Kapitel 3 1 Tilladelser til rutekørsel
Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder, jf. dog stk. 2. Der kan tillige tilbydes en ekstra ydelse, hvis kørslen er åben for alle uanset ønske om benyttelse af denne ekstra ydelse.
Stk. 2 Er rutekørslen åben for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Uanset stk. 1 forstås ved almindelig rutekørsel endvidere
-
I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation, er de ændringer, som følger af § 1, nr. 4, i lov nr. 1560 af 19. december 2017 og § 1, nr. 1, i lov nr. 315 af 25. april 2018, ved en fejl ikke implementeret. § 1, nr. 4, i lov nr. 1560 af 19. december 2017 trådte i kraft den 18. marts 2018 og § 1, nr. 1, i lov nr. 315 af 25. april 2018 trådte i kraft den 1. juli 2018. 1) individuel handicapkørsel, jf. § 11, og
-
2) kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.
Stk. 3 Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.
Stk. 4 Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, hvor der er mindst 75 km mellem den enkelte passagers på- og afstigning. Udføres fjernbuskørsel som almindelig rutekørsel, jf. stk. 2, skal der udføres mindst én daglig returrejse 5 dage ugentligt på ruten i en periode af mindst 6 måneder.
Der kræves tilladelse til udførelse af almindelig rutekørsel. Til speciel rutekørsel kræves tilladelse, hvis kørslen udføres med motorkøretøj indrettet til befordring af mere end 9 personer, inkl. føreren.
Stk. 2 Tilladelse til rutekørsel udstedes med gyldighed i indtil 5 år. Tilladelse til rutekørsel med nulemissionsbusser udstedes dog med gyldighed i indtil 10 år. Tilladelser til trafikselskaber, Bornholms Regionskommune og udmeldte økommuner, jf. § 1, stk. 3, udstedes dog med gyldighed indtil videre.
Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte regler om typer af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse, jf. stk. 1. For kørselstyper, der undtages fra tilladelseskravet, kan transportministeren fastsætte regler om oprettelse af en skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakten m.v.
Tilladelse til udførelse af rutekørsel, der ikke er fjernbuskørsel, gives af transportministeren. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes ved anvendelse af eksisterende offentlig servicetrafik.
Stk. 2 Transportministeren fastsætter regler om trafikselskabernes, Bornholms Regionskommunes og udmeldte økommuners, jf. § 1, stk. 3, rutekørsel, herunder om, at der ikke skal foretages prøvelse af behovet for kørslen efter stk. 1.
Tilladelse til fjernbuskørsel gives af transportministeren.
Stk. 2 Transportministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem stoppesteder beliggende med mindre end 75 km's afstand, hvis der indgås aftale herom med de berørte trafikselskaber, Bornholms Regionskommune eller udmeldte økommuner.
Stk. 3 Tilladelse til fjernbuskørsel kan kun gives til offentlige myndigheder eller en virksomhed helt eller delvis ejet af en eller flere offentlige myndigheder, hvis ruten udbydes til private buskørselsvirksomheder, og hvis ruten ikke krydser Storebælt eller Kattegat.
Transportministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger en indehaver af en tilladelse skal afgive om buskørslens omfang og udøvelse, herunder om antal afgange og antal passagerer, og om tilladelsesindehavers varsel om ophør af en rute før tilladelsesperiodens udløb.
En tilladelse til rutekørsel kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, eller hvis en fører eller en anden, der optræder i busvirksomhedens interesse, gentagne gange groft har overtrådt vilkårene for tilladelsen.
Stk. 2 Tilbagekaldelse af en tilladelse sker på tid fra 1 til 10 år eller indtil videre. Tilbagekaldelsen skal indeholde oplysning om indbringelsesmuligheden efter stk. 3 og fristen herfor.
Stk. 3 En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren af tilladelsen, fremsættes over for den myndighed, der har givet tilladelsen. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4 Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
En tilladelse til rutekørsel bortfalder, hvis indehaveren ikke længere har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til busloven.