Checkloven

Stk. 2 I mangel af særlig angivelse anses det ved trassatbankens navn anførte sted for at være checkens betalingssted. Er flere steder angivne ved trassatbankens navn, er checken betalbar på det sted, der er angivet først.

Stk. 3 Er betalingstedet ikke angivet på ovennævnte eller på nogen anden måde, er checken betalbar på det sted, hvor trassatbanken har sit hovedsæde.

Stk. 4 En check, der ikke angiver stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet på det ved trassentens navn anførte sted.

Stk. 2 Anvisninger, som trækkes på andre end de i stk. 1 nævnte, omfattes ikke af denne lov, selv om de opfylder betingelserne i § 1, jfr. § 2.

Stk. 2 En check, udstedt til en bestemt person med tilføjelsen »eller til ihændehaveren« eller tilsvarende udtryk, anses som betalbar til ihændehaveren.

Stk. 3 En check, som ikke indeholder angivelse af, til hvem den skal betales, anses ligeledes som betalbar til ihændehaveren.

Stk. 2 Den kan trækkes for en trediemands regning.

Stk. 3 En check kan ikke trækkes på trassenten selv. Dog kan en check, som ikke lyder på betaling til ihændehaveren, trækkes imellem forskellige forretningsafdelinger af samme bank.

Stk. 2 En check, hvori beløbet er anført flere gange enten med bogstaver eller med tal, gælder i tilfælde af uoverensstemmelse imellem de anførte beløb alene for den mindste sum.

Stk. 2 En check, der lyder på betaling til en bestemt person med tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, kan kun overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig overdragelse af fordring.

Stk. 3 En check kan endosseres også til trassenten, til en endossent eller til en avalist. Disse kan endossere checken videre.

Stk. 2 Endossement for en del af checksummen er ugyldigt.

Stk. 3 Endossement fra trassatbanken er ligeledes ugyldigt.

Stk. 4 Endossement til ihændehaveren anses som blankoendossement.

Stk. 5 Endossement til trassatbanken gælder udelukkende som kvittering undtagen i det tilfælde, hvor denne har flere foretningsafdelinger, og endossementet er sket til en anden forretningsafdeling end den, på hvilken checken er trukket.

Stk. 2 Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem checken overdrages, eller endossenten kun har tegnet sit navn (blankoendossement). I sidstnævnte tilfælde må endossementet for at være gyldigt skrives på bagsiden af checken eller på en allonge.

Stk. 2 Hvis endossementet er et blankoendossement, kan checkindehaveren:

• 1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens navn,

• 2) endossere checken på ny in blanco eller til en anden person, eller

• 3) give checken videre til en trediemand uden at udfylde blankoendossementet eller endossere checken.

Stk. 2 Han kan forbyde, at checken endosseres på ny; i så fald er han fritaget for ansvaret overfor dem, til hvem checken derefter bliver endosseret.

Stk. 2 Checkskyldnerne kan i så fald overfor checkindehaveren kun påberåde sig de indsigelser, som ville kunne fremsættes mod endossenten.

Stk. 3 Den fuldmagt, der indeholdes i et prokuraendossement, bortfalder ikke, selv om fuldmagtsgiveren dør eller mister evnen til at forpligte sig.

Stk. 2 Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret endossement som tegnet før protesten eller før udløbet af den i foregående stykke omhandlede frist.

Stk. 2 Indfrier trassatbanken ikke checken ved forevisningen, har checkindehaveren, selv om det er trassenten, et umiddelbart krav mod den på alt, som kan fordres efter §§ 45 og 46.

Stk. 2 Aval tegnes på checken eller på en allonge og udtrykkes ved ordene »som aval« eller ved et andet tilsvarende udtryk; den undertegnes af den, der går i borgen (avalist). Den blotte navntegning på checkens forside anses som aval, medmindre navntegningen hidrører fra trassenten.

Stk. 3 Aval skal angive, for hvem den indgås. I mangel af sådan angivelse anses den indgået for trassenten.

Stk. 2 Han forpligtelse er gyldig, selv om den forpligtelse, som han er gået i borgen for, måtte være ugyldig, dog ikke, hvis ugyldigheden skyldes en formfejl.

Stk. 3 Når han betaler checken, erhverver han alle rettigheder efter checken mod den, som han er gået i borgen for, og mod dem, der efter checken er ansvarlige overfor denne.

Stk. 2 Selv om en check forevises til betaling førend den på samme angivne udstedelsesdag, er den betalbar ved forevisningen.

Stk. 2 En check, der er udstedt i et andet europæisk land, eller i et land, som grænser til Middelhavet, skal forevises til betaling inden 20 dage, og en check, som er udstedt i en anden verdensdel, inden 70 dage efter udstedelsesdagen.

Stk. 3 Udgangspunktet ved beregningen af ovennævnte frister er den på checken anførte udstedelsesdag.

Stk. 2 Når checken ikke er tilbagekaldt, kan trassatbanken indløse den selv efter forevisningsfristens udløb.

Stk. 2 Checkindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis betaling.

Stk. 3 I tilfælde af delvis betaling kan trassatbanken kræve, at der om denne betaling gøres påtegning på checken, og at der gives den en særskilt kvittering.

Stk. 2 Ved beregningen af den fremmede møntsorts værdi skal handelsbrug på betalingsstedet iagttages, hvis ikke trassenten har foreskrevet, at checksummen skal betales efter en i checken fastsat kurs.

Stk. 3 Foranstående bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor trassenten har foreskrevet, at betalingen skal erlægges i en bestemt angiven møntsort (forbehold om effektiv betaling i fremmed mønt).

Stk. 4 Er checksummen angivet i en møntsort, der har den samme benævnelse, men en forskellig værdi i det land, hvor checken er udstedt, og det land, hvor den skal betales, er formodningen for, at det er betalingsstedets mønt, som er ment.

Stk. 2 Krydsningen sker ved at påføre checkens forside to parallelle streger.

Stk. 3 Krydsningen kan være generel eller speciel. Krydsningen er generel, hvis den kun består af de to streger, eller der imellem disse anføres betegnelsen »til bank« eller et tilsvarende udtryk; den er speciel, hvis navnet på en bank anføres imellem de to streger.

Stk. 4 En generel krydsning kan ændres til speciel krydsning, men en speciel krydsning kan ikke ændres til generel.

Stk. 5 Udstrygning af krydsning eller den angivne banks navn er uden retsvirkning.

Stk. 2 En specielt krydset check må trassatbanken kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. Dog kan den bank, til hvilken checken er krydset, indkassere checken gennem en anden bank.

Stk. 3 En bank må kun erhverve en krydset check fra en af sine kunder eller fra en anden bank. Den må ikke indkassere en sådan check for andre end de nævnte.

Stk. 4 En check, på hvilken findes påført flere specielle krydsninger, må trassatbanken ikke indløse. Dette gælder dog ikke, hvor der er to specielle krydsninger, hvoraf den ene er til inkasso ved et checkclearingskontor.

Stk. 5 Den bank, der ikke overholder de ovenfor angivne forskrifter, er ansvarlig for den deraf opståede skade, dog ikke udover checkens beløb.

Stk. 2 Udtrykket »protest« betegner i denne lov også de under nr. 2 og 3 nævnte erklæringer, hvis ikke andet er sagt.

Stk. 2 Såfremt forevisning finder sted forevisningsfristens sidste dag, kan protesten optages den følgende søgnedag.

Stk. 2 Når meddelelse i overensstemmelse med forskrifterne i foranstående stykke er givet en checkskyldner, skal tilsvarende meddelelse indenfor samme frist gives den, der har tegnet aval for ham.

Stk. 3 I tilfælde af, at en endossent ikke har angivet sin adresse eller denne er ulæselig, er det tilstrækkeligt, at meddelelsen gives til den endossent, som står nærmest foran ham på checken.

Stk. 4 Den, der er pligtig at give underretning, kan gøre det på en hvilken som helst måde, endogså ved blot at sende checken tilbage.

Stk. 5 Det påhviler ham at bevise, at han har givet meddelelse inden udløbet af den tilståede frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et brev, der indeholder meddelelsen, er blevet indleveret til postvæsenet inden fristens udløb.

Stk. 6 Den, der ikke giver underretning inden den ovennævnte frist, fortaber ikke sin regresret, men er ansvarlig for den skade, som måtte være forvoldt ved hans forsømmelse; dog kan skadeerstatningen ikke overstige checkens beløb.

Stk. 2 Ved et sådant forbehold bliver checkindehaveren hverken fritaget for at forevise checken inden den foreskrevne frist eller for at give underretning, som i § 42 foreskrevet. Beviset for, at fristen ikke er overholdt, påhviler den, der vil påberåbe sig det overfor checkindehaveren.

Stk. 3 Hvis forbeholdet er indsat af trassenten, har det virkning overfor alle checkskyldnere; hvis det er indsat af en endossent eller en avalist, har det kun virkning overfor denne. Hvis indehaveren af en check til trods for et af trassenten indsat forbehold optager protest, må han selv bære omkostningerne derved. Hvis forbeholdet er indsat af en endossent eller en avalist, kan omkostningerne ved protesten, om sådan er foretaget, kræves erstattet hos enhver checkskyldner.

Stk. 2 Checkindehaveren har ret til at rejse krav mod enhver af disse personer, særskilt eller i fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den rækkefølge, hvori de har forpligtet sig.

Stk. 3 Samme ret tilkommer enhver checkskyldner, som har indfriet checken.

Stk. 4 At der er anlagt sag imod en af checkskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses krav mod de andre, selv om de på checken er opført efter den, der først er blevet sagsøgt.

Stk. 2 Enhver endossent, som har indløst checken, kan udstryge sit eget og de efterfølgende endossementer.

Stk. 2 Checkindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sin endossent underretning om sådan hindring og til at gøre påtegning om denne underretning med dato og underskrift på checken eller en allonge; i øvrigt finder forskrifterne i § 42 anvendelse.

Stk. 3 Så snart hindringen er ophørt, skal indehaveren uopholdelig forevise checken til betaling og om fornødent lade optage protest.

Stk. 4 Vedvarer hindringen længere end femten dage fra den dag, da checkindehaveren har givet den sidste endossent underretning om hindringen, selv om det er sket inden forevisningsfristens udløb, kan regres iværksættes, uden at forevisning eller foretagelse af protest er nødvendig.

Stk. 5 Som vis major anses ikke tildragelser af rent personlig natur for checkindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise checken eller at optage protesten.

Stk. 2 Har en endossent overdraget checkeksemplarerne til forskellige personer, svarer han såvel som de efterfølgende endossenter for ethvert eksemplar, der bærer deres navnetegning, og som ikke er tilbageleveret.

Stk. 2 Har en checkskyldner indløst checken, forældes hans krav mod andre checkskyldnerne i seks måneder fra den dag, da han indløste checken, eller da forældelsen blev afbrudt overfor ham, jfr. § 53.

Stk. 2 Ved stævning til udenlandsk domstol afbrydes checkforældelsen, hvis skyldneren har sit hjemsted indenfor vedkommende land, eller han uden at gøre indsigelse imod domstolens kompetence tager til genmæle i sagen, eller stævningen er forkyndt for ham personlig. Litis demunciatio til udenlandsk domstol afbryder forældelsen under samme betingelser som stævning. Ligeledes afbrydes forældelsen ved, at checkkravet under en ved udenlandsk domstol verserende sag efter den på stedet gældende lovgivning gøres gældende til modregning.

Stk. 3 Ved anmeldelse i skyldnerens i udlandet under offentlig behandling stående bo afbrydes forældelsen, hvis skyldneren ved bobehandlingens åbning var bosat i vedkommende land.

Stk. 4 Forældelsen afbrydes ikke i forhold til andre checkskyldnere end dem, mod hvem afbrydelseshandlingen er foretaget, men afbrydelsen virker til fordel for alle dens formænd, der har foretaget afbrydelsen.

Stk. 5 Har afbrydelsen af forældelsen fundet sted, uden at checksøgsmålet bringes til afslutning, begynder en ny forældelsesfrit at løbe fra den dag, da sagen sidst foretoges i retten.

Stk. 6 Bliver foretagelsen af handlinger til afbrydelse af forældelsen umuliggjort som følge af sådanne hindringer, som omhandles i § 48, bevares checkretten, hvis afbrydelse sker inden en måned efter hindringens ophør.

Stk. 2 Når den sidste dag af den frist, loven foreskriver for udøvelsen af checkretlige handlinger, og navnlig for forevisning og optagelse af protest, falder på en lovbestemt helligdag, udstrækkes fristen til den førstkommende søgnedag. Mellemliggende helligdage medtages ved fristens beregning.

Stk. 3 Lørdage samt grundlovsdagen den 5. juni bliver at ligestille med de lovbestemte helligdage, for så vidt angår checkretlige handlingers foretagelse.

Stk. 4 I de frister, der er omhandlet i denne lov, medregnes ikke den dag, der tjener til udgangspunkt for fristen.

Stk. 5 Løbedage finder ikke anvendelse på checks.

Stk. 2 En udlænding, som i medfør af de i foregående stykke givne forskrifter måtte mangle evne til at forpligte sig, er ikke desto mindre gyldigt forpligtet her i riget, hvis han har indgået forpligtelsen i et land, efter hvis lovgivning han ville have haft evne til at forpligte sig.

Stk. 2 At dokumentet efter bestemmelsen i første stykke er ugyldigt som check, har ingen indflydelse på gyldigheden af en forpligtelse, som er tegnet på det i et land, efter hvis lovgivning checken ikke ville have været ugyldig af denne grund.

Stk. 2 Hvis en checkforpligtelse er ugyldig i medfør af bestemmelsen i denne paragrafs stk. 1, men er gyldig efter loven i et land, hvor en senere forpligtelse er undertegnet, skal den første forpligtelses ugyldighed ikke medføre, at også den senere forpligtelse anses som ugyldig.

Stk. 2 Protesten tillige med afskrift af checken bliver at indføre i en protokol.

Stk. 3 Af protestforretningen må udskrift ikke meddeles andre end protestrekvirenten.

Stk. 2 Er en check ikke udfærdiget i overensstemmelse med nærværende lov, kommer de for andre anvisningers stempling forskrevne regler til anvendelse.

Stk. 3 Når et dokument, der ikke opfylder alle betingelser for at betragtes som en gyldig check, af udstederen overgives en anden med beføjelse for denne til at udfylde det manglende, er det dog stempelfrit. En beføjelse som den anførte formodes af foreligge, når dokumentet betegner sig som en check.