Tobaksreklameloven § 7a

Denne konsoliderede version af tobaksreklameloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Lov nr. 492 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 26. marts 2021,
som ændret ved lov nr. 2071 af 21. december 2020 og lov nr. 1669 af 30. december 2024

§ 7a

Ved overtrædelse af § 5 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 4, og når den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget, kan Forbrugerombudsmanden tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

Stk. 2 Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3 Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.