Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 166, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2 Værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, skal ud over reglerne i artikel 7-61 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal værdiansætte dets aktiver i overensstemmelse med artikel 7-16 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til det beløb, som aktiverne kan handles for mellem uafhængige, vidende og samtykkende parter på markedsvilkår.
Stk. 2 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal værdiansætte dets passiver i overensstemmelse med artikel 7-16 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til det beløb, som passiverne kan overføres eller afvikles for mellem uafhængige, vidende og samtykkende parter på markedsvilkår.
Stk. 3 Ved værdiansættelse af passiver skal gruppe 1-forsikringsselskabet ikke foretage justering for at tage hensyn til forsikringsselskabets egen kreditværdighed.
Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, gruppe 1-forsikringsselskabet skulle betale, hvis det på tidspunktet for værdiansættelsen skulle overdrage forsikringsforpligtelserne til et andet forsikringsselskab.
Stk. 2 Værdiansættelsen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstemmelse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindelige tilgængelige oplysninger om forsikringsrisici.
Stk. 3 De forsikringsmæssige hensættelser skal værdiansættes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
De forsikringsmæssige hensættelser skal værdiansættes som summen af et bedste skøn og en risikomargen, jf. stk. 2-6.
Stk. 2 Det bedste skøn skal, i overensstemmelse med artikel 17-18, 28-36, 43-54 og 60 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), afspejle det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige betalingsstrømme, hvor der tages hensyn til den forventede nutidsværdi af de fremtidige betalingsstrømme beregnet ved hjælp af den relevante risikofri rentekurve.
Stk. 3 Beregningen af det bedste skøn skal baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder i overensstemmelse med artikel 22-27 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 4 Fremskrivningen af betalingsstrømme, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn skal tage hensyn til den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendig for at honorere forsikringsforpligtelserne frem til afløb.
Stk. 5 Det bedste skøn skal beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV᾽er. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med § 8.
Stk. 6 Risikomargen beregnes i overensstemmelse med artikel 37-39, 58 og 59 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige hensættelser svarer til det beløb, som et gruppe 1-forsikringsselskab kan forventes at kræve for at overtage og honorere forsikringsforpligtelserne.
Stk. 7 For fremtidige betalingsstrømme, der er forbundet med forsikringsforpligtelserne, og som kan replikeres ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en pålidelig og observerbar markedsværdi, bestemmes værdien af de forsikringsmæssige hensættelser, på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter, i overensstemmelse med artikel 40 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). I dette tilfælde beregnes det bedste skøn og risikomargen ikke særskilt.
Stk. 8 Risikomargen beregnes med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et kapitalgrundlag svarende til det opgjorte solvenskapitalkrav til rådighed for forsikringsforpligtelserne frem til afløb.
Stk. 9 Har Finanstilsynet stillet krav om et kapitaltillæg i medfør af § 278, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, skal kapitaltillægget ikke indgå i beregningen af risikomargen.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved beregningen af det bedste skøn, jf. § 4, stk. 2, anvende den risikofrie rentekurve uden nogen matchtilpasning eller volatilitetsjustering, som fastlægges og offentliggøres af Den europæiske Tilsynsmyndighed for forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for hver relevant valuta mindst hvert kvartal i henhold til artikel 77e, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Hvis gruppe 1-forsikringsselskabet har opnået tilladelse til at anvende en matchtilpasning eller en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve, jf. bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber, skal matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen indgå i den risikofrie rentekurve til værdiansættelse af det bedste skøn.
Stk. 2 Såfremt Kommissionen vedtager den risikofrie rentekurve efter proceduren i artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal forsikringsselskabet anvende disse tekniske oplysninger ved beregningen af det bedste skøn.
Foruden bestemmelserne i § 4, skal gruppe 1-forsikringsselskabet tage hensyn til følgende elementer ved værdiansættelsen af de forsikringsmæssige hensættelser:
-
1) Alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikringsforpligtelserne.
-
2) Inflation, inklusiv inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav.
-
3) Alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inklusive de fremtidige diskretionære bonusbeløb, som gruppe 1-forsikringsselskabet forventer at tilskrive, uanset om disse betalinger skyldes en aftalegaranti eller ej, medmindre betalingerne falder under definitionen af overskudskapital.
Ved værdiansættelsen af de forsikringsmæssige hensættelser skal gruppe 1-forsikringsselskabet tage hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i forsikringsaftalerne.
Stk. 2 Alle antagelser om sandsynligheden for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal enten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser segmentere forsikringsforpligtelserne i homogene risikogrupper, der mindst fører til en opdeling efter brancher i overensstemmelse med artikel 55 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV᾽er, jf. artikel 41, 42, 57 og 61 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal gruppe 1-forsikringsselskabet overholde bestemmelserne i §§ 2-8 og tage hensyn til forskellen i tidspunktet for tilbagebetalinger og tidspunktet for direkte betalinger.
Stk. 2 Beregningen efter stk. 1 justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse fra modpartens side. Justeringen skal bygge på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det gennemsnitlige tab som følge af misligholdelse.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal have retningslinjer og forretningsgange til sikring af, at de data, der benyttes til beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige i overensstemmelse med artikel 19 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal have retningslinjer og forretningsgange til sikring af, at det bedste skøn og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af det bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med hidtidige erfaringer.
Stk. 2 Såfremt en sammenligning mellem bedste skøn og hidtidige erfaringer viser systematiske forskelle, skal gruppe 1-forsikringsselskabet foretage de nødvendige justeringer af de aktuarmæssige metoder og antagelser, der benyttes.
§§ 2-11 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed ved værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for koncernen eller gruppen.
Overtrædelse af §§ 2-9, § 10, stk. 1, samt §§ 11 og 12 straffes med bøde.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.