Forfattere: Søren Halling-Overgaard
Udgivelsesdato: 01. januar 2014
ISBN: 9788757430592
- Side 281 -
...finansieringsinstituttet kunne foretage belåning heraf. Revisor afgav – efter at have undersøgt, om der forelå ejendomsforbehold – aftale om pant eller anden form for tredjemandsret – erklæring om, at aktivet var ubehæftet. Senere viste det sig, at aktivet var omfattet af det ved tinglysningslovens § 37 lovbestemte pant. Om revisors ansvar bemærkede Højesteret følgende:
(...)
...revisorskik, såfremt revisor ikke angiver eventuelle begrænsninger i omfanget af en erklæring som den foreliggende. Højesteret finder i modsætning til responsumudvalget, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan føre til et andet resultat i den konkrete sag, og at R således i udførelsen af sit arbejde har handlet i strid med god revisorskik.«
(...)
- Side 282 -
...hvorvidt tinglysningslovens § 37 medførte, at aktivet var behæftet, eller positivt angive, hvilke hæftelser revisor havde undersøgt for – eller have taget et egentligt forbehold for yderligere hæftelser ud over de undersøgte (og i så fald positivt angivet) behæftelsesformer. Området for god revisorskik var således ganske begrænset i dette tilfælde.
(...)
Revisor havde på erklæringstidspunktet ikke været bekendt med tinglysningslovens § 37’s indhold, hvorfor han ikke havde været opmærksom herpå. Da der var tale om et professionelt finansieringsinstitut – med speciale i løsørefinansiering – var det under sagen gjort gældende, at der forelå egen skyld. Dette afviste Højesteret med følgende bemærkninger:
- Side 300 -
...et forbehold, og, såfremt han var i tvivl, have indhentet en juridisk redegørelse om problemstillingen forinden afgivelse af revisorerklæringen. Omvendt er det klart, at det forhold, at der er tale om et særligt/anormalt forhold, kan få betydning ved stillingtagen til egen skyld – se hertil U 2002.2032 H – eller accept af risiko, jf. U 2002.2067 H.