Aktivloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 og lov nr. 633 af 11. juni 2024

Kapitel 7 1
Ledighedsydelse
§ 74

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

  • 1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

  • 2) ved ledighed efter et fleksjob,

  • 3) i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov,

  • 4) ved afholdelse af ferie eller

  • 5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2 Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

  • 1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

  • 2) i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov,

  • 3) ved afholdelse af ferie eller

  • 4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob
§ 74a

Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Stk. 2 Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

  • 1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsloven,

  • 2) modtager sygedagpenge,

  • 3) deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

  • 4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 3 For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

  • 1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

  • 2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Stk. 4 Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 5 Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6 Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 7 Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov.

Stk. 8 Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1-3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 9 Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.

Stk. 10 Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.

§ 74b

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Stk. 2 Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.

§ 74c

Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.

Stk. 2 Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3 Grundlaget for vurderingen skal bestå af

  • 1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

  • 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

  • 3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

  • 4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension eller seniorpension.

§ 74d

Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2 Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.

Stk. 3 Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4 Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen. Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse

§ 74e

Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2 Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3 En person, der i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. En person, der er visiteret til fleksjob og modtager barselsdagpenge efter barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse under ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslovens §§ 25 b og 25 d. Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.

Stk. 4 Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, bortfalder.

Stk. 5 Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse eller ferie med ledighedsydelse.

Stk. 6 Personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kan få suppleret den løn under ferie eller feriegodtgørelse, som udbetales under ferien, med ledighedsydelse. Ledighedsydelsen og lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som personen er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3. Hvis en person, der har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, vælger ikke at holde ferie, kan der ikke udbetales ledighedsydelse for det antal dage, den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse udgør.

Stk. 7 Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse. Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse. Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob
§ 74f

Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.

Stk. 2 § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.

Stk. 3 Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4 Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov. Under sygdom sker opfølgningen efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5 Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 6 Personer, der i forbindelse med flytning til anden kommune opsiger et job i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. § 74 g.

§ 74g

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

  • 1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

  • 2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

  • 3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er § 1, nr. 50, i ændringslov nr. 1558 af 27. december 2019 ikke implementeret korrekt. Ændringen er trådt i kraft den 1. januar 2020. Vi har implementeret ændringen, som den er vedtaget i ændringslov nr. 1558 af 27. december 2019. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 7, og i regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 3 Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4 Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5 Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.

§ 74h

Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

§§ 74i-74j

(Ophævet)

Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse
§ 75

En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

Stk. 2 Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3 Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 4 Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller døende nærtstående, efter lov om social service til pasning af, en handicappet voksen eller en døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Stk. 5 Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Stk. 6 En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter § 69, stk. 1 og 3, § 69 k, stk. 1 og 3, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

§ 75a

Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Stk. 2 § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse.

§ 76

Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Stk. 2 Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77

Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2 Har en person, der modtager ledighedsydelse, undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Stk. 3 Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 4 Hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

Stk. 5 Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-4 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag.

§ 77a

En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 2 Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3 En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 4 Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, mister personen retten til ledighedsydelse.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 6 Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77b

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 2 Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension eller Seniorpensionsenheden er påbegyndt behandling af en sag om seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 3 Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.