Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 605 af 8. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 979 af 18. maj 2021, bekendtgørelse nr. 2721 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 317 af 11. marts 2022, bekendtgørelse nr. 615 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1344 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1647 af 21. december 2022

I medfør af § 3, stk. 1, § 7, stk. 4, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme og i medfør af akt nr. 134 af 17. december 2020, akt nr. 138 af 12. januar 2021, akt nr. 149 af 28. januar 2021, akt nr. 167 af 25. februar 2021, akt nr. 179 af 18. marts 2021, akt nr. 206 af 8. april, akt nr. 215 af 22. april 2021 og akt nr. 233 af 12. maj 2021, fastsættes:

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1

Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation til dækning af et forventet samlet indkomsttab på minimum 30 pct. i gennemsnit pr. måned hos freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, som følge af udbrud af Coronavirussygdom (COVID-19) og COVID-19-relaterede restriktioner og anbefalinger.

Stk. 2 Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder for perioden fra og med 1. marts 2021 til og med 30. juni 2021.

Stk. 3 Retten til kompensation tilkommer freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, som har fast arbejdssted i Danmark.

Kapitel 2 Definitioner
§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Freelancer mv.: Fysisk person med cpr-nr. og fast arbejdssted i Danmark, der enten:

    • a) Har haft blandet indkomst frem til den 1. november 2020, jf. nr. 2-5, og hvor freelancerens beskæftigelsesgrad knyttet til A-indkomsten højst udgør 55 pct. i gennemsnit pr. måned.

    • b) Har haft indtægter som B-indkomst frem til den 1. november 2020, jf. nr. 3.

  • 2) A-indkomst: Indtægter, der medregnes til den personlige indkomst for arbejde i et ansættelsesforhold, og hvori der er indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag, før udbetaling af beløbet.

  • 3) B-indkomst: Indtægter, der medregnes til den personlige indkomst for arbejde uden for et ansættelsesforhold, og hvori der ikke er indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag, før udbetaling af beløbet.

  • 4) Overskud fra selvstændig virksomhed: Overskud fra egen selvstændig virksomhed, registreret i Det Centrale Virksomhedsregister senest den 1. november 2020. Der kan ikke medtages overskud efter den 30. november 2020 eller overskud fra formueforvaltning.

  • 5) Anden indkomst: Indtægter, som ikke omfattes af nr. 2 og 3, for arbejde, når indtægterne har form af vederlag i form af biblioteksafgift, legater fra Statens Kunstfond, bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 19, godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E og F, og indkomst fra beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Sidstnævnte indkomst opgøres efter § 10 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

  • 6) Samlet indkomst:

  • 7) Indkomsttab: Forskellen i den samlede indkomst i kompensationsperioden og referenceperioden, jf. nr. 8-9. Tabsprocenten beregnes som indkomsttabet delt med den samlede indkomst i referenceperioden, jf. nr. 8.

  • 8) Referenceperiode: Den sammenligningsperiode, freelancerens mv. nedgang i samlet indkomst opgøres i forhold til. Referenceperioden må ikke slutte senere end den 30. november 2020, og opgøres som følger:

    • a) Perioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog litra b-f.

    • b) For freelancere mv., som ansøger om kompensation i perioderne beskrevet i § 4, stk. 6, nr. 1-2, kan perioden fra og med den 1. marts 2019 til og med den 30. april 2019 danne grundlag for opgørelsen.

    • c) For freelancere mv., som ikke har erhvervet samlet indkomst i hele perioden omtalt i litra a, danner perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020 grundlag for opgørelsen, jf. dog litra d-f.

    • d) For freelancere mv., der ikke har erhvervet samlet indkomst i hele perioden omtalt i litra a eller c, danner perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 30. november 2020 grundlag for opgørelsen, jf. dog litra e-f.

    • e) For freelancere mv., hvor referenceperioden omtalt i litra a, c og d ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for freelancerens mv. forventede samlet indkomst for kompensationsperioden grundet særlige omstændigheder, kan der søges om at anvende en anden periode på tre sammenhængende hele måneder samt begrundelse herfor, jf. dog litra f.

    • f) For freelancere mv., der ikke har erhvervet samlet indkomst i hele perioden omtalt i litra a og c-e, danner perioden fra først erhvervet samlet indkomst frem til og med den 30. november 2020 grundlag for opgørelsen. Perioden skal være på minimum en hel måned.

  • 9) Kompensationsperioden: Perioden, for hvilken der ydes kompensation for freelanceren mv.’s indkomsttab, jf. § 4, stk. 6.

  • 10) Fast arbejdssted: Et eller flere geografisk afgrænsede steder, distrikter eller områder, hvor arbejdet som hovedregel udføres.

§ 3

Erhvervsstyrelsen vil med udgangspunkt i denne bekendtgørelse udarbejde en vejledning vedrørende behandlingen af ansøgninger, den efterfølgende kontrol mv.

Kapitel 3 Kompensationsberettiget tab og krav
§ 4

Der kan efter reglerne i denne bekendtgørelse ydes kompensation til dækning af det forventede indkomsttab, jf. § 1, hvis betingelserne i stk. 2-7 er opfyldt.

Stk. 2 Freelanceren mv. skal være registreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Stk. 3 Freelanceren mv.’s samlede indkomst skal være på mindst 8.000 kr. i gennemsnit pr. måned i kalenderåret 2019, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 For freelancere mv. der ikke har haft aktivitet i hele kalenderåret 2019, gælder følgende:

  • 1) For freelancere mv., der har haft samlet indkomst som freelancer mv. forud for den 10. marts 2019, danner perioden fra og med den 10. marts 2019 til og med den 9. marts 2020 grundlag for gennemsnitsberegningen i stk. 3.

  • 2) For freelancere mv., der har haft den først erhvervede samlede indkomst som freelancer mv. efter den 9. marts 2019, danner en periode på 12 kalendermåneder grundlag for gennemsnitsberegningen. Perioden må senest løbe til og med den 30. november 2020.

  • 3) For freelancere mv., der ikke har haft samlet indkomst i hele perioden omtalt i nr. 2, danner perioden fra og med først erhvervet samlet indkomst til og med den 30. november 2020, grundlag for gennemsnitsberegningen, jf. dog nr. 4. Gennemsnitsberegningen skal minimum dække en hel måned.

  • 4) For freelancere mv., der grundet særlige omstændigheder som fx alvorlig sygdom eller barsel, ikke har erhvervet samlet indkomst som freelancer mv. i perioderne omtalt i nr. 1-3, kan der søges om at anvende en anden periode på minimum en hel måned samt begrundelse herfor. Perioden må senest løbe til og med den 30. november 2020.

Stk. 5 For freelancere mv. med blandet indkomst, jf. § 2, nr. 1, litra a, skal B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed i den gennemsnitlige månedlige indkomst samlet udgøre minimum 2.500 kr. pr. måned, og A-indkomst må maksimalt udgøre 25.000 kr. pr. måned.

Stk. 6 Der kan ansøges om kompensation for følgende perioder, jf. dog stk. 7:

  • 1) Fra og med den 1. marts 2021 til og med den 5. april 2021.

  • 2) Fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.

  • 3) Fra og med den 1. marts 2021 til og med den 15. maj 2021.

  • 4) Fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. maj 2021.

  • 5) Fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. juni 2021.

  • 6) Fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021.

Stk. 7 Freelanceren med blandet indkomst, jf. § 2, nr. 1, litra a, er ikke berettiget til dagpenge eller supplerende dagpenge og må ikke modtage offentlige ydelser, herunder kontanthjælp.

Kompensationens størrelse
§ 5

Der ydes kompensation for 90 pct. af det forventede indkomsttab, jf. § 2, nr. 6.

Stk. 2 Der kan opnås kompensation på op til:

Stk. 3 For freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, litra a, omfattes kompensationen af reglerne i Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Stk. 4 For freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, litra b, omfattes kompensationen af reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak sektion 3.1, hvorefter der ifølge punkt 22(a), kan tildeles et samlet kompensationsbeløb svarende til maksimalt 2.300.000 EUR for kompensationsordninger omfattet heraf indtil den 30. juni 2022. I medfør af reglerne i sektion 3.1 punkt 23(a), kan der indtil den 30. juni 2022 tildeles et samlet kompensationsbeløb svarende til maksimalt 345.000 EUR for virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren og maksimalt 290.000 EUR til virksomheder, der beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. I medfør af reglerne i sektion 3.1 punkt 22(ca), er mikro og små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, der den 31. december 2019 var kriseramt, som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, ikke berettigede til kompensation, såfremt virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation er underlagt konkursbehandling, og virksomheden har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.

§ 6

Kompensation efter denne bekendtgørelse er betinget af, at freelanceren mv.’s indkomst for indkomståret 2021 ikke overstiger 800.000 kr.

Stk. 2 Til indkomsten efter stk. 1, medregnes summen af freelanceren mv.’s:

  • 1) personlige indkomst,

  • 2) aktieindkomst fra selskaber, hvis omsætning indgår i grundlaget for kompensation, og

  • 3) skattepligtige overskud fra selvstændig virksomhed i virksomhedsordningen.

§ 7

Der ydes ikke kompensation for tab, som godtgøres freelanceren mv. på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden statslig kompensationsordning i anledning af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for indkomsttab, som med rimelighed kunne være afværget.

Stk. 3 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i indkomst må anses at være forårsaget af, at freelanceren mv. uretmæssigt har undladt at henføre samlet indkomst til kompensationsperioden eller uretmæssigt har henført for stor samlet indkomst til referenceperioden.

Kapitel 4 Betingelser for at modtage kompensation
Ansøgning og dokumentation
§ 8

Ansøgning om kompensation skal indsendes til Erhvervsstyrelsen via den digitale indberetningsløsning ”Kompensation for tabt B-indkomst mellem den 1. marts og den 30. april 2021” eller ”Kompensation for tabt A- og B-indkomst mellem den 1. marts og den 30. april 2021” senest den 31. august 2021.

Stk. 2 Opgørelsen af det kompensationsberettigede tab skal indsendes via den digitale indberetningsløsning i stk. 1. I indberetningsløsningen anfører ansøger i øvrigt de oplysninger, som fremgår af § 9.

§ 9

Freelancere mv. skal overholde kravene i stk. 2-7 i forbindelse med ansøgning om kompensation efter § 8.

Stk. 2 Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om navn og CPR-nr. for freelancere samt evt. CVR-nr. på den virksomhed hvis overskud indgår i den samlede indkomst jf. § 2, stk. 4.

Stk. 3 Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om freelancerens mv. realiserede samlede indkomst, jf. § 4, stk. 3, i perioden beskrevet i § 4, stk. 4.

Stk. 4 Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om freelancerens mv. forventede samlede indkomst fra de i § 1, stk. 3, nævnte aktiviteter i kompensationsperioden.

Stk. 5 Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om freelancerens mv. realiserede samlede indkomst for referenceperioden, jf. § 2, nr. 8.

Stk. 6 Den digitale indberetningsløsning skal indeholde kontaktoplysninger med navn, telefonnummer og e-mail på freelanceren mv.

Stk. 7 Den digitale indberetningsløsning skal indeholde oplysninger om, hvorvidt freelanceren mv. modtager offentlige ydelser.

Stk. 8 Ansøger skal under strafansvar, jf. § 20, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 2-8 er korrekte, og at freelanceren mv. ikke selv er skyld i tabet. Erklæringen tilgås via den digitale løsning på Virksomhedsguiden.dk.

§ 10

Erhvervsstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre mv., jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb set i forhold til freelanceren mv.’s samlede indkomst, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 2 udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge ansøgere, der i medfør af stk. 2, udtages til udvidet sagsbehandling at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 3 og 4 en frist for indsendelse af oplysningerne.

Stk. 6 Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 5.

Udbetaling af kompensation
§ 11

Udbetaling af kompensation vil ske direkte til freelanceren mv.’s NemKonto, når de i bekendtgørelsen fastsatte krav til dokumentation mv. er godkendt af Erhvervsstyrelsen, jf. § 10, stk. 6.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan nedsætte kompensationen, hvis freelanceren mv. ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 7, stk. 2.

§ 12

Kompensationen kan udbetales forud for det faktisk lidte tab.

§ 13

Kompensationen er skattepligtig.

Kapitel 5 Slutafregning og tilbagebetaling af kompensation
§ 14

Der gennemføres løbende kontrol med den udbetalte kompensation, jf. §§ 15-18.

§ 15

Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningens, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der udtages til kontrol, at anvende revisorbistand fra en godkendt uafhængig revisor. Ved pålæg af revisorbistand skal den indsendte dokumentation, attesteres af en uafhængig, godkendt revisor. Attestationen skal foretages senest 5 uger efter revisoren har fået adgang til dokumentationen. Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden, dog maksimalt 8.000 kr., hvis der ikke er modtaget mere end 250.000 kr. i kompensation, for den periode kontrollen efter stk. 1 omfatter.

Stk. 3 Retten til godtgørelse efter stk. 2 bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis den selvstændige endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningen.

§ 16

Freelanceren mv. skal senest den 28. februar 2023, jf. dog stk. 2, indsende en opgørelse over det faktiske omsætningstab fra referenceperioden til kompensationsperiodens afslutning.

Stk. 2 Freelancere mv., som ikke har haft adgang til at indsende opgørelsen efter stk. 1 som følge af Erhvervsstyrelsens forhold, modtager en invitation til hertil med en frist på 60 dage.

Stk. 3 Hvis freelancerens mv. faktiske samlede indkomst i hele den periode, der er modtaget kompensation for, afviger fra det i ansøgningen anførte om forventet samlet indkomsttab, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation på grundlag af den indsendte dokumentation efter stk. 1 eller 2. Efterregulering sker i opadgående eller nedadgående retning, afhængig af om freelancerens mv. oplysninger resulterer i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt for lav eller for høj kompensation.

Stk. 4 Freelanceren mv. kan i forbindelse med indsendelse af opgørelsen efter stk. 1 eller 2 ændre kompensationsperioden til en kortere periode fastlagt i § 4, stk. 6. Den kortere periode skal ligge inden for den i ansøgningen godkendte kompensationsperiode.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis den foreskrevne dokumentation ikke indsendes inden for den i stk. 1 eller 2 foreskrevne frist eller anden frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, samt hvis dokumentationen i øvrigt må anses for utilstrækkelig.

Stk. 6 Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation til samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelsestidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Forældelsestidspunktet beregnes på baggrund af forældelseslovens almindelige regler.

Stk. 7 Såfremt efterreguleringen efter dette kapitel resulterer i et tilbagebetalingskrav, og freelanceren mv. er berettiget til revisorgodtgørelse efter § 15, stk. 2, foretager Erhvervsstyrelsen modregning af revisorgodtgørelsen i det samlede tilbagebetalingskrav, jf. stk. 7.

Stk. 8 Viser resultatet af efterreguleringen efter dette kapitel, at freelanceren mv. skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.

§ 17

Retten til kompensation bortfalder, og allerede udbetalt kompensation skal fuldt ud tilbagebetales, hvis:

  • 1) freelancerens mv. samlede skattepligtige indkomst i indkomståret 2021 overstiger beløbsgrænsen i § 6,

  • 2) tildeling af tilskuddet er i strid med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013, jf. § 5, stk. 3,

  • 3) tildeling af tilskuddet er i strid med Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak section 3.1, jf. § 5, stk. 4, eller

  • 4) freelanceren mv. har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2 I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.

§ 18

Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning.

Stk. 2 Afdragsordningen løber i op til et år, eksklusiv eventuel rykkerperiode, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Freelanceren mv. har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse freelanceren mv. om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse.

Kapitel 6 Klage, straf og ikrafttræden
Klageadgang
§ 19

Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Straf
§ 20

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 21

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. april 2021.