Kapitel 1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse:
-
1) Ved apotekers meddelelse i henhold til apotekerlovens § 43 a, stk. 1, om onlineforhandling.
-
2) Ved apotekers onlineforhandling af lægemidler, herunder onlineforhandling af lægemidler til dyr, til brugerne.
-
3) Ved apotekers forsendelse af lægemidler til brugerne, uanset om lægemidlerne er forhandlet online.
-
4) Ved meddelelse i henhold til lægemiddellovens § 41, stk. 1, om onlineforhandling fra indehavere af tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 39, stk. 1, til detailforhandling af lægemidler til brugerne.
-
5) Ved indehavere af tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 39, stk. 1, til detailforhandling af lægemidlers onlineforhandling af lægemidler til brugerne.
-
6) Ved indehavere af tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 39, stk. 1, til detailforhandling af lægemidler til brugernes forsendelse af lægemidler, uanset om lægemidlerne er forhandlet online.
Kapitel 2 Meddelelse om onlineforhandling
Apoteker skal give Lægemiddelstyrelsen elektronisk meddelelse om onlineforhandling af hhv. lægemidler til mennesker og til dyr. Meddelelsen skal indeholde oplysning om apotekets nummer, apotekets navn og den webadresse, hvorfra apoteket forhandler lægemidler, samt om dato for påbegyndelse af onlineforhandling.
Stk. 2 Apoteker skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom, hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte oplysninger, eller hvis apoteker ophører med at forhandle lægemidler online.
Indehavere af en tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 39, stk. 1, til detailforhandling af lægemidler til brugerne skal give Lægemiddelstyrelsen elektronisk meddelelse om onlineforhandling af hhv. lægemidler til mennesker og dyr. Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhandlerens navn og virksomhedens CVR-nr., om den webadresse, hvorfra der forhandles lægemidler, samt om dato for påbegyndelse af onlineforhandling.
Stk. 2 Forhandleren skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom, hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte oplysninger, eller hvis forhandleren ophører med at forhandle lægemidler online.
Kapitel 3 Krav til hjemmesiden vedr. onlineforhandling af lægemidler
På samtlige hjemmesider, hvor apotekeren onlineforhandler lægemidler til mennesker, skal logoet, udformet som modellen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 2 På samtlige hjemmesider, hvor apotekeren onlineforhandler lægemidler til dyr, skal logoet, udformet som modellen i bilag 2 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 3 Logoet, som udformet i både bilag 1 og 2, skal være forsynet med det hyperlink, som Lægemiddelstyrelsen har anvist.
Stk. 4 Hjemmesiden skal indeholde kontaktoplysninger til Lægemiddelstyrelsen.
Apoteket skal tilbyde information om lægemidlet og i et tidsrum svarende mindst til apotekets åbningstid, give mulighed for mundtlig og skriftlig rådgivning.
Der må ikke på apotekets hjemmeside gives brugeren mulighed for at gennemføre on-line konsultation hos læge tandlæge eller dyrlæge til brug for ordination og bestilling af lægemidler på hjemmesiden.
Hjemmesiden skal være tilgængelig for brugere med syns- eller læsehandicaps.
Stk. 2 Hjemmesiden skal vejlede om og apoteket bør give mulighed for, at de i stk. 1 nævnte brugere kan henvende sig bl.a. telefonisk og få hjælp til gennemførelsen af købet online.
På samtlige hjemmesider, hvor forhandleren onlineforhandler lægemidler til mennesker, skal logoet, udformet som modellen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 2 På samtlige hjemmesider, hvor forhandleren onlineforhandler lægemidler til dyr, skal logoet, udformet som modellen i bilag 2 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 3 Logoet, som udformet i hhv. bilag 1 og bilag 2, skal være forsynet med det hyperlink, Lægemiddelstyrelsen har anvist.
Stk. 4 Hjemmesiden skal indeholde kontaktoplysninger til Lægemiddelstyrelsen.
Kapitel 4 Forsendelse af lægemidler
Lægemidlet skal være emballeret og forsendes på en måde, der sikrer, at lægemidlets kvalitet m.v. ikke forringes.
Forsendelsen skal indeholde information, som opfordrer brugeren til at tage kontakt til apoteket eller detailforhandleren, hvis forsendelsen ved modtagelsen er brudt eller på anden måde beskadiget.
Kapitel 5 Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 2-12.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.