Undergrundsloven § 23o

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023,
som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 23o

Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende lagringslokaliteten til klima-, energi- og forsyningsministeren på dennes initiativ eller efter anmodning fra rettighedshaveren, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.

  • 2) Et tidsrum på ikke mindre end 20 år efter tidspunktet for lukning af CO2-lagringslokaliteten er passeret, medmindre rettighedshaveren kan godtgøre, at kriteriet efter nr. 1 er opfyldt inden udløbet af den pågældende periode.

  • 3) Betalingsforpligtelsen efter § 23 r er opfyldt.

  • 4) CO2-lagringslokaliteten er forseglet, og injektionsanlæggene er fjernet.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for overdragelse af ansvar for CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 og om, hvilken dokumentation der skal foreligge, før ansvarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted.