Bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v., inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 711 af 24. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 5. maj 2021 og bekendtgørelse nr. 950 af 19. maj 2021

I medfør af § 3, stk. 3, § 32, § 34, § 36 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1 Geografiske områder, hvor uddannelsesinstitutioner ikke er lukket, jf. § 3, nr. 1
  • Bilag 2 (Ophævet)
Kapitel 1 Restriktioner for lokaler, lokaliteter og uddannelsesinstitutioner
Arealkrav, lokaleindretning, informationsmateriale og hygiejnekrav
§ 1

Folkekirken og trossamfund uden for folkekirken, som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde kravene i stk. 2-6.

Stk. 2 Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende eller deltager pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. I lokaler hvor besøgende eller deltagere i det væsentlige sidder ned, må der dog tillades adgang for 1 besøgende eller deltager pr. 2 m2 gulvareal. Er gulvarealet under 4 m2, må der uanset 1. pkt. tillades adgang for 1 besøgende eller deltager. Gulvarealet opgøres indvendigt væg til væg uanset inventar m.v.

Stk. 3 Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for besøgende og deltagere at holde afstand til hinanden.

Stk. 4 Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt., skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 5 Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 6 Der skal være vand og sæbe eller hånddesinfektion (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for besøgende og deltagere.

Videregående folkekirkelige uddannelser
§ 2

(Ophævet)

§ 3

(Ophævet)

Krav om covid-19-test på videregående folkekirkelige uddannelser
§ 4

Det er en betingelse for, at elever og studerende på folkekirkens videregående uddannelser samt ansatte på uddannelsesinstitutioner, der modtager disse elever og studerende, fysisk kan fremmøde på institutionen, at eleven, den studerende eller den ansatte kan dokumentere, at vedkommende inden for de seneste 72 timer, dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage, har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for covid-19 uden for institutionen eller ved gennemførelse af antigentest for covid-19 på institutionen. Ved antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Ved PCR-test forstås polymerase chain reaction-test.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for elever, studerende og ansatte, der:

  • 1) af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR eller antigentest for covid-19,

  • 2) som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19 eller

  • 3) tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang de kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR-test for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammelt, eller

  • 4) har gennemført vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 7, eller

  • 5) har påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 8.

Stk. 3 Tidspunktet for undersøgelsen bestemmer, hvilken dag undersøgelsen er gennemført.

Stk. 4 Dokumentation for covid-19-test, jf. stk. 1, og for stk. 2, nr. 3-5, kan ske ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app »Coronapas«, hvor skærmen viser »Gyldigt i Danmark« kombineret med bevægelige elementer på skærmen eller ved verifikation i form af scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser »Gyldigt i Danmark«.

Stk. 5 Dokumentation for covid-19-test, jf. stk. 1, og for stk. 2, nr. 3-5, kan foreligge både i papirformat og elektronisk.

Stk. 6 Det er en betingelse for, at folkekirkens videregående uddannelsesinstitutioner kan modtage en elev eller studerende, at institutionen gennemfører stikprøvevis kontrol af, at de elever og studerende, der fremmøder fysisk, opfylder betingelsen i stk. 1, medmindre de pågældende er undtaget efter stk. 2. Enhver fremmødt elev og studerende skal med henblik herpå til enhver tid og efter skolens eller institutionens anvisninger herom fremvise dokumentation for sin opfyldelse af betingelsen i stk. 1.

Stk. 7 Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis.

Stk. 8 Navnet på indehaveren af den i stk. 5 nævnte dokumentation skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.  1. pkt. gælder ikke for dokumentation efter stk. 4, samt i sundhedsmyndighedernes app »MinSundhed« med bevægelige elementer, der beskytter mod kopiering fra appen.

Stk. 9 Navnet på indehaveren af den i stk. 5 nævnte dokumentation skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.  1. pkt. gælder ikke for dokumentation efter stk. 4, samt i sundhedsmyndighedernes app »MinSundhed« med bevægelige elementer, der beskytter mod kopiering fra appen.

§ 5

Kan der ikke fremvises dokumentation for en covid-19-test med et negativt testresultat, jf. § 4, kan der ske bortvisning.

§ 6

Uddannelsesinstitutionen iværksætter og tilrettelægger fysisk fremmøde og genåbning efter denne bekendtgørelse under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.

Krav om mundbind i lokaler, som folkekirken og trossamfund uden for folkekirken råder over
§ 7

For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal besøgende og deltagere på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, som folkekirken og trossamfund uden for folkekirken råder over, og hvortil offentligheden har adgang, jf. dog §§ 9-11.

Stk. 2 Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet det pågældende lokale og har kontakt til besøgende og deltagere.  1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang.

Stk. 3 Besøgende og deltagere, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan bortvises, jf. dog §§ 9-11.

Krav om mundbind på uddannelsesinstitutioner
§ 8

For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal følgende personer på 12 år og derover på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og folkekirkens kirkemusikskoler og uddannelsesinstitutioner i trossamfund uden for folkekirken, som gennemfører voksen- og efteruddannelse, have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på uddannelsesinstitutionen:

  • 1) Elever, kursister, deltagere og studerende, medmindre de

    • a) deltager i undervisning eller uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, prøvesale m.v.,

    • b) alene er sammen med elever, kursister, deltagere eller studerende fra deres stamklasse eller -hold, eller

    • c) aflægger prøve.

  • 2) Lærere, undervisere, oplægsholdere, medarbejdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet den pågældende uddannelsesinstitution m.v., medmindre de ikke har kontakt til andre personer eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil elever, kursister, deltagere, studerende og besøgende ikke har adgang.  1. pkt. finder ikke anvendelse for lærere og undervisere m.v., som den pågældende dag underviser to eller færre klasser eller hold, når de gennemfører undervisning eller uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, prøvesale m.v.

Stk. 2 Geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner, som ikke gennemfører uddannelsestilbud, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Uddannelsesinstitutioner omfattet af stk. 1 kan bortvise elever, kursister, deltagere, studerende, oplægsholdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet, men ikke ansat ved den pågældende uddannelsesinstitution m.v., der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4 Personalet og andre personer tilknyttet de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på uddannelsesinstitutionen.

Fælles bestemmelser om krav om mundbind
§ 9

Kravet om mundbind eller visir i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse, når den besøgende og deltageren sidder ned.

Stk. 2 Kravet om mundbind eller visir i § 7, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for forkyndere, medvirkende, optrædende og udøvere under gennemførelse af gudstjenester, religiøse handlinger eller menighedsaktiviteter.

§ 10

Kravet om mundbind eller visir i § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1, gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

§ 11

Uanset § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

  • 1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted.

  • 2) Under indtagelse af medicin.

  • 3) Under samtale med personer, der mundaflæser.

  • 4) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

  • 5) Hvis politiet skal foretage identifikation.

  • 6) Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.

§ 12

Ved mundbind forstås i §§ 7 og 8 engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet.

Stk. 2 Ved visir forstås i §§ 7 og 8 skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.

§ 13

Folkekirken og trossamfund uden for folkekirken, der har rådighed over lokaler omfattet af § 7, stk. 1, og uddannelsesinstitutioner efter § 8, stk.1, skal opfylde følgende krav:

  • 1) Der skal i eller ved lokalerne og på uddannelsesinstitutionerne opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1, og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 7, stk. 3 og § 8, stk. 3.

  • 2) Der må alene tillades adgang for besøgende og deltagere, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 7, stk. 1, jf. dog §§ 9-11.

  • 3) Der må alene tillades adgang for elever, kursister, deltagere og studerende, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 8, stk. 1, nr. 1, jf. dog §§ 10-11.

  • 4) Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne omfattet af § 7, stk. 1, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 7, stk. 2, jf. dog § 9, stk. 2, §§ 10-11.

  • 5) Det skal sikres, at lærere, undervisere, oplægsholdere, medarbejdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet uddannelsesinstitutioner omfattet af § 8, stk. 1, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 8, stk. 1, nr. 2, jf. dog §§ 10-11.

Generelle undtagelser
§ 14

Bekendtgørelsen gælder ikke for Folketinget og domstolene.

Kapitel 2 Håndhævelses- og straffebestemmelser
§ 15

Har en fysisk eller juridisk person efter politiets skøn overtrådt § 1, og er der ikke udsigt til, at den fysiske eller juridiske person fremover vil overholde disse bestemmelser, kan politiet påbyde den pågældende at holde lokalet eller lokaliteten lukket for offentligheden i en nærmere bestemt periode.

Stk. 2 Politidirektørens påbud efter stk. 1 kan påklages til rigspolitichefen, men ikke til kirkeministeren.

Stk. 3 Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over påbud efter stk. 1 kan ikke påklages til justitsministeren.

§ 16

Med bøde straffes:

  • 1) Den, der overtræder § 1 eller § 13.

  • 2) Den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 15.

Stk. 2 Med bøde straffes den, der ikke forlader lokaler omfattet af § 7, stk. 1, efter at være blevet bortvist, jf. § 7, stk. 3, i forbindelse med den håndhævelse, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, foretager af kravet om mundbind eller visir, jf. § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 3 Ikrafttræden
§ 17

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. april 2021.

Stk. 2 Bekendtgørelsen ophæves den 26. maj 2021.