Udbetaling Danmark-loven § 7

Denne konsoliderede version af udbetaling Danmark-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Udbetaling Danmark

Lov nr. 324 af 11. april 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024,
som ændret ved lov nr. 1456 af 10. december 2024 og lov nr. 1655 af 30. december 2024

§ 7

Udbetaling Danmark skal uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, til kommunen om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag eller modregning, for at frakende eller stoppe kontante ydelser og økonomiske tilskud eller for at foretage anden opfølgning i sager på kommunens sagsområde.