Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning

Stk. 2 Som deltagelse i de i stk. 1 nævnte opgaver betragtes ethvert tjenstligt begrundet ophold i opgaveområdet. Til opholdet medregnes rejsetiden til og fra opgaveområdet.

Stk. 3 Hvis en af stk. 1 og 2 omfattet person omkommer eller kommer til skade under eller som følge af tjenesten, ydes erstatning eller godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4 Ved dødsfald eller tilskadekomst under eller som følge af tjenesten, jf. stk. 3, forstås sådanne hændelser, der begrunder krav om erstatning eller godtgørelse i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Herved forstås tillige dødsfald eller tilskadekomst, som er forårsaget af de særlige forhold i opgaveområdet, som begrunder den konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære eller lignende indsats.

Stk. 2 Hvis en af stk. 1 omfattet person omkommer eller kommer til skade under eller som følge af udførelsen af de nævnte opgaver, ydes erstatning eller godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Beløbene i stk. 1 reguleres årligt i overensstemmelse med principperne i lov om erstatningsansvar. Den dermed fastsatte regulering udmøntes i nærværende ordning med virkning fra den 1. januar det følgende år, og de regulerede beløb optages på finansloven.

Stk. 3 Ved fastsættelse af erstatnings- eller godtgørelsessummer anvendes beløbene på den finanslov, der er gældende på udbetalingstidspunktet.

Stk. 2 For en ægtefælle er det en betingelse for retten til erstatning for tab af forsørger, at ægteskabet er indgået før skadens indtræden, og at samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død. Samlivet betragtes ikke som ophørt, fordi skadelidte af tjenesten begrundede årsager er frameldt den fælles folkeregisteradresse ved dødens indtræden. Er ægteskabet indgået efter skadens indtræden, kan ægtefællen opnå ret til erstatning for tab af forsørger, såfremt samlivet opfylder betingelserne i stk. 3.

Stk. 3 Ved en samlever forstås en person, som ved skadens indtræden levede sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået uafbrudt de sidste 2 år på fælles folkeregisteradresse. Såfremt afdøde af tjenesten begrundede årsager i en periode midlertidigt har været frameldt den fælles folkeregisteradresse, kan denne periode dog medregnes ved opgørelsen af samlivsperioden. Der må ikke i 2-års perioden have været legale hindringer for indgåelse af ægteskab.

Stk. 4 Ved børn forstås afdødes biologiske børn, som ikke er bortadopterede, samt børn, som den afdøde har adopteret. Det er en betingelse, at børnene er under 21 år på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 2 Hvis der forinden skadelidtes død er ydet godtgørelse for varigt mén eller forskud herpå, jf. kapitel 5, med et beløb, der er større end den i henhold til stk. 1 fastsatte erstatning, bortfalder retten til erstatning for tab af forsørger. Er godtgørelsen eller forskuddet mindre end den i henhold til stk. 1 fastsatte erstatning, ydes der erstatning for tab af forsørger med forskellen mellem de to beløb. Er forskellen mindre end 5.000 kroner, bortfalder erstatningen.

Stk. 2 Hvis der efterlades flere børn, deler disse erstatningsbeløbet mellem sig således:
Hele erstatningen divideres med summen af det samlede antal hele år, hvert barn endnu mangler i at fylde 21 år – regnet fra den seneste fødselsdag før dødsfaldet. Derefter beregnes hvert barns andel af erstatningen ved at gange det ovenfor fremkomne beløb med det samlede antal hele år, hvert barn endnu mangler i at fylde 21 år. Hvis der efterlades børn, som afdøde var eneforsørger for, medregnes disse børns manglende antal år i at fylde 21 år dobbelt.

Stk. 2 De i henhold til stk. 1 beregnede beløb vedrørende børn, som er biologiske børn af den erstatningsberettigede ægtefælle eller samlever eller er adopteret af denne, tilfalder den erstatningsberettigede ægtefælle eller samlever. Erstatningsbeløb til de øvrige i husstanden værende erstatningsberettigede børn tilfalder det enkelte barn.

Stk. 2 Tilkendt erstatning kommer til udbetaling snarest efter udløbet af den i § 21 nævnte klagefrist, hvis der ikke rejses klage. Rejses der klage i medfør af § 21, sker udbetaling snarest efter, at sagen er endeligt afgjort.

Stk. 3 Udbetales erstatning senere end 14 kalenderdage efter klagefristens udløb, jf. stk. 2, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages fristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Beløb, der udbetales efter en klage, forrentes på samme måde, dog således at 14-dages fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelse på klagen er meddelt.

Stk. 2 Hvis der forinden skadelidtes død er ydet godtgørelse for varigt mén eller forskud herpå, jf. kapitel 5, med et beløb, der er større end den i henhold til stk. 1 fastsatte erstatning, bortfalder retten til erstatning til boet. Er godtgørelsen eller forskuddet mindre end den i henhold til stk. 1 fastsatte erstatning, ydes der erstatning til boet med forskellen mellem de to beløb. Er forskellen mindre end 5.000 kroner, bortfalder erstatningen.

Stk. 2 Tilkendt erstatning kommer til udbetaling snarest efter udløbet af den i § 21 nævnte klagefrist, hvis der ikke rejses klage. Rejses der klage i medfør af § 21, sker udbetaling snarest efter, at sagen er endeligt afgjort.

Stk. 3 Udbetales erstatning senere end 14 kalenderdage efter klagefristens udløb, jf. stk. 2, forrentes erstatningen, såfremt der ikke rejses klage, fra udløbet af 14-dages fristen, og til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Beløb, der udbetales efter en klage, forrentes på samme måde, dog således at 14-dages fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelse på klagen er meddelt.

Stk. 2 Godtgørelse for varigt mén fastsættes på grundlag af en méngrad fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i overensstemmelse med principperne i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3 Ved en méngrad på 100% ydes méngodtgørelse med det i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3) fastsatte beløb, jf. dog stk. 2. Ved lavere méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af det nævnte beløb, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Godtgørelse for varigt mén ydes ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5%.

Stk. 5 Uanset om méngraden i medfør af stk. 2 sættes til højere end 100%, kan godtgørelsen ikke overstige beløbet for en méngrad på 100%.

Stk. 2 Tilkendt godtgørelse for varigt mén kommer til udbetaling snarest efter, at afgørelse i henhold til stk. 1 er meddelt, uanset om afgørelsen indklages for Forsvarsministeriet.

Stk. 3 Udbetales godtgørelse for varigt mén senere end 14 kalenderdage efter, at afgørelse i henhold til stk. 1 er meddelt, forrentes godtgørelsen fra udløbet af 14 dages fristen, og til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Beløb, der udbetales efter en klage, forrentes på samme måde, dog således at 14-dages fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelse på klagen er meddelt.

Stk. 2 Ansøgning om forskud sendes direkte til Forsvarskommandoen.

Stk. 2 Såfremt Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen efterfølgende forhøjer den fastsatte méngrad for samme hændelse, forhøjes godtgørelsen for varigt mén efter § 14 tilsvarende.

Stk. 2 Et erstatnings-, godtgørelses- eller forskudsbeløb, som tilkommer en umyndig person, indsættes i en af justitsministeren godkendt forvaltningsafdeling, der er knyttet til et pengeinstitut, i overensstemmelse med de af Justitsministeriet fastsatte regler for bestyrelse af umyndiges midler mv.

Stk. 2 Hvis hændelsen kan tilregnes den skadelidte som forsætlig skadevoldelse på sig selv, er det en betingelse for at være berettiget til ydelser efter denne bekendtgørelse at skaden er forårsaget den 4. april 2003 eller senere.

Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 65 af 24. januar 1995 om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning ophæves.