Vederlagsbekendtgørelsen § 43

Denne konsoliderede version af vederlagsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

Bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021

§ 43

For borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der er fratrådt hvervet inden den 1. januar 1994, finder bestemmelserne i §§ 5 og 9, § 10, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 fortsat anvendelse.

Stk. 2 For borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der er fratrådt hvervet i perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 2006, og som har valgt at være omfattet af overgangsordningen i § 15, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993, jf. tillige § 36, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, finder bestemmelserne i §§ 5 og 9, § 10, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 fortsat anvendelse.

Stk. 3 De personlige tillæg, der udbetales på baggrund af den omberegning af pensioner, der fandt sted med virkning pr. 1. januar 1994 i medfør af § 13, stk. 1 og 2, og § 14 i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993, skal fortsat udbetales til de af stk. 1 omfattede tidligere borgmestre efter disse regler.

Stk. 4 Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, beregnes efter reglerne i §§ 42 og 43 i lov om tjenestemandspension. For pensioner omfattet af reglerne i § 28 i denne bekendtgørelse foretages reguleringen efter 1. pkt., når samordning har fundet sted.