Tilbudsportalbekendtgørelsen Kapitel 2

Denne konsoliderede version af tilbudsportalbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse nr. 347 af 4. april 2024

Kapitel 2 Indberetning af oplysninger om tilbud til Tilbudsportalen og ansvar for godkendelse og ajourføring af oplysninger
Tilbud omfattet af socialtilsynet
§ 4

For kommunale, regionale og private tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, indberettes oplysninger om tilbuddet til Tilbudsportalen af tilbuddet, herunder ved indsendelse af den digitale ansøgning om godkendelse, jf. § 2 i bekendtgørelse om socialtilsyn.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette de oplysninger til Tilbudsportalen, som fremgår af §§ 9 og 10.

Stk. 3 Socialtilsynet, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med et tilbud, der er omfattet af stk. 1, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Socialtilsynet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud.

Stk. 4 Oplysninger om et nyt tilbud, der er omfattet af stk. 1, offentliggøres, når socialtilsynet har godkendt tilbuddet med eller uden vilkår efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Tilbud, der ikke er omfattet af tilsyn efter lov om socialtilsyn
§ 5

For kommunale, regionale og private tilbud efter lov om social service og barnets lov, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, indberettes oplysninger om tilbuddet til Tilbudsportalen af tilbuddet.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette de oplysninger, som fremgår af §§ 9 og 10.

Stk. 3 Den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med et tilbud, der er omfattet af stk. 1, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Hvis en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har delegeret sin kompetence til at føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddet til socialtilsynet, jf. § 5, stk. 8, 3. pkt., eller § 148 a, stk. 4, i lov om social service eller § 157, stk. 3, eller § 158, stk. 3, i barnets lov, godkender socialtilsynet de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Socialtilsynet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud.

Friplejeboliger
§ 6

For friplejeboliger omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2, indberettes oplysninger til Tilbudsportalen om den enkelte friplejebolig af friplejeboligleverandøren.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette de oplysninger, som fremgår af §§ 9 og 10.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor en friplejebolig omfattet af stk. 1 er beliggende, godkender de oplysninger, som friplejeboligleverandøren har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen har desuden adgang til at indberette oplysninger om den enkelte friplejebolig.

Stk. 4 Oplysninger om nye friplejeboliger skal senest offentliggøres på Tilbudsportalen på ibrugtagelsestidspunktet for boligerne.

Nedlæggelse eller ophør af et tilbud
§ 7

Den myndighed, der har ansvaret for godkendelse af oplysningerne om et tilbud på Tilbudsportalen, jf. §§ 4-6, skal snarest muligt fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen, hvis

Stk. 2 Har socialtilsynet, jf. § 5, stk. 10, i lov om socialtilsyn, truffet afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, herunder en plejefamilie, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at fristen for ophør af godkendelsen, jf. § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om socialtilsyn, og fristen for at påklage socialtilsynets afgørelse til Ankestyrelsen, jf. § 19 i lov om socialtilsyn, er udløbet, hvis

  • 1) afgørelsen ikke er blevet påklaget, jf. dog stk. 3, eller

  • 2) afgørelsen er blevet påklaget, og Ankestyrelsen har stadfæstet socialtilsynets afgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Har socialtilsynet eller Ankestyrelsen truffet afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt., i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at afgørelsen om at iværksætte afgørelsen straks er truffet.

Ajourføring af oplysninger
§ 8

Socialtilsynet, kommunalbestyrelser og regionsråd påser, at de indberettede og offentliggjorte oplysninger om det enkelte tilbud, jf. §§ 4-6, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Stk. 2 Tilbud, socialtilsynet, kommunalbestyrelser og regionsråd, jf. §§ 4-6, skal minimum én gang årligt indberette ændringer af oplysninger på Tilbudsportalen om allerede eksisterende tilbud, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Ændringer i oplysninger om et tilbuds tilbudstype, målgruppe, antal pladser, ydelser og adres- se/fysiske rammer skal indberettes straks til Tilbudsportalen.

Oplysningstyper
§ 9

Et tilbud skal, afhængig af tilbuddets karakter, indberette de oplysninger, som fremgår af bilag 1.

Stk. 2 Den kommunalbestyrelse, det regionsråd eller det socialtilsyn, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 5, stk. 8, eller § 148 a, stk. 1 eller 4, i lov om social service, § 157, stk. 3, eller § 158, stk. 3, i barnets lov og § 4 i lov om socialtilsyn, skal indberette oplysninger om godkendelse og tilsyn, herunder socialtilsynets afgørelser om vilkår for godkendelsen, skærpet tilsyn, påbud og ophør af godkendelsen, til Tilbudsportalen.

Stk. 3 Tilbudsportalen skal indeholde dato for seneste opdatering af oplysninger om tilbuddet.

Stk. 4 Et tilbud har ikke krav på, at andre oplysninger end dem, der fremgår af §§ 9 og 10, skal fremgå af Tilbudsportalen.

§ 10

Den takst, der, jf. bilag 1, skal indberettes for tilbud omfattet af § 3, stk. 1, er den takst, der er beregnet efter bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner. For hvert tilbud skal den forudsatte belægningsprocent fremgå.

Stk. 2 For tilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service skal der ske indberetning af oplysninger om revisionspåtegning af taksterne for det enkelte tilbud.

Stk. 3 For botilbudslignende tilbud omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5, skal der herudover ske indberetning af udgifter til borgerens ophold herunder f.eks. husleje og beboerindskud.

Stk. 4 Henvisningen til lejelovens § 47 a er forkert, da den bestemmelse ikke findes. For friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, jf. § 3, stk. 3, nr. 2, skal der, jf. bilag 1, ske indberetning af udgifter ved borgerens ophold, herunder husleje, jf. §§ 42-47 a i lov om friplejeboliger eller § 47 a i lov om leje, samt beboerindskud, jf. § 12 og §§ 14-15 a i lov om friplejeboliger og depositum, jf. § 36, stk. 2, i lov om friplejeboliger.