Udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1015 af 28. juni 2022

§ 2

Tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold, ligesom udsættelse endvidere kan betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1.

Stk. 2 Udsættelsen skal være begrænset til et bestemt tidsrum (udsættelsesperioden), jf. dog § 4. Hvis en tilladelse til udsættelse medfører, at en del af fængselsstraffen fuldbyrdes særskilt (opdeling), skal tilladelsen indeholde oplysning om varigheden af den første del af fængselsstraffen.

Stk. 3 Udsættelse gives enten til det tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden, hvor pladsforholdene i afsoningsinstitutionen tillader, at indkaldelse til afsoning finder sted, eller til en bestemt dato, men kun hvis ganske særlige hensyn taler derfor.