Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse omfatter hold og opdræt af dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr, fra eller uden for fast forretningssted.
Stk. 2 Denne bekendtgørelse omfatter ikke
-
1) hold af hunde, som led i erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde,
-
2) hold af katte, som led i erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte og som led i drift af kattepensioner og katteinternater,
-
3) handel med dyr af hesteslægten, og
-
4) handel med og opdræt af dyr til landbrugsformål.
Kapitel 2 Ansøgning og indretning af lokaler m.v.
En ansøgning om tilladelse skal indgives til Fødevarestyrelsen og skal indeholde følgende oplysninger:
-
1) Maksimalt antal af dyr fordelt på arter.
-
2) Placeringen og konstruktionen af virksomhedens bygninger, lokaler og dyreanlæg.
-
3) Oversigtsplan, der angiver placeringen af virksomhedens enkelte dele samt målefaste tegninger af bygninger, lokaler og dyreanlæg.
-
4) Dokumentation for, at dagligt ansvarlige samt ansatte har gennemført en uddannelse, eller kompetencevurdering, som fastsat i § 26.
-
5) Oplysning om navn og adresse på virksomhedens tilsynsførende dyrlæge.
Stk. 2 Fødevarestyrelsen skal træffe afgørelse senest 8 uger efter, at ansøgningen og alle nødvendige oplysninger er modtaget.
Stk. 3 Fristen efter stk. 2 kan forlænges én gang, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden fristens udløb. Hvis fristen forlænges, gives ansøgeren inden udløbet af fristen meddelelse herom og om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen og for den herved fastsatte frist.
Stk. 4 En overskridelse af fristen efter stk. 2 eller den forlængede frist efter stk. 3 indebærer ikke, at ansøgeren kan anse tilladelsen for meddelt.
Stk. 5 Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning om tilladelse og alle nødvendige dokumenter, sender styrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om
Virksomheden må ikke drives fra samme sted som veterinær virksomhed eller andre former for konsultations- eller servicevirksomhed, der indebærer modtagelse af syge dyr.
Fødevarestyrelsen kan efter besigtigelse meddele tilladelse til den pågældende virksomhed, hvis virksomheden opfylder kravene i bekendtgørelsens §§ 7-21, § 26, stk. 1, og § 27, samt gør det sandsynligt, at kravene i § 26, stk. 2, vil blive opfyldt.
Stk. 2 Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning meddele tilladelse til en virksomhed, som ikke opfylder kravene i §§ 25-27 i denne bekendtgørelse.
De i bilag 1 nævnte dyr må ikke holdes eller sælges, da de kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde.
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 9. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1.
Dyreanlæg skal indrettes således, at dyrene ikke kan undvige, og ikke kan påføre skader på mennesker.
Stk. 2 Dyreanlæg skal være forsynet med egnet bundmateriale.
Stk. 3 Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret og tilpasset således, at dyrene ikke kan trænge gennem mellemrum, kile sig fast eller tilføjes skader.
Stk. 4 Materialer og befæstninger i gitre, net og andre anordninger skal være tilpasset dyrearternes størrelse, fysiske styrke og eventuelle gnavetilbøjelighed.
Stk. 5 Placeres dyreanlæg ved siden af hinanden, skal de konstrueres og anbringes således, at dyrene ikke udsættes for stress eller skader hinanden.
Stk. 6 Holdes flere dyr i hyldesystemer, skal disse være udformet, så gødning og lignende affald ikke kan forurene lavere placerede områder, hvori der holdes dyr.
I dyreanlæg skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så dyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysintensiteten skal reguleres, så den ikke medfører ubehag for eller skade på dyrene og således, at dyrene kan følge artens naturlige døgnrytme.
Elektriske installationer i dyreanlæg skal være afskærmet eller placeret således, at dyrene ikke kan komme til skade ved disse.
Dyreanlæg skal være indrettet således, at hvert dyr har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand.
Dyreanlæg skal være udformet og indrettet således, at tilsyn og pasning kan ske uden besvær, og således at et udvalgt dyr let kan fanges, uden at de øvrige dyr udsættes for unødig stress.
Rengøring og udskiftning af bundmateriale skal ske med sådanne intervaller, at der opretholdes en god hygiejnisk standard. Vand til vandlevende dyr skal have en passende kvalitet og renses løbende med pumpe og filteranlæg eller udskiftes efter behov.
Holdes dyr i udendørs dyreanlæg, skal dyrene have adgang til læskure eller bygninger, hvor alle dyr samtidig kan søge hvile, såfremt deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilsiger dette.
Stk. 2 I udendørs anlæg, der er placeret direkte på jorden, skal jordbunden være drænet, så den ikke bliver mudret i hele sin udstrækning under normale vejrforhold.
Stk. 3 Indeholder udendørs dyreanlæg gravende dyr, skal hele anlægget have et nedgravet net eller anden sikkerhedsanordning, som sikrer, at dyrene ikke kan grave sig ud.
Stk. 4 Adgang til udendørs volierer skal ske gennem sluse eller et andet rum.
Kapitel 3 Hold af dyr
Kun dyr, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen. Opstår der mere end kortvarige indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende dyr adskilles.
Ved salg af dyr skal sælger senest på tidspunktet for aftalens indgåelse udlevere en skriftlig pasningsvejledning til køberen om forsvarlig pasning og pleje af dyret.
Stk. 2 Vejledningen skal som minimum indeholde følgende information for den pågældende dyreart eller dyregruppe:
-
1) Fuldvoksen størrelse.
-
2) Forventet levealder.
-
3) Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur.
-
4) Særlige pasningsbehov.
-
5) Stimulering og behov for motion.
-
6) Fodring.
-
7) Sociale behov, formering, yngelpleje og evt. neutralisation.
-
8) Typiske tegn på nedsat trivsel.
Kapitel 4 Personale m.v.
Den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal have gennemført
-
1) en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller dyrepasser med speciale i dyrehandel, eller
-
2) en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau.
Stk. 2 Den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal sikre, at ansatte, som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, senest 6 måneder efter ansættelsesstart har
-
1) gennemført en uddannelse som nævnt i stk. 1, eller
-
2) erhvervet elementære kompetencer med hensyn til håndtering af dyr ved at gennemføre en anden relevant uddannelse eller dele af en eller flere uddannelser.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for ansatte,
-
1) som har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer og ikke yder rådgivning om hold af dyr, eller
-
2) der som led i en erhvervsuddannelse som dyrepasser med speciale i dyrehandel er i praktik i en dyrehandel.
Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis personen har erhvervet sig tilstrækkelige kompetencer og erfaring gennem tidligere beskæftigelse. Erhvervede kompetencer dokumenteres ved en kompetencevurdering, der foretages af en de kompetente uddannelsesinstitutioner.
Der skal til virksomheden og for dennes regning være knyttet en autoriseret dyrlæge. Virksomheden skal foranledige, at dyrlægen tilser dyreholdet mindst 4 gange årligt.
Stk. 2 Det er virksomhedens ansvar overfor Fødevarestyrelsen at oplyse navnet på den tilsynsførende dyrlæge, som tilser dyreholdet. Ved skifte af den tilsynsførende dyrlæge skal virksomheden underrette Fødevarestyrelsen herom.
Stk. 3 Virksomheden skal kunne dokumentere, at den tilsynsførende dyrlæge har besøgt virksomheden.
Kapitel 5 Straf og ikrafttræden
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 3, §§ 7-24, § 25, stk. 1 eller 2, eller § 26, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.