Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført fratrædelsesgodtgørelse efter § 25.
Stk. 2 For tjenestemænd, der i perioden fra 1. januar 1973 til 31. marts 1986 er blevet ansat som tjenestemænd under De Europæiske Fællesskaber, og til hvem der ikke allerede er påbegyndt udbetaling af en pension i henhold til denne lov, kan ministeren for offentlig innovation i særlige tilfælde tiltræde, at de pågældende i stedet for opsat pension vælger fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført et beløb beregnet efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3 Fratrædelsesgodtgørelsen skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres efter regler, der fastsættes af ministeren for offentlig innovation efter forelæggelse for Lønningsrådet.