Udlændingebekendtgørelsen § 29

Denne konsoliderede version af udlændingebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

Bekendtgørelse nr. 1140 af 3. november 2024

§ 29

Har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 eller 5, indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 25 til Udlændingestyrelsen. I andre tilfælde indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 25 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 2 Har udlændingen ikke opholdstilladelse her i landet, skal ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgives i overensstemmelse med § 20, stk. 2-5 og 7.

Stk. 3 Ansøgning om arbejdstilladelse efter § 25, stk. 4, kan indgives her i landet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgningen kan endvidere indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder.