Bilag 5

Tilbage til: Risikobekendtgørelsen
Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Farlige stoffer)

  • Bilag 2 (Anmeldelse efter § 8, stk. 1, nr. 1.)

  • Bilag 3 (Sikkerhedsdokument for kolonne 2-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.)

  • Bilag 4 (Sikkerhedsrapport for kolonne 3-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.)

  • Bilag 5 (Intern beredskabsplan, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og ekstern beredskabsplan, jf. § 15.)

  • Bilag 6 (Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. § 11.)

  • Bilag 7 (Virksomhedens oplysninger til myndighederne efter et større uheld eller nærved-uheld, jf. § 12, stk. 3.)

  • Bilag 8 (Oplysninger til offentligheden, jf. § 16, stk. 1.)

  • Bilag 9 (Tilsyn, jf. §§ 20- 22)

Intern beredskabsplan, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og ekstern beredskabsplan, jf. § 15.
Bilag 5

Del 1

Intern beredskabsplan

Den interne beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn eller stilling på de personer, der er bemyndiget til at sætte beredskabsprocedurerne i gang, og på den person, der er ansvarlig for og koordinerer den uheldsbegrænsende indsats på virksomheden.

2) Navn eller stilling på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med den myndighed, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører.

3) For forudselige forhold eller hændelser, som vil kunne spille en væsentlig rolle som årsag til et større uheld: En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge de pågældende situationer eller hændelser og begrænse følgerne heraf, herunder en beskrivelse af sikkerhedsudstyret og ressourcer, der er til rådighed.

4) Foranstaltninger til begrænsning af risikoen for personer på virksomheden, herunder alarmsystemer, og oplysninger om, hvordan personer på virksomheden skal forholde sig i tilfælde af alarm.

5) At besøgende skal orienteres om sikkerhedsforhold, herunder alarmsystemer og oplysninger om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af alarm.

6) Plan for hurtig alarmering af beredskabsmyndighederne i tilfælde af større uheld, oplysninger som den første alarmering bør indeholde og planer til formidling af mere detaljerede oplysninger, efterhånden som de foreligger.

7) Planer til uddannelse af medarbejdere, herunder tredjemands ansatte, i de opgaver, de forventes at skulle udføre, og om nødvendigt koordineret med beredskabsmyndighederne.

8) Eventuelle aftaler om at yde bistand med uheldsbegrænsende foranstaltninger uden for virksomheden.

Del 2

Ekstern beredskabsplan

Den eksterne beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder, jf. § 15, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn eller stilling på de personer, der er bemyndiget til at iværksætte beredskabsprocedurerne, og på de personer, der er bemyndiget til at lede og koordinere indsatsen uden for virksomhedsområdet.

2) Foranstaltninger til hurtigt at modtage advarsel om hændelser samt procedurer for alarmering og anmodning om indsats.

3) Foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der kræves til at gennemføre den eksterne beredskabsplan.

4) Foranstaltninger til at yde bistand til uheldsbegrænsende indsatser på virksomhedsområdet.

5) Uheldsbegrænsende indsatser uden for virksomhedsområdet, bl.a. under hensyntagen til uheldsscenarier beskrevet i sikkerhedsrapporten og mulige dominoeffekter, jf. § 14, herunder sådanne scenarier, der har indvirkning på miljøet.

6) Foranstaltninger til, hvordan politiet giver offentligheden og enhver naborisikovirksomhed eller anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelses anvendelsesområde, konkret information om uheldet, og om hvordan de bør forholde sig.

7) Foranstaltninger til underretning af andre landes beredskabsmyndigheder i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger.