DBO med Rusland

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på samtlige indkomst- og formueskatter, der pålignes i hver af de kontraherende stater, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom.

3. De pågældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især:

• a) For Danmarks vedkommende:
• (i) indkomstskatten til staten;
• (ii) den kommunale indkomstskat;
• (iii) den amtskommunale indkomstskat;
• (iv) den særlige indkomstskat;
• (v) kirkeskatten;
• (vi) udbytteskatten;
• (vii) renteskatten;
• (viii) royaltyskatten;
• (ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
• (x) formueskatten til staten;
• (herefter omtalt som »dansk skat«).
• b) For Den Russiske Føderations vedkommende skatter, som opkræves i overensstemmelse med Den Russiske Føderations love
• (i) »om skat på fortjeneste for virksomheder og organisationer«;
• (ii) »om indkomstskat for personer«;
• (iii) »om formueskat for virksomheder«;
• (iv) »om formueskat for personer«;
• (herefter omtalt som »russisk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter at denne overenskomst er trådt i kraft pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

• a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Kongeriget Danmark (Danmark) eller Den Russiske Føderation (Rusland) alt efter sammenhængen og omfatter deres territorier samt områder, hvor der udøves økonomisk aktivitet, i forbindelse med hvilken det respektive lands stats lovgivning er gældende i overensstemmelse med international ret. For Danmarks vedkommende omfatter udtrykket ikke Færøerne og Grønland;
• b) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, en juridisk person (herunder et foretagende, en organisation, en institution og et selskab) eller enhver anden sammenslutning af personer;
• c) udtrykket »selskab« betyder enhver sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende betragtes som en juridisk person;
• d) udtrykket »foretagende« betyder enhver form for forretningsmæssig virksomhed, som udøves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat;
• e) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport af passagerer eller gods, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører uden for denne kontraherende stat med et hvilket som helst transportmiddel, bortset fra tilfælde, hvor transportmidlet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;
• f) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
• (i) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;
• (ii) for så vidt angår Rusland, Finansministeriet eller dettes befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, registreringssted eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) hvis begge kontraherende stater anser ham for at være statsborger i vedkommende stat, eller hvis ingen af dem gør det, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, helt eller delvis udøver virksomhed i den anden kontraherende stat.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

• a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
• b) en filial;
• c) et kontor;
• d) en fabrik;
• e) et værksted; og
• f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud, et sted hvor der foretages forundersøgelser, efterforskning eller udvinding eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udnyttes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter også:

• a) bygge-, anlægs- eller monteringsarbejder, hvis sådanne arbejder varer mere end 12 måneder;
• b) en boreplatform, hvis virksomheden på denne udøves i en periode eller perioder, der overstiger 365 dage inden for hvilken som helst 18-månedersperiode.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

• a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende vedkommende person;
• b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende vedkommende person, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende vedkommende person, udelukkende til bearbejdelse hos en anden person;
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til vedkommende person;
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for vedkommende person af forberedende eller hjælpende karakter;
• f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a-e nævnte former for virksomhed.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal en person, som udøver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem en repræsentant, anses for at have fast driftssted i denne anden stat for så vidt angår enhver form for virksomhed, som repræsentanten udøver for vedkommende person, hvis repræsentanten opfylder hver af følgende betingelser:

• a) han har fuldmagt til at indgå aftaler i vedkommende persons navn i denne anden stat;
• b) han anvender denne fuldmagt regelmæssigt;
• c) han er ikke en uafhængig repræsentant omfattet af stykke 6; og
• d) hans virksomhed er ikke begrænset til den virksomhed, som er omhandlet i stykke 4.

6. En person skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi han udøver virksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne mæglere eller repræsentanter handler inden for deres sædvanlige virksomheds rammer.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver virksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst fra landbrug eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, luftfartøjer, samt køretøjer til anvendelse på jernbane eller vej skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører en person (som defineret i artikel 3), herunder indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

1. Fortjeneste indvundet af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, med mindre vedkommende person udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt vedkommende person udøver en sådan virksomhed, kan hans fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med den person, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af den samlede fortjeneste hos en person (som defineret i artikel 3) mellem dennes forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for vedkommende person.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

1. Indkomst, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved drift af transportmidler i international trafik, kan kun beskattes i denne kontraherende stat. Denne bestemmelse omfatter også indkomst, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved drift af transportmidler, som anvendes til udførelse af transport af udstyr, forsyninger, andet materiel og mandskab til et arbejdssted i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter på den anden kontraherende stats territorium.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst betragtes indkomst hidrørende fra direkte anvendelse, fra udleje eller fra enhver anden form for anvendelse af transportfaciliteter, herunder anvendelse, vedligeholdelse eller udleje af containere og udstyr hertil, som indkomst oppebåret ved international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på indkomst, som er indtjent ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

1. I tilfælde, hvor

• a) en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
• b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige personer, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet en af disse personer, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet denne, medregnes til denne persons fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for en person, som er hjemmehørende i denne stat, medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet personen i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to personer havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige personer, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis denne anden stat finder en sådan regulering berettiget. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat pålignede skat må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet. For så vidt angår anvendelsen af denne sats i Danmark, fastsætter de kompetente myndigheder i Danmark de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, med mindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelsen i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, enhver form for databehandlingsprogram, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom - som omhandlet i artikel 6 - beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Indkomst ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Indkomst ved afhændelse af transportmidler (herunder containere og udstyr hertil), der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne transportmidler (herunder containere og udstyr hertil), kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

4. Indkomst ved afhændelse af alle andre aktiver kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

5. Med hensyn til kapitalgevinster oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 3 alene finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller undervisningsvirksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, tandlæge, advokat, ingeniør, arkitekt, revisor og regnskabsfører.

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde i ansættelsesforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

• a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en hvilken som helst 12-månedersperiode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
• b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
• c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Vederlag for arbejde i ansættelsesforhold, som udføres om bord på et transportmiddel, der anvendes i international trafik af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat (herunder sådan trafik, som er omhandlet i artikel 8, stykke 1, sidste punktum), kan uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes i denne stat.

4. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, for arbejde i ansættelsesforhold i forbindelse med bygge-, anlægs- og monteringsarbejder i den anden kontraherende stat, kan - når indkomsten ikke beskattes i denne anden stat i den periode, som er omhandlet i artikel 5, stykke 3, litra a) - uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i nærværende artikel kun beskattes i førstnævnte stat.

5. Vederlag, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som opholder sig som journalist eller korrespondent i den anden kontraherende stat i en periode, som ikke overstiger fem år, kan uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kun beskattes i den kontraherende stat, hvorfra vederlaget oppebæres.

6. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som udøvende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker eller sportsmand, ved virksomhed, som han i denne egenskab udøver i den anden kontraherende stat, kan uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i denne stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en udøvende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder den udøvende kunstner eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal indkomst, som en udøvende kunstner eller sportsmand oppebærer ved sin virksomhed, fritages for beskatning i den kontraherende stat, hvor virksomheden udøves, hvis denne virksomhed er udøvet inden for rammerne af et kulturelt samarbejde og af et besøg, som fuldt ud er finansieret af den anden kontraherende stat eller dennes myndigheder. Den pågældende fritagelse gives, efter at skattemyndighederne i en kontraherende stat har fået forelagt et dokument fra en kompetent administrativ statsmyndighed i den anden kontraherende stat, som bekræfter, at alle nødvendige betingelser er opfyldt.

1. Pensioner, livrente og andre lignende betalinger, som en fysisk person modtager fra kilder i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

2. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

1. Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en statslig myndighed eller anden myndighed i en kontraherende stat, herunder lokale myndigheder, til en fysisk person for udførelse af hverv for disse myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

2. Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende, som:

• (i) er statsborger i denne stat eller
• (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en statslig myndighed eller anden myndighed i en kontraherende stat, herunder lokale myndigheder.

1. Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 omfatter også vederlag, som betales til en lærer eller forsker, der er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat med det hovedformål at undervise, forelæse eller drive forskning ved et universitet, en læreanstalt, en skole eller en anden uddannelsesinstitution eller videnskabelig forskningsinstitution, hvis virksomhed er blevet godkendt af regeringen i den førstnævnte stat. Sådant vederlag skal fritages for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat i en periode på to år regnet fra det tidspunkt, hvor han set i forhold til det pågældende vederlag for undervisning, forelæsninger eller forskning først er ankommet til denne stat, og under forudsætning af, at sådant vederlag hidrører fra kilder inden for den anden kontraherende stat.

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

1. Formue bestående af fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af transportmidler (herunder containere og udstyr hertil), der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af sådanne transportmidler (herunder containere og udstyr hertil), kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor formuens ejer er hjemmehørende.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

5. Med hensyn til formue, som ejes af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 3 alene finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

• 1. I Danmark:
• a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Rusland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet,
• i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Rusland;
• ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Rusland;
• b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Rusland.
• c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Rusland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Rusland, eller den formue, der ejes i Rusland.
• 2. I Den Russiske Føderation:
• I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i Den Russiske Føderation, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal den skat af sådan indkomst eller formue, som skal betales i Danmark, fradrages i den skat, som pålægges indkomsten eller formuen hos en sådan person i Den Russiske Føderation. Sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige den skat, som beregnes af sådan indkomst eller formue efter Den Russiske Føderations love og bestemmelser.

1. Statsborgere, juridiske personer eller enhver sammenslutning af personer, som i en kontraherende stat oppebærer deres status som sådan eller sådanne gennem gældende lovgivning i denne stat, eller som helt eller delvis ejes af personer, som er hjemmehørende i denne stat, skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere, juridiske personer eller enhver sammenslutning af personer i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater, såvel som på statsløse personer, som er hjemmehørende i en kontraherende stat. Bestemmelserne i dette stykke forpligter ikke en kontraherende stat til at indrømme statsborgere, juridiske personer eller enhver sammenslutning af personer i den anden kontraherende stat skattemæssige fordele, som efter særlig aftale indrømmes til statsborgere, juridiske personer eller enhver sammenslutning af personer, som er hjemmehørende i en tredje stat.

2. Beskatningen af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et fast driftssted, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af personer, som er hjemmehørende i denne anden stat, og som udøver samme virksomhed under samme vilkår.

3. Intet i denne artikel forpligter en kontraherende stat til at give fysiske personer, som ikke er hjemmehørende i denne stat, samme ret til personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som indrømmes fysiske personer, som er hjemmehørende i denne stat.

4. Intet i denne artikel forpligter en kontraherende stat til at indrømme skattemæssige incitamenter eller andre tilsvarende fordele til statsborgere eller andre personer som omhandlet i stykke 1, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, alene fordi sådanne incitamenter i henhold til særlige aftaler indrømmes af den førstnævnte stat til sådanne personer, som er hjemmehørende i en tredje stat.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på de skatter, som er omhandlet af denne overenskomst.

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden med henblik på at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke reguleres af overenskomsten. De kompetente myndigheder kan ligeledes træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst.

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som fortrolige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retsforhandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

• a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
• b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
• c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

3. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat søge at fremskaffe de pågældende oplysninger på samme måde, som hvis denne anden stat selv havde været indblandet i skattespørgsmålet, og uanset om denne anden stat på dette tidspunkt har behov for disse oplysninger. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat særligt fremsætter anmodning herom, kan den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat stille oplysninger til rådighed efter denne artikel i den form, der er anmodet om, såsom vidneerklæringer og kopier af uredigerede originaldokumenter (herunder bøger, papirer, udskrifter, optegnelser, regnskaber eller skriftligt materiale), i samme omfang som sådanne erklæringer og dokumenter kan fremskaffes efter lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for så vidt angår dennes egne skatter.

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser til personer, som er omfattet af sådanne begunstigelser i kraft af de almindelige regler i international ret eller af bestemmelserne i særlige aftaler.

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for modtagelsen af den sidste af i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning som følger:

• (i) for så vidt angår kildeskat: for indkomster, som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;
• (ii) for så vidt angår andre skatter af indkomst samt formueskatter: for skatter som pålignes i det skatteår, som begynder fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;

3. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue, undertegnet den 21. oktober 1986, skal ophøre med at have virkning i forholdet mellem Den Russiske Føderation og Kongeriget Danmark fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne overenskomst.

4. Fra det tidspunkt, hvor denne overenskomst får virkning, skal alle bestemmelser i de følgende overenskomster og diplomatiske noter vedrørende beskatning ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Den Russiske Føderation og Kongeriget Danmark:

• a) Overenskomst mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering og Kongeriget Danmarks regering om international biltrafik, undertegnet den 3. december 1971.
• b) Protokol af 9. februar 1971 angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte, oprettet i tilslutning til overenskomsten mellem De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering og Danmarks regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956.
• c) Verbalnoter af 21. marts 1960 og 10. maj 1960 udvekslet mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers ambassade og det danske udenrigsministerium om beskatning af fysiske personer ansat i visse foretagender, institutioner og organisationer.

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen, mindst seks måneder før udgangen af et kalenderår. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning som følger:

• (i) for så vidt angår kildeskat: for indkomst oppebåret fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger det år, i hvilket meddelelse er givet;
• (ii) for så vidt angår andre skatter på indkomst samt formueskatter: for skatter der pålignes i det skatteår, der begynder fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen er givet;