SKAT kan som sekretariat for Skatterådet træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
Stk. 2 Skatteankestyrelsen kan som sekretariat for Landsskatteretten, skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
Klager over afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser truffet af SKAT, Skatterådet eller Spillemyndigheden afgøres af Landsskatteretten, jf. dog stk. 3 og 4, medmindre andet følger af regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Stk. 2 Klager over sagsbehandlingstiden, jf. § 39, stk. 1 og 5, i lov om offentlighed i forvaltningen i sager, der vedrører anmodning om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser, som SKAT, Skatterådet eller Spillemyndigheden behandler, afgøres af Landsskatteretten, jf. dog stk. 3 og 4, medmindre andet følger af regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Stk. 3 Afgørelser om aktindsigt truffet af SKAT eller Spillemyndigheden i ansættelses- og personalesager kan af den person, som sagen vedrører, påklages til Skatteministeriets departement.
Stk. 4 Afgørelser om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser truffet af Skatterådet i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang i den sag, anmodningen om aktindsigt, sammenstillingen af oplysninger eller indsigten i databeskrivelser vedrører, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for klager over sagsbehandlingstiden, jf. stk. 2.