Pensionskasser som nævnt i § 13, stk. 1, 2. pkt., skal i medfør af skatteindberetningslovens § 9 indberette årligt om forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning, herunder gruppelivsforsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder forsikringsselskaber, for så vidt angår forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, herunder gruppelivsforsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5.
Stk. 2 De i stk. 1 omhandlede pensionskasser og forsikringsselskaber skal tillige indberette årligt om skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.
Stk. 3 Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår: