DBO med Belgien (indkomstskat og formueskat)

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især:

• 1) I Belgien:
• a) skatten på fysiske personer;
• b) selskabsskatten;
• c) skatten på foreninger m.v.;
• d) skatten på i udlandet hjemmehørende personer;
• e) den særlige afgift, der ligestilles med skat på fysiske personers indkomst;
• herunder forskudsbetalingerne, tillæggene til de nævnte skatter og forskudsbetalinger, såvel som tillæggene til skatten på fysiske personer,
  (herefter omtalt som »belgisk skat«);
• 2) I Danmark:
• a) indkomstskatten til staten;
• b) den kommunale indkomstskat;
• c) den amtskommunale indkomstskat;
• d) den særlige indkomstskat;
• e) kirkeskatten;
• f) udbytteskatten;
• g) renteskatten;
• h) royaltyskatten; og
• i) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
• j) formueskatten til staten;
• k) ejendomsskatterne;
• herunder skatter, som opkræves ved kilden,
  (herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle fremtidige skatter af samme eller væsentlig samme art, der måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

• 1) udtrykket »Belgien« betyde Kongeriget Belgien; og når det anvendes i geografisk betydning, betyde det nationale territorium, territorialfarvandet og ethvert andet havområde, inden for hvilket Belgien, i overensstemmelse med international ret, udøver sine suveræne rettigheder eller sin jurisdiktion;
• 2) udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark; og når det anvendes i geografisk betydning, betyde det nationale territorium, territorialfarvandet og ethvert andet havområde, inden for hvilket Danmark, i overensstemmelse med international ret, udøver sine suveræne rettigheder eller sin jurisdiktion; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
• 3) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Belgien, alt efter sammenhængen;
• 4) udtrykket "person" indbefatte fysiske personer, selskaber og alle andre sammenslutninger af personer;
• 5) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver anden enhed, der beskattes som sådan af sine indkomster eller sin formue i den stat, hvor den er hjemmehørende;
• 6) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
• 7) udtrykket »international trafik« betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
• 8) udtrykket »kompetent myndighed« betyde:
• a) i Belgien, Generaldirektøren for Direkte Skatter (Directeur Général de Contributions Directes), og
• b) i Danmark, Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

• 1) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed for sig. Såfremt han har en fast bolig til rådighed for sig i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• 2) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til rådighed for sig i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;
• 3) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har statsborgerret;
• 4) har han statsborgerret i begge de kontraherende stater, eller har han ikke statsborgerret i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
• 3) Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

• 1) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
• 2) en filial;
• 3) et kontor;
• 4) en fabrik;
• 5) et værksted;
• 6) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udnyttes;
• 7) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde f mere end 12 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte:

• 1) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
• 2) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• 3) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
• 4) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
• 5) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning der gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 4 og 5 skal et forsikringsforetagende i en af de kontraherende stater anses for at have et fast driftssted i den anden stat fra det øjeblik, hvor det - gennem en i stykke 4 omhandlet repræsentant eller en uafhængig repræsentant, som har og regelmæssigt udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i fortagendets navn - opkræver præmier på den nævnte stats territorium eller forsikrer risici på dette territorium.

7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte udnyttelse eller brug, udlejning eller bortforpagtning, såvel som ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Med forbehold af anvendelsen af stykke 3 skal der, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som handlede under fuldstændigt frie forhold.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage de normale udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I mangel af ordentlig regnskabsførelse eller andre bevismidler, som muliggør fastsættelsen af den del af en fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater, som kan henføres til dets faste driftssted i den anden stat, kan skatten navnlig fastsættes i denne anden stat i overensstemmelse med dennes egen lovgivning, under hensyntagen til den fortjeneste, som lignende foretagender i den samme stat, som udøver den samme eller lignende virksomhed under tilsvarende eller lignende betingelser, sædvanligvis oppebærer. Hvis denne metode medfører en dobbeltbeskatning af den samme fortjeneste, skal de to staters kompetente myndigheder dog træffe aftale med henblik på at undgå denne dobbeltbeskatning.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster , som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i denne artikel ikke forhindre anvendelsen af bestemmelserne i disse andre artikler ved beskatningen af disse indkomster.

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken rederen er bosiddende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder ligeledes anvendelse, hvor et luftfartsforetagende i en af de kontraherende stater deltager i en pool, i et fællesforetagende eller i en international organisation om sådan virksomhed.

I tilfælde, hvor

• 1) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
• 2) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,
• og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

1. Udbytte , som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskatte i denne anden stat.

2. 2.1) Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af det nævnte udbytte.

• 2) Når imidlertid et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal det udbytte, som det modtager fra det sidstnævnte selskab, være fritaget for beskatning i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende, hvis denne stats lovgivning, der finder anvendelse i så henseende, tillader en sådan fritagelse, og i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i denne lovgivning om fritagelse.
• 3) Bestemmelserne i punkt 1 og 2 i dette stykke skal ikke påvirke beskatningen af det udloddende selskab, for så vidt angår den fortjeneste, der ligger til grund for det udbetalte udbytte.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst - også indkomst, betalt i form af renter - der er undergivet samme behandling som indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse; de skal dog ikke være til hinder for, at der opkræves kildeskat på dette udbytte i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden kontraherende stat.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke alene på dette grundlag pålægge nogen skat på udbytte, der udbetales af selskabet, eller pålægge nogen skat i form af en tillægsskat på selskabets ikke-udloddede indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålignes, må ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt, såfremt det følgende stykke ikke finder anvendelse, indkomst af fordringer eller indskud af enhver art, såvel som præmieobligationsgevinster og enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af pengelån eller indskud.

• Dette) udtryk omfatter ikke:
• 1) renter, der behandles som udbytte i henhold til artikel 10, stykke 3;
• 2) renter af forretningsmæssige lån - herunder veksellån - som skyldes en kredit med betalingen af varer, produkter eller tjenesteydelser, som leveres af et foretagende i den ene kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
• 3) renter af konti kurant eller indskud på navn mellem bankforetagender i de to kontraherende stater;
• 4) renter af pengeindskud, der ikke foreligger som ihændehaverpapirer, og som er foretaget i bankforetagender, herunder offentlige låneinstitutioner.
• Renter, som omfattes af punkt 2' -4' i det foregående stykke, skal - alt efter omstændighederne - beskattes i henhold til artikel 7 eller artikel 21.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring eller det indskud, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse; de skal dog ikke være til hinder for, at der opkræves kildeskat på disse renter i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden kontraherende stat.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, til fordel for hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted som sådant, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring eller det indskud, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal begrænsningen af skattesatsen ifølge stykke 2 alene finde anvendelsen på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af renten kunne beskattes i den kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, og i overensstemmelse med dennes lovgivning.

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel vederlag af enhver art, der betales for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, der ikke anses for fast ejendom efter artikel 6, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, når de erlægges af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, som erlægger de nævnte royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, til fordel for hvilket forpligtelsen til erlæggelsen af de nævnte royalties blev påtaget, og disse royalties belastes dette faste driftssted som sådant, skal disse royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den ydelse, for hvilken de erlægges, overstiger det normale beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelsen i stykke 1 alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af de erlagte royalties kunne beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med dennes lovgivning.

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller fortjeneste ved afhændelse af skibe, luftfartøjer, bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer, der anvendes i forbindelse med virksomhed uden for kysten, som omhandlet i artikel 20 A, så vel som rørlig formue, der hører til driften af sådanne skibe, luftfartøjer, bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver, herunder - for så vidt den ikke udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted som omtalt i stykke 2, 1. punktum - en andel i et aktieselskab, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette sted, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter blandt andet selvstændigt videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 17, 18, 19 og 20 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan - med det der nævnte forbehold - vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

• 1) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår;
• 2) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat; og
• 3) vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, skal anses for at vedrøre arbejde udført i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, og kan beskattes i denne stat.

1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller et lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på vederlag, der oppebæres for udøvelse af funktioner, der i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvori selskabet er hjemmehørende, betragtes som funktioner af en lignende art som de, der udøves af en i ovennævnte bestemmelse omhandlet person.

2. Vederlag, der oppebæres af en i stykke 1 omhandlet person, fra et selskab for udøvelsen af daglige funktioner af ledende eller teknisk art, og indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for hans personlige virke som partner i et selskab - der ikke er et aktieselskab - der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken en sådan person eller dér hjemmehørende person udøver sin virksomhed.

Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed udøves.

1. Såfremt bestemmelserne i de følgende stykker og i artikel 19, stykke 1, ikke finder anvendelse, kan enhver pension eller livrente, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Pensioner og andre ydelser - hvad enten disse er løbende eller ej - som udbetales i medfør af sociallovgivningen i en kontraherende stat eller en offentlig ordning, der er dannet af en kontraherende stat med henblik på at supplere ydelserne under denne lovgivning, kan kun beskattes i denne stat.

3. Pensioner og andre ydelser, som hidrører fra en pensionsordning oprettet i en kontraherende stat, og som udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat. I de tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i den førstnævnte stat, er blevet hjemmehørende i den sidstnævnte stat, kan imidlertid sådanne pensioner og ydelser beskattes i den førstnævnte stat, hvis præmierne til denne pensionsordning var fradragsberettigede i skattemæssig henseende i denne stat eller hvis præmierne blev anset for ikke at være skattepligtig indkomst i denne stat.

4. Udtrykket »pension«, som anvendt i stykke 1, betyder udbetalinger, der udbetales for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold eller som erstatning for pådragne skader.

5. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid, for et bestemt tidsrum, eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere betalingerne mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af, eller af fonds oprettet af, en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed, for varetagelsen af hverv i den førstnævnte stats eller underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, kan kun beskattes i denne stat.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når modtageren af vederlaget har statsborgerret i den anden stat uden samtidig at have statsborgerret i den førstnævnte stat.

2. Bestemmelsen i stykke 1 finder ikke anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

1. Professorer og andre, som underviser, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, men som midlertidigt opholder sig i den anden kontraherende stat for der at undervise eller drive videnskabelig forskning, i en periode af ikke over to år, ved et universitet eller et andet ikke-erhvervsdrivende institut for undervisning eller videnskabelig forskning, kan kun beskattes i den førstnævnte stat af det herfor oppebårne vederlag.

2. Beløb, som en studerende, lærling eller en praktikant, som er eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager til sit underhold, studium eller sin uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den anden kontraherende stat, beskattes ikke i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne anden stat.

1. Uanset de foranstående bestemmelser i denne overenskomst, skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på virksomhed udøvet uden for kysten i en kontraherende stat i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, der er beliggende i denne stat, i det omfang denne virksomhed ikke udøves af den person, der har fået overdraget koncessionen til efterforskning eller udvinding. De ovennævnte foranstående bestemmelser skal finde anvendelse på virksomhed eller indkomst, der ikke er omfattet af denne artikel.

2. Et foretagende i en kontraherende stat eller en person, som udøver frit erhverv, og som er hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat udøver virksomhed som nævnt i stykke 1, første punktum, skal anses for at udøve sådan virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller fast sted.

3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse, når virksomhed uden for kysten udøves gennem en periode eller perioder, som sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3, skal boreplatformvirksomhed, der udøves uden for kysten, kun udgøre et fast driftssted, såfremt virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18 måneders periode.

5. Ved anvendelse af stykke 3 og 4, skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9 (Indbyrdes afhængige foretagender), anses for udøvet af dette andet foretagende, såfremt den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3, kan fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, der er beliggende uden for kysten, hvor der i den anden kontraherende stat udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, og ved drift af bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført om bord på et skib, luftfartøj, bugserbåd eller ankerhåndteringsfartøj, som omhandlet i stykke 6, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

En person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan ikke beskattes i den anden kontraherende stat af den del af sin indkomst, som er af en art - eller som hidrører fra kilder - der ikke er omtalt i de foregående artikler, såfremt den pågældende ifølge lovgivningen i den førstnævnte stat er skattepligtig der af denne del af indkomsten.

1. Formue, bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 finder anvendelse, kan formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendets faste driftssted, eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og skibe, luftfartøjer, bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer, der anvendes i forbindelse med virksomhed uden for kysten, som omhandlet i artikel 20 A, så vel som rørlig formue, der hører til driften af sådanne skibe, luftfartøjer, bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue - herunder en andel i et foretagende, som drives af et aktieselskab - tilhørende en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

1. For så vidt angår Belgien, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

• 1) I tilfælde, hvor en person hjemmehørende i Belgien, oppebærer indkomst eller ejer formuegoder, som kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, bortset fra artikel 10, stykke 2, artikel 11, stykke 2 og 6, og artikel 12, stykke 2 og 5, skal Belgien fritage sådan indkomst eller sådanne formuegoder fra beskatning, men kan ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse, hvis sådan indkomst eller formuegode ikke havde været fritaget.
• 2) Med forbehold af bestemmelserne i den belgiske lovgivning om fradrag i belgisk skat af skatter, der er betalt i udlandet, skal Belgien i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Belgien, oppebærer dele af sin samlede belgisk skattepligtige indkomst, bestående af udbytte, der kan beskattes i overensstemmelse med artikel 10, stykke 2, og som ikke er fritaget for belgisk skat i overensstemmelse med punkt 3 nedenfor, rente, der kan beskattes i overensstemmelse med artikel 11, stykke 2 eller 6, eller royalties, der kan beskattes i overensstemmelse med artikel 12, stykke 2 eller 5, tillade som et fradrag i belgisk skat, der vedrører denne indkomst, for den skat, der er pålignet i Danmark af denne indkomst.
• 3) Udbytte, som oppebæres af et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med artikel 10, stykke 2, skal være fritaget for selskabsskat i Belgien, under de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i den belgiske lovgivning.
• 4) Når tab, som er lidt af et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i Belgien, ved et fast driftssted i Danmark, i overensstemmelse med belgisk lovgivning er blevet effektivt fradraget i dette foretagendes indkomst ved beskatningen i Belgien, skal fritagelsen i henhold til punkt 1 ikke finde anvendelse i Belgien på indkomster fra andre skattepligtsperioder, som kan henføres til dette driftssted i det omfang, hvori disse indkomster også er blevet fritaget for beskatning i Danmark på grund af de nævnte tabs modregning deri.

2. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

• 1) Såfremt bestemmelserne i punkt 3 og 4 ikke finder anvendelse, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, der i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten, kan beskattes i Belgien, tillade:
• a) som et fradrag i denne persons indkomstskat et beløb svarende til den i Belgien betalte indkomstskat;
• b) som et fradrag i denne persons formueskat et beløb svarende til den i Belgien betalte formueskat.

2. Et sådant fradrag skal dog ikke i noget tilfælde overstige den del af indkomst- eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller den formue, der kan beskattes i Belgien.

3. Udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer direkte mindst 25 pct af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal være fritaget for skat i Danmark i henhold til de betingelser, der er fastsat i dansk lov.

4. I tilfælde af udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer direkte mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk skat i henhold til bestemmelserne i punkt 3, i det under punkt 1 nævnte fradrag medregnes den belgiske skat, som det udbyttebetalende selskab skal betale af den fortjeneste, hvoraf sådant udbytte betales.

5. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i overenskomsten kun kan beskattes i Belgien, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal tillade som et fradrag i indkomst- eller formueskatten den del af indkomst- eller formueskatten, der kan henføres henholdsvis til den indkomst, der hidrører fra, eller den formue, der er ejet i Belgien.

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder:

• 1) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;
• 2) alle selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Statsløse personer skal ikke i en af de kontraherende stater kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

4. Fysiske personer, som er hjemmehørende i en kontraherende stat og som kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal, ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for de i artikel 2 omtalte skatter, dér nyde godt af de skattefritagelser, lempelser, nedsættelser og andre fordele, som på grund af forsørgerforhold indrømmes fysiske personer, der er statsborgere, men ikke hjemmehørende, i denne anden stat.

5. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

• 1) beskatte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i Belgien af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, med den skattesats, der er fastsat i den belgiske lovgivning, forudsat at denne sats ikke overstiger den maksimalsats, der er gældende for fortjeneste af selskaber, der er hjemmehørende i Belgien;
• 2) opkræve »le précompte mobilier« af udbytte, der oppebæres fra en besiddelse, der er direkte forbundet med et fast driftssted, som et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, opretholder i Belgien.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes således, at den udelukker Belgien fra at:

6. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 9, 11, stykke 6, og 12, stykke 5, finder anvendelse, kan renter, royalties og andre ydelser, som betales af et foretagende i en af de kontraherende stater til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af dette foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, som var hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende kan gæld, som et foretagende i en af de kontraherende stater har til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af dette foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en person, som var hjemmehørende i den førstnævnte stat.

7. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

8. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, som er truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre dobbeltbeskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning skriftligt og begrundet anmode den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, om ændring af den foretagne beskatning. For at kunne tages under behandling skal den nævnte anmodning være indgivet inden for en frist af to år regnet fra tidspunktet for meddelelsen om eller opkrævningen ved kilden af den seneste skat.

2. Den kompetente myndighed som nævnt i stykke 1 skal, hvis indsigelsen findes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en dobbeltbeskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træffe aftale om de administrative forholdsregler, som er nødvendige ved anvendelsen af bestemmelserne i overenskomsten, og især om, hvilke bevismidler der skal præsteres af person, som er hjemmehørende i hver af staterne, for at de i den anden stat kan opnå de skattefritagelser eller -nedsættelser, som er fastsat i denne overenskomst.

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges af vegne af de kontraherende stater, eller danske lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat i medfør af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. Uanset det foranstående kan oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, anvendes til andre formål, når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse til sådan anvendelse.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

• a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
• b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,
• c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i medfør af denne artikel, skal den anden kontraherende stat iværksætte de foranstaltninger, som er til rådighed for at indhente de anmodede oplysninger, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel institution, trust, fond, repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person. Med henblik på at indhente sådanne oplysninger skal skattemyndighederne i den anmodede kontraherende stat have hjemmel til at anmode om meddelelse af oplysninger og til at udføre undersøgelser og afhøring uanset alle modstående bestemmelser i dens interne lovgivning.

1. De kontraherende stater påtager sig at yde gensidig hjælp med det formål at forkynde og inddrive skatter, som omfattes af artikel 2, tillæg, forhøjelser, renter, omkostninger og bøder uden strafferetlig karakter.

2. På anmodning fra den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater skal den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat - i overensstemmelse med de lovregler og administrative bestemmelser, som finder anvendelse på forkyndelse og inddrivelse af de nævnte skatter i denne sidstnævnte stat - foretage forkyndelse og inddrivelse af de skattekrav, som omfattes af stykke 1, og som er eksigible i den førstnævnte stat. Disse krav nyder intet privilegium i den stat, anmodningen er retten til, og denne er ikke pligtig at foretage tvangsinddrivelse på en måde, som ikke har hjemmel i lovregler eller administrative forskrifter i den stat, der fremsætter anmodningen.

3. Anmodninger, som omfattes af stykke 2, skal støttes på et bekræftet eksemplar af eksekutionsgrundlaget, i givet fald ledsaget af en bekræftet domsudskrift.

4. For så vidt skattekrav, som endnu kan påklages, kan den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater til sikring af sine rettigheder anmode den kompetente, myndighed i den anden kontraherende stat om at foretage de sikringsakter, hvortil der er hjemmel i dennes lovgivning; bestemmelserne i stykke 1 til 3 finder, mutatis mutandis, anvendelse på disse forholdsregler.

5. Artikel 26, stykke 1, 2. punktum, finder ligeledes anvendelse på enhver oplysning, som ved anvendelsen af denne artikel kommer den kompetente myndighed i den stat, hvortil anmodningen er rettet, til kendskab.

1. Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige fordele, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige overenskomster tilkommer medlemmer af diplomatiske missioner og konsulære repræsentationer.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal personer, som er akkrediteret som medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske missioner eller konsulære repræsentationer i den anden kontraherende stat eller en tredje stat, og som er statsborgere i udsendelsesstaten, anses for at være hjemmehørende i udsendelsesstaten, hvis de der er undergivet samme forpligtelser med hensyn til beskatning af indkomst og formue som personer, der er hjemmehørende i denne stat.

3. Denne overenskomst skal ikke finde anvendelse på internationale organisationer, disses organer eller embedsmænd eller på personer, som er medlemmer af en tredje stats diplomatiske mission eller konsulære repræsentation, når de opholder sig i en af de kontraherende stater og ikke med hensyn til beskatning af indkomst og formue betragtes som hjemmehørende i nogen af de kontraherende stater.

4. Finansministrene i de kontraherende stater eller deres repræsentanter kan træde i direkte forbindelse med hinanden ved anvendelsen af overenskomsten.

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til hele eller en del af den del af Danmark, som ikke er omfattet af overenskomstens anvendelsesområde, og som pålægger skatter af tilsvarende karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse af overenskomsten skal have virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser - herunder sådanne, som vedrører ophør - som måtte blive fastsat ved fælles aftale mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på anden måde i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre andet aftales mellem de to kontraherende stater, skal opsigelse af overenskomsten i henhold til artikel 31 medføre ophør på den i nævnte artikel fastsatte måde af overenskomstens anvendelse i enhver del af Danmark, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den femtende dag efter den dag, hvor de kontraherende stater har givet hinanden underretning om, at den efter forfatningen herfor nødvendige procedure er afsluttet.

2. Bestemmelserne i overenskomsten skal finde anvendelse:

• 1) på kildeskat på indkomst, som normalt udloddes eller udbetales efter den 31. december i det år, hvori overenskomsten træder i kraft i henhold til stykke 1;
• 2) på andre skatter, som pålignes indkomst for indkomstår, der slutter efter den 31. december i samme år.

3. Bestemmelserne i den den 21.december 1928 indgåede overenskomst mellem Belgien og Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning af indtægter af skibsfartsvirksomhed og i den den 23. oktober 1961 mellem disse to stater indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst ved luftfartsvirksomhed skal ophøre med at finde anvendelse, sålænge artikel 8 i nærværende overenskomst finder anvendelse.

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid; men enhver af de kontraherende stater kan senest den tredivte juni i ethvert kalenderår efter udløbet af det femte år efter ikrafttrædelsen skriftligt ad diplomatisk vej opsige den over for den anden kontraherende stat. I tilfælde af opsigelse før den 1. juli i et sådant år skal overenskomsten sidste gang finde anvendelse:

• 1) på kildeskat på indkomst, som normalt udloddes eller udbetales senest den 31. december i det år, hvori opsigelsen sker;
• 2) på andre skatter, som pålignes indkomst for indkomstår, der slutter senest den 31. december i samme år.