Kapitel 2 1 Udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov
Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet.
Stk. 2 En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 75 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud eller bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal.
Stk. 3 Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, modtager et tilskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 20 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal.
Stk. 4 Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et bidrag, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 18 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal.
Stk. 5 Overstiger det samlede tilskud efter stk. 3 det samlede bidrag efter stk. 4, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal. Overstiger det samlede bidrag efter stk. 4 det samlede tilskud efter stk. 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal.
Stk. 6 Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau opgøres som summen af provenuet af indkomstskat og grundskyld for alle landets kommuner divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag.
Stk. 7 Indenrigs- og sundhedsministeren kan til de kommuner, som har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab i tilskudsårene 2021-2023 som følge af det nye ejendomsvurderingssystem, jf. ejendomsvurderingsloven og lov om kommunal ejendomsskat, yde et tilskud svarende til de enkelte kommuners beregnede tab.
Stk. 8 Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fra de kommuner, som i tilskudsårene 2021-2023 har en beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af det nye ejendomsvurderingssystem, opkræve et bidrag svarende til de enkelte kommuners beregnede gevinst.
Stk. 9 De beregnede byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 7 og 8 opgøres af indenrigs- og sundhedsministeren på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsårene 2021-2023 i henholdsvis et scenarium med det nye ejendomsvurderingssystem og et basisscenarium uden et nyt ejendomsvurderingssystem.
Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger, jf. stk. 4, er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet.
Stk. 2 En kommunes tilskud eller bidrag efter stk. 1 beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 93 pct.
Stk. 3 Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, modtager et yderligere tilskud. Tilskuddet beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 2 pct. Tilskuddet finansieres af alle kommuner efter indbyggertal.
Stk. 4 En kommunes udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 5.
Stk. 5 Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 67 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov.
En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af følgende:
-
1) Kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med det beregnede enhedsbeløb.
-
2) Et gennemsnit af de for de seneste 3 år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger, jf. stk. 3, ganget med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som en vægt på 0,62 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 3, stk. 5, jf. dog stk. 2, divideret med det samlede antal enheder, der henregnes til kriteriet.
Stk. 2 Overstiger enhedsbeløbet som beregnet under stk. 1, nr. 2, 100.000 kr., nedsættes vægten på kriteriet, svarende til at enhedsbeløbet fastsættes til 100.000 kr. Grænsen for enhedsbeløbet på 100.000 kr. reguleres fra og med 2022 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Det beregnede enhedsbeløb for de fastsatte aldersgrupper forhøjes proportionalt, så det samlede aldersbestemte udgiftsbehov udgør 67 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter.
Stk. 3 Nedgangen i befolkningstallet efter stk. 1, nr. 2, opgøres i hvert af de 3 år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode.
Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 4, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 5, divideret med indbyggertallet i hele landet.
Stk. 2 En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:
-
1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 19 pct.,
-
2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse ekskl. indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 13 pct.,
-
3) antallet af billige privat udlejede boliger samt antal familier i privat udlejede enfamilieshuse fra før 1970 i landdistrikter og i byer på op til 5.000 indbyggere og beboede sommerhuse med en vægt på 6 pct.,
-
4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 2 pct.,
-
5) antallet af almene familieboliger med en vægt på 12 pct.,
-
6) antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har kort uddannelse, ikke er studerende og ikke er indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 9 pct.,
-
7) antallet af enlige på 65 år og derover med en vægt på 3 pct.,
-
8) antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst 3 ud af de seneste 4 år med en vægt på 5 pct.,
-
9) antallet af udviklingshæmmede personer på 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap med en vægt på 4 pct.,
-
10) antallet af indvandrere og efterkommere ekskl. indvandrere med opholdsgrundlag som au pair med en vægt på 6 pct.,
-
11) antallet af 20-59-årige personer i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, med en vægt på 4 pct.,
-
12) det gennemsnitlige antal af 0-15-årige af enlige forsørgere over 3 år med en vægt på 2 pct.,
-
13) antallet af 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange, med en vægt på 3 pct.
-
14) afstand til nærmeste 500 arbejdspladser med en vægt på 2 pct.,
-
15) regional ledighed for forsikrede ledige med en vægt på 2 pct.,
-
16) antallet af 45-64-årige med begrænset erhvervserfaring med en vægt på 5 pct.,
-
17) befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, med en vægt på 1 pct. og
-
18) lav middellevetid i forhold til den kommune, der har den højeste middellevetid, med en vægt på 2 pct.