Bilag 2

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Fortegnelse over emner, der skal indgå i kursus, jf. § 12)

  • Bilag 2 (Fortegnelse over emner, der skal indgå i kursus, jf. § 13)

Fortegnelse over emner, der skal indgå i kursus, jf. § 13
Bilag 2

A. Transportkontrakter

Ansøgeren skal bl.a.:

1. Kende aftaleloven og købeloven samt de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransport og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser.

2. Være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne.

3. Kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktlige ansvar.

4. Kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport.

B. Handelsret

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. Betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs.

2. Forskellige selskabsformer samt reglerne for deres oprettelse og drift.

C. Arbejdsmarkedsforhold

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. De for vejtransportsektoren relevante arbejdsmarkedsinstitutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.).

2. Arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring.

3. Reglerne, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier, herunder chaufførvikarer, i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, partnernes forpligtelser, arbejdsvilkår og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, opsigelse af kontrakt osv.).

D. Skattelovgivning

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til bestemmelserne om:

1. Moms på transporttjenesteydelser.

2. Brændstofforbrugsafgifter.

3. Afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport.

4. Indkomstskat.

E. Forretningsmæssig og økonomisk virksomhedsledelse

Ansøgeren skal bl.a.:

1. Kende almindelige økonomiske begreber og beregningsværktøjer, herunder kunne foretage beregning af faste og variable omkostninger, totalomkostninger og ”marginalomkostninger”, cost-benefit analyse, optimering og fakturering.

2. Gives grundlag for at vurdere og vælge mellem forskellige finansieringsformer.

3. Gives indsigt i den generelle økonomiske kontekst, som virksomheden indgår i, herunder virksomhedens værdikæde og transportkæden.

F. Forsikring

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. Lovpligtige og frivillige forsikringer og deres dækningsområder, herunder kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransport (ansvarsforsikring, personskadeforsikring/livsforsikring, tingsskadeforsikring og rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, som de indebærer.

G. Adgang til markedet og generelle vilkår

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. De faglige regler for vejtransport for fremmed regning, leje af erhvervskøretøjer, underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport samt reglerne vedrørende kontrol og sanktioner.

2. Bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed.

3. De forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransporttjenesteydelser, herunder være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren eller godset.

4. Reglerne om organisering af markedet for godskørsel, speditionsfirmaer og logistik.

5. Formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, betydningen og rækkevidden i T-dokumenter og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af at anvende dem.

6. Bestemmelserne om køretid, hviletid og arbejdstid, særligt i forordning (EU) nr. 165/2014, forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF og direktiv 2006/22/EF.

7. Bestemmelserne om grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse for førere af varebiler, der følger af kapitel 8 a i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.

H. Lastsikring, læssegrej m.v.

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. De forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmæk, paller osv.), herunder kunne indføre metoder og instrukser vedrørende læsning og aflæsning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.).

2. Arbejdstilsynets relevante regler om bl.a. værnemidler og løftemateriel – særligt syn af lifte og værne-fodtøj.

I. Transport af særligt gods

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. Fødevarelovgivning og ATP-konventionen (letfordærvelige fødevarer), herunder kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige fødevarer.

2. Regler for transport af farligt gods og affald (ADR).

J. Trafiksikkerhedsledelse

Ansøgeren skal bl.a. have kendskab til:

1. Udarbejdelse af målsætninger og trafiksikkerhedspolitik.

2. Udarbejdelse af registreringssystemer, der belyser frekvens, art og årsag til uheld.

3. Udarbejdelse af planer for, hvorledes medarbejdere inddrages og informeres omkring virksomhedens trafiksikkerhedspolitik.

4. Systemer for måling af brændstofforbrug.

5. Chaufførhåndbøger.

6. Certificeringsordninger om trafiksikkerhed.