Tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold, ligesom udsættelse endvidere kan betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1.
Stk. 2 Udsættelsen skal være begrænset til et bestemt tidsrum (udsættelsesperioden), jf. dog § 4. Hvis en tilladelse til udsættelse medfører, at en del af fængselsstraffen fuldbyrdes særskilt (opdeling), skal tilladelsen indeholde oplysning om varigheden af den første del af fængselsstraffen.
Stk. 3 Udsættelse gives enten til det tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden, hvor pladsforholdene i afsoningsinstitutionen tillader, at indkaldelse til afsoning finder sted, eller til en bestemt dato, men kun hvis ganske særlige hensyn taler derfor.