Tjenesteyderoplysningsbekendtgølsen § 3

Denne konsoliderede version af tjenesteyderoplysningsbekendtgølsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere

Bekendtgørelse nr. 1372 af 16. december 2009

§ 3

Tjenesteyderen skal stille følgende oplysninger til rådighed for tjenestemodtageren:

  • 1) Tjenesteyderens navn.

  • 2) Den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret.

  • 3) Kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og eventuel e-mailadresse.

  • 4) Hvis tjenesteyderen er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister oplysninger om CVR-nummer.

  • 5) Almindelige forretningsbetingelser, hvor tjenesteyderen anvender sådanne.

  • 6) Om tjenesteyderen anvender aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting.

  • 7) Om der ydes en ikke-lovpligtig garanti.

  • 8) Prisen for tjenesteydelsen, hvis tjenesteyderen på forhånd har fastsat en pris for en given type ydelse.

  • 9) Tjenesteydelsens vigtigste karakteristika, hvis de ikke allerede fremgår af sammenhængen.

Stk. 2 Tjenesteyderen kan selv bestemme, hvordan oplysningerne gives. Oplysningerne kan eksempelvis

  • 1) meddeles af tjenesteyderen på dennes eget initiativ,

  • 2) være nemt tilgængelige for tjenestemodtageren dér, hvor tjenesteydelsen udføres eller kontrakten er indgået,

  • 3) være nemt tilgængelige for tjenestemodtageren ad elektronisk vej via en adresse opgivet af tjenesteyderen eller

  • 4) fremgå af ethvert informationsmateriale, tjenesteyderen har givet tjenestemodtageren, og hvori tjenesteydelserne er beskrevet i detaljer.