Eksterne eftersyn af de likvide beholdninger, varebeholdninger og andre aktiver ved statslige institutioner m. fl. afholdes af Rigsrevisionen.
Stk. 2 Eksterne eftersyn vedrørende regnskaber, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, kan efter aftale mellem rigsrevisor og vedkommende minister inden for et nærmere fastlagt samarbejde om varetagelsen af revisionsopgaverne afholdes af et organ for intern revision eller af myndigheder og institutioner, der er bemyndigede hertil. I en sådan aftale fastsættes de nærmere regler for eftersynsopgaven. Rigsrevisionen kan lade sig repræsentere ved eftersynene eller selv afholde eftersyn.
Stk. 3 Rigsrevisor kan tilsvarende indgå aftale med dertil bemyndigede om afholdelse af eksterne eftersyn vedrørende regnskaber, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. stk. 2, når der er indgået aftaler om samarbejde om varetagelse af revisionsopgaver i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 2 og 3.