Trafikselskabsloven

Stk. 2 I Region Sjælland og Region Hovedstaden etableres kun ét samlet trafikselskab, der dækker de to regioners geografiske område, bortset fra Bornholm, hvor Bornholms Regionskommune varetager de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselskaberne.

Stk. 3 Kommuner, som udgøres af en ø, og som ikke har bro eller anden landfast forbindelse til andre kommuner, kan med transportministerens tilladelse undlade at deltage i et trafikselskab. Transportministeren kan i forbindelse med tilladelsen fastsætte nærmere vilkår for økommunens udtræden af trafikselskabet. Deltager en økommune ikke i et trafikselskab, varetager økommunen de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselskaberne.

Stk. 4 Efter fælles anmodning fra de berørte regionsråd samt berørte trafikselskabers bestyrelser og repræsentantskaber kan transportministeren1) efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren godkende forslag om at ændre et trafikselskabs geografiske område eller forslag om at oprette et nyt trafikselskab.

Stk. 2 Regionsrådet udpeger blandt rådets medlemmer 2 medlemmer til bestyrelsen. For trafikselskabet på Sjælland udpeger regionsrådet for Region Hovedstaden og regionsrådet for Region Sjælland hver 1 medlem til bestyrelsen blandt rådets medlemmer. For trafikselskaber, der omfatter kommuner i to regioner, udpeger de to regionsråd hver et medlem til bestyrelsen blandt rådets medlemmer. Transportministeren kan i særlige tilfælde tillade, at antallet af regionsrådsmedlemmer i trafikselskabernes bestyrelse overstiger 2. Regionsrådsmedlemmerne må dog ikke udgøre et flertal i bestyrelsen.

Stk. 3 Kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner vælger et repræsentantskab for trafikselskabet, der består af 1 medlem fra hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Den kommune, der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i trafikselskabets bestyrelse. De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter reglen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4 Trafikselskabet fastsætter selskabets vedtægter, som skal godkendes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd. Trafikselskabets vedtægter sendes herefter til transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, der har en frist på 12 uger for indsigelser. Har trafikselskabet ikke inden fristens udløb modtaget indsigelser, anses vedtægterne for godkendt. Fristen kan af transportministeren eller økonomi- og indenrigsministeren forlænges med en begrundet udtalelse for forlængelsen.

Stk. 5 Transportministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om trafikselskabernes organisering m.v. (standardvedtægt), herunder at standardvedtægten eller dele heraf ikke kan fraviges.

Stk. 2 For så vidt angår trafikselskaber vest for Storebælt, beslutter trafikselskabet fordelingen af tilskuddet mellem de deltagende parter. Tilskudsfordelingen skal godkendes af de berørte regionsråd og repræsentantskabet. Ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end kommunens forholdsmæssige forbrug af trafikselskabets ydelser, herunder individuel handicapkørsel, og en region kan ikke forpligtes til at bidrage med mere end udgifterne til privatbaner og busbetjening af regional betydning i den pågældende region samt de hertil svarende andele af selskabets administrationsudgifter.

Stk. 3 Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner, Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvis af de to regioner på baggrund af et grundbeløb fordelt på hver region, der er fastsat af trafikselskabet, og delvis af de to regioner og de deltagende kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands område.

Stk. 4 Lokale busruter inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, som kun betjener én kommune, betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område betales af trafikselskabet på Sjællands deltagende kommuner. 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region, som kommunerne er beliggende i.

Stk. 5 De deltagende kommuner i trafikselskabet på Sjælland og Region Hovedstaden og Region Sjælland kan, såfremt særlige forhold taler herfor, aftale at fravige principperne i stk. 3 og 4.

Stk. 2 Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden bortset fra Bornholms Regionskommune samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner.

Stk. 2 Den enkelte kommune kan for ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, beslutte, at der kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af ruten.

Stk. 3 Trafikselskabet kan efter aftale med regionen eller vejmyndigheden overtage ejerskab eller varetage opsætning og drift m.v. af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Endvidere kan trafikselskabet medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskabet kan beslutte, at det alene er de deltagende kommuner i trafikselskabet, der bidrager til og har indflydelse på en sådan medfinansiering.

Stk. 4 Trafikselskabets opgaver omfatter også samarbejde om offentlig servicetrafik, der krydser grænsen mellem to trafikselskabers område. Dette gælder dog ikke for offentlig servicetrafik efter stk. 1, nr. 1, der krydser grænsen til trafikselskabet på Sjælland.

Stk. 5 Trafikselskaberne kan samarbejde om individuel handicapkørsel, som krydser grænserne mellem mere end to trafikselskabers områder. Trafikselskaberne kan endvidere samarbejde om opgaver, som trafikselskaberne varetager vedrørende trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. stk. 6, og som krydser grænsen eller grænserne mellem to eller flere trafikselskabers områder.

Stk. 6 Trafikselskabet kan efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning.

Stk. 7 Trafikselskabet kan endvidere efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne.

Stk. 8 Trafikselskabet kan efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en busterminal, der anvendes til fjernbuskørsel.

Stk. 9 I Region Syddanmark kan trafikselskabet eller trafikselskaberne med henblik på betjening af grænseregionen varetage opgaver vedrørende offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel over landets grænse.

Stk. 10 I Region Midtjylland kan trafikselskabet efter aftale med drifts- og infrastrukturselskabet, jf. § 14, stk. 1, i lov om Aarhus Letbane, varetage opgaver vedrørende driften af Aarhus Letbane.

Stk. 11 Region Nordjylland kan efter aftale med transportministeren overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Skørping og Frederikshavn. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.

Stk. 12 I Region Syddanmark kan det trafikselskab, der dækker Fyn, efter aftale med Odense Letbane P/S varetage opgaver vedrørende driften af Odense Letbane.

Stk. 13 Trafikselskabet på Sjælland kan efter aftale med Hovedstadens Letbane I/S varetage opgaver vedrørende driften af letbanen på Ring 3.

Stk. 14 Region Sjælland kan efter aftale med transportministeren overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Køge og Roskilde. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.

Stk. 15 Region Midtjylland kan efter aftale med transportministeren overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Skjern og Holstebro. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.

Stk. 16 Den svenske trafikkøber, Skånetrafiken, kan efter aftale med transportministeren overtage det praktiske trafikkøberansvar for øresundstogtrafikken på statens jernbanestrækning mellem Østerport Station og grænsen til Sverige på Øresundsforbindelsen.

Stk. 17 Den svenske statslige trafikkøber, Trafikverket, kan efter aftale med transportministeren foretage indkøb af nattogstrafik som offentlig servicetrafik på jernbanestrækningen mellem den dansk-svenske grænse og den dansk-tyske grænse.

Stk. 2 For rejser med bus, privatbane og letbane, der krydser grænsen mellem to trafikselskabers geografiske områder vest for Storebælt, deler de pågældende trafikselskaber takstkompetencen.

Stk. 3 For togrejser over Storebælt har de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, takstkompetencen.

Stk. 4 For togrejser vest for Storebælt og for alle typer af rejser med mere end ét transportmiddel, hvor tog indgår, har de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, takstkompetencen, medmindre andet er aftalt med trafikselskabet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Trafikselskabet og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten vest for Storebælt, deler takstkompetencen for periodekort inden for trafikselskabets geografiske område.

Stk. 6 For rejser, der krydser grænsen mellem to eller flere trafikselskabers geografiske områder vest for Storebælt, har de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, takstkompetencen for periodekort.

Stk. 2 Udmeldte økommuner udgør selvstændige takstområder, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 3 Ved udøvelse af takstkompetencen efter §§ 6 og 6 a skal selskaberne opretholde et fast prishierarki mellem standardbilletterne enkeltbillet, rejsekort og periodekort, jf. dog § 6 c.

Stk. 4 Rejsekort skal kunne anvendes på samtlige rejser, som foregår med bus, privatbane, letbane, metro og tog eller ved en kombination af disse transportformer. Trafikselskabet skal indgå aftale med jernbanevirksomhederne herom, jf. §§ 6 og 6 a.

Stk. 5 Taksterne for standardbilletter må i gennemsnit ikke stige mere end pris- og lønudviklingen.

Stk. 6 I det omfang kontrakter om udførelse af offentlig servicetrafik med jernbane indeholder bestemmelser, hvorefter indtægterne skal tilfalde staten, udøver transportministeren de kompetencer, der er tillagt jernbanevirksomhederne efter § 6, stk. 3-6, og § 6 a.

Stk. 7 Transportministeren kan fastsætte taksterne ved uenighed om takstfastsættelsen efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 8 Transportministeren fastsætter nærmere regler om den gennemsnitlige stigning efter stk. 5.

Stk. 9 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om standardbilletter og prishierarkiet mellem standardbilletterne, jf. stk. 3.

Stk. 2 Med henblik på at sikre sammenhæng og koordinering mellem trafikselskabernes offentlige servicetrafik indbyrdes og med den statslige offentlige servicetrafik kan transportministeren fastsætte regler for samarbejdet.

Stk. 3 Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, skal i fællesskab etablere et samarbejde om den offentlige servicetrafik, der udføres inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område. Selskabernes samarbejde efter 1. pkt. skal omfatte kundevendte aktiviteter, herunder billetsalg, kundeservice, hittegodsadministration, rejseregler, trafikinformation, markedsføring, kommunikation m.v., for trafik, der udføres inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område. Selskaberne kan ikke varetage disse aktiviteter egenhændigt uden for samarbejdet. Endvidere kan selskabernes samarbejde efter 1. pkt. også omfatte opgaver i relation til takster, indtægtsdeling, koordinering af køreplanlægning, analyse og benchmarking m.v.

Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet nævnt i stk. 3, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift og opgavevaretagelse, og for afrapportering m.v. som nævnt i stk. 5.

Stk. 5 De i stk. 3 nævnte parter udarbejder i samarbejde én gang årligt en rapport, der gør status for samarbejdets resultater og forslag til forbedringer.

Stk. 2 Individuel handicapkørsel skal

• 1) som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt og

• 2) foregå i et egnet køretøj.

Stk. 3 Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen.

Stk. 4 Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet.

Stk. 5 Trafikselskaberne skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel.

Stk. 2 Trafikselskabet på Sjælland kan deltage med bestemmende indflydelse i selskaber, der forvalter jernbaneinfrastruktur, driver jernbanevirksomhed bortset fra udførelse af godstransport eller udfører anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift.

Stk. 3 I privatbaneselskaber, der alene udøver virksomhed som nævnt i § 13, stk. 1, eller anden jernbanetrafik udført som offentlig service, kan et trafikselskab udøve bestemmende indflydelse. Et trafikselskab kan ligeledes udøve bestemmende indflydelse i et selskab, der inden for trafikselskabets område eller mellem et forretningssted i trafikselskabets område og nærmeste afleverings- eller afhentningssted udfører anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift. Såfremt et trafikselskab opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der ikke udelukkende udfører den i 1. og 2. pkt. nævnte virksomhed, skal aktiviteterne i selskabet og i andre selskaber, som det pågældende selskab kontrollerer, eller trafikselskabets deltagelse heri inden for rimelig tid efter den erhvervelse, der giver bestemmende indflydelse, tilpasses således, at trafikselskabets fremtidige deltagelse er i overensstemmelse med 1. og 2. pkt.

Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af trafikselskabets beføjelser efter stk. 1-3.

Stk. 2 Trafikselskabet fører tilsyn med økonomien og administrationen i aktieselskaber som nævnt i stk. 1. Disse aktieselskaber er forpligtet til at meddele trafikselskabet enhver oplysning om selskabets forhold, som trafikselskabet måtte forlange. Aktieselskabernes vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af trafikselskabet. Hvis flere trafikselskaber måtte være kompetente efter 1. og 2. pkt., afgør transportministeren kompetencespørgsmålet.

Stk. 3 Transportministeren kan tillade, at et aktieselskab som nævnt i stk. 1 driver jernbanevirksomhed uden for de strækninger, hvortil aktieselskabet har koncession.

Stk. 4 Et aktieselskab som nævnt i stk. 1 kan beslutte at overdrage sin jernbaneinfrastruktur til trafikselskabet eller til tredjemand.

Stk. 2 Ved udløb af koncessioner forbliver bestemmelser om ret for staten til at overtage den pågældende jernbaneinfrastruktur i kraft, så længe der drives regelmæssig passagertrafik på den pågældende strækning og indtil 1 år efter meddelelse til transportministeren om ophør af sådan drift.

Stk. 2 Bestemmelser i lov eller koncession om ret for staten til at overtage privatbanernes infrastruktur har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Stk. 2 § 12, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for banestrækningen Snekkersten-Helsingør.

Stk. 2 Hvis regelmæssig passagertrafik ophører på banestrækningen Hillerød-Snekkersten, har staten ret til vederlagsfrit at overtage jernbaneinfrastrukturen med tilhørende arealer, stationsbygninger m.v.

Stk. 3 Statens ret til overtagelse af jernbaneinfrastruktur efter stk. 2 har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Stk. 2 Er rutekørslen åben for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Uanset stk. 1 forstås ved almindelig rutekørsel endvidere

• I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation, er de ændringer, som følger af § 1, nr. 4, i lov nr. 1560 af 19. december 2017 og § 1, nr. 1, i lov nr. 315 af 25. april 2018, ved en fejl ikke implementeret. § 1, nr. 4, i lov nr. 1560 af 19. december 2017 trådte i kraft den 18. marts 2018 og § 1, nr. 1, i lov nr. 315 af 25. april 2018 trådte i kraft den 1. juli 2018. 1) individuel handicapkørsel, jf. § 11, og

• 2) kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.

Stk. 3 Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.

Stk. 4 Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, hvor der er mindst 75 km mellem den enkelte passagers på- og afstigning. Udføres fjernbuskørsel som almindelig rutekørsel, jf. stk. 2, skal der udføres mindst én daglig returrejse 5 dage ugentligt på ruten i en periode af mindst 6 måneder.

Stk. 2 Tilladelse til rutekørsel udstedes med gyldighed i indtil 5 år. Tilladelse til rutekørsel med nulemissionsbusser udstedes dog med gyldighed i indtil 10 år. Tilladelser til trafikselskaber, Bornholms Regionskommune og udmeldte økommuner, jf. § 1, stk. 3, udstedes dog med gyldighed indtil videre.

Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte regler om typer af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse, jf. stk. 1. For kørselstyper, der undtages fra tilladelseskravet, kan transportministeren fastsætte regler om oprettelse af en skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakten m.v.

Stk. 2 Transportministeren fastsætter regler om trafikselskabernes, Bornholms Regionskommunes og udmeldte økommuners, jf. § 1, stk. 3, rutekørsel, herunder om, at der ikke skal foretages prøvelse af behovet for kørslen efter stk. 1.

Stk. 2 Transportministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem stoppesteder beliggende med mindre end 75 km's afstand, hvis der indgås aftale herom med de berørte trafikselskaber, Bornholms Regionskommune eller udmeldte økommuner.

Stk. 3 Tilladelse til fjernbuskørsel kan kun gives til offentlige myndigheder eller en virksomhed helt eller delvis ejet af en eller flere offentlige myndigheder, hvis ruten udbydes til private buskørselsvirksomheder, og hvis ruten ikke krydser Storebælt eller Kattegat.

Stk. 2 Tilbagekaldelse af en tilladelse sker på tid fra 1 til 10 år eller indtil videre. Tilbagekaldelsen skal indeholde oplysning om indbringelsesmuligheden efter stk. 3 og fristen herfor.

Stk. 3 En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren af tilladelsen, fremsættes over for den myndighed, der har givet tilladelsen. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4 Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 2 Stiftelsen af Rejsekort & Rejseplan A/S kan i regnskabs- og skattemæssig henseende ske med virkning fra den 1. januar i stiftelsesåret.

Stk. 3 Ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S kan ændre selskabets navn.

Stk. 4 Rejsekort & Rejseplan A/S ledes af en bestyrelse, som udpeges af ejerne. Derudover udpeger transportministeren 1 bestyrelsesmedlem. Endvidere udpeger ejerne og transportministeren i fællesskab 1 eksternt bestyrelsesmedlem, som skal være formand for bestyrelsen.

Stk. 5 Kan ejerne ikke opnå enighed om bestyrelsens størrelse og fordelingen af bestyrelsesposter, fastsætter transportministeren antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvor mange medlemmer hver ejer får ret til at udpege.

Stk. 6 Kan der ikke opnås enighed om udpegning af bestyrelsesformanden, jf. stk. 4, 3. pkt., udpeger transportministeren formanden.

Stk. 7 Rejsekort & Rejseplan A/S skal give udmeldte økommuner, jf. § 1, stk. 3, og jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, mulighed for at blive tilsluttet det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem.

Stk. 8 Rejsekort & Rejseplan A/S skal give tredjepart adgang til at få vist sine transportdata i rejseplan- og rejsekortsystemet.

Stk. 9 Rejsekort & Rejseplan A/S skal udarbejde en forretningsplan, som skal indeholde en strategi for

• 1) at samle det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem i én mobilitetstjeneste,

• 2) at skabe de bedst mulige rammer for tredjeparts adgang til selskabets tjenester og

• 3) at skabe bedst mulig adgang for tredjeparts videresalg af billetter.

Stk. 10 Rejsekort & Rejseplan A/S skal en gang årligt indsende en redegørelse til transportministeren, hvor selskabet redegør for implementeringen af de obligatoriske punkter i selskabets forretningsplan, jf. stk. 9, nr. 1-3.

Stk. 11 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om Rejsekort & Rejseplan A/S’ drift og udvikling af rejseplan- og rejsekortsystemet, herunder om finansieringen af driften og udviklingen, prioriteringen af udviklingsindsatserne og objektive betingelser for tilslutning til rejseplan- og rejsekortsystemet.

Stk. 2 Jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, skal vederlagsfrit stille transportdata til rådighed for tredjepart i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S.

Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om transportdata, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal stille til rådighed for tredjepart, og standardformater for deling af transportdata, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal anvende.

Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om videreudvikling af rejseplan- og rejsekortsystemets datasystemer.

Stk. 2 Tredjeparts videresalg af billetter skal ske til en pris, der ikke må overstige prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler.

Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til udvalgte billetter, herunder rejsekort og kommercielle billetter, som trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S og DSB skal stille til rådighed for videresalg gennem tredjepart til en pris, der ikke overstiger prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler.

Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til standarder for billetteringsformater.

Stk. 2 Trafikstyrelsen behandler klager i forhold til forordningen nævnt i stk. 1, der ikke kan behandles af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Stk. 2 Transportministeren kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning om rettigheder for passagerer, som benytter fjernbuskørsel.

Stk. 2 Et trafikselskab kan forlange, at en passager, der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel (billet eller kort), skal forevise legitimation med henblik på at fastslå passagerens identitet.

Stk. 2 Med bøde straffes den, der overtræder artikel 4, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, artikel 8 eller 9, artikel 10, stk. 2-5, artikel 11 eller 13, artikel 14, stk. 1 og 2-5, artikel 15, artikel 16, stk. 1, artikel 17, artikel 19-21 eller 24, artikel 25, stk. 1, artikel 26 eller artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder.

Stk. 3 Der kan ved udmåling af straffen efter stk. 1 og 2 lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, og karakteren af den begåede overtrædelse.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5 For overtrædelse af bestemmelser i forordninger fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov, kan der i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde.

Stk. 6 For overtrædelse af regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 2 Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages til transportministeren.

Stk. 2 Lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne ophæves. Transportministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne. Ministeren kan fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3 Transportministeren bemyndiges til at ophæve bestemmelser i koncessioner (privatbaneeneretsbevillinger), som er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser, eller som ikke er tidssvarende.