Bilag 2

Opmålingen af ejerlejlighedens areal
Bilag 2
A.
Opmåling skal foretages med en sådan nøjagtighed, at arealet med sikkerhed kan angives i et helt antal kvadratmeter.
   
B.
Ved beregning af arealet følges den udvendige side af ydermure i gulvplan.
   
C.
Vægge, som danner skel imellem ejerlejligheder, medregnes med halvdelen af vægtykkelsen til hver lejlighed.
   
D.
Vægge, som danner skel mellem lejligheder og fællesrum, medregnes til ejerlejligheden med hele vægtykkelsen.
   
E.
I tagetage, mandsard-etage og lignende medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagdækningens overflade.

Figur 1


Hvis der findes skunkvægge, og skunkvæggens yderside målt fra gulvplan til skæring med tagdækningens overflade er 1,5 meter eller højere, medregnes areal fra skunkvæggenes yderside.

Figur 2

Er skunkvæggens lavere end 1,5 meter medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagdækningens overflade. Arealer, der er beliggende i planet 1,5 meter over færdigt gulv, men mellem yderside af lodrette vægge og tagfladen, kan dog medregnes, hvis der er tale om indbyggede skabe, garderoberum og lign., der med hensyn til udførelse og indretning må betegnes som en del af ejerlejligheden.

Figur 3

Når arealer i eksisterende ejerlejligheder er beregnet i et vandret plan til 1 meter over færdigt gulv i henhold til anvisninger gældende inden den 25. august 1977, skal senere beregninger af ejerlejlighedsarealer i bygningen også ske i et vandret plan 1 meter over færdigt gulv.

Det skal med tekst på ejerlejlighedskortet oplyses, hvis arealer er målt i et vandret plan til 1 meter over færdigt gulv.

F.
Ved andre lodrette vægge i tagetage, mandsard-etage og lignende (f.eks. vægge mellem to ejerlejligheder) samt lodrette ydermure (f.eks. gavle, kviste) følges reglerne under punkterne B-D.