DBO med USA (boer, arv, gaver m.v.)

1. Medmindre andre bestemmelser i denne overenskomst medfører andet, skal denne overenskomst finde anvendelse på:

• a) overførsler i boer efter fysiske personer, der ved deres død var bosat i en af eller begge de kontraherende stater;
• b) gaver, hvor giverne på gavetidspunktet var bosat i en af eller begge de kontraherende stater; og
• c) »generation-skipping transfers« (overførsler, hvorved man kan komme uden om et eller flere generationsskifter), hvor de, der anses for overdragere, ved tidspunktet for »deemed transfer« (hvad der skal anses for »generation-skipping transfer«) var bosat i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde indskrænke nogen udelukkelse, undtagelse, fritagelse, fradrag eller anden begunstigelse, der for tiden eller senere indrømmes:

• a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning; eller
• b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.

3. Uanset enhver bestemmelse i denne overenskomst - bortset fra stykke 4 i denne artikel - kan en kontraherende stat beskatte overførsler i boer efter, gaver fra og »generation-skipping transfers« fra de i denne bosatte (i den i artikel 4 (skattemæssigt hjemsted) fastsatte betydning) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte overførsler i boer efter, gaver fra og »generation-skipping transfers« fra statsborgere i denne, som om denne overenskomst ikke havde fået virkning. Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en tidligere statsborger, hvis fortabelse af statsborgerskab har haft unddragelse af en hvilken som helst skat (herunder, i denne forbindelse, indkomstskat) som et af sine primære formål, men kun for en periode af ti år efter sådan fortabelse.

4. Bestemmelserne i stykke 3 skal ikke berøre:

• a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til artiklerne 10 (ophævelse af dobbeltbeskatning), 11 (ikke-diskriminering) og 12 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler); og
• b) med hensyn til fysiske personer, som hverken er statsborgere i eller har fast bopæl i en kontraherende stat, de fordele, der er indrømmet af denne stat i henhold til artikel 14 (personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer).

1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

• a) i De forenede Stater: den føderale boskat; den føderale gaveskat; og den føderale skat på »generation-skipping transfers«;
• b) i Danmark: afgiften af arv og gave.

2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle skatter og afgifter af samme eller væsentlig samme art på boer, arv, gaver og andre overførsler, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter og afgifter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove, og skal give hinanden underretning om alt officielt offentliggjort materiale vedrørende anvendelsen af denne overenskomst, herunder kommentarer, anvisninger, kendelser eller retsafgørelser.

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

• a) udtrykket »De forenede Stater« betyde Amerikas forenede Stater og omfatte, når det anvendes i geografisk betydning, ethvert område uden for De forenede Staters territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og De forenede Staters love er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket De forenede Stater kan udøve sine rettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket »De forenede Stater« omfatter ikke Puerto Rico, Jomfruøerne (The Virgin Islands), Guam eller nogen anden besiddelse under De forenede Stater;
• b) udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark og omfatte, når det anvendes i geografisk betydning, ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og dansk ret er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket »Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;
• c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyde henholdsvis et foretagende, som drives af en i en kontraherende stat bosat, og et foretagende, som drives af en i den anden kontraherende stat bosat;
• d) udtrykket »international trafik« betyde enhver transport med et skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende finder sted mellem pladser i den anden kontraherende stat;
• e) udtrykket »kompetent myndighed« betyde:
• (i) i De forenede Stater: finansministeren (the Secretary of the Treasury) eller hans stedfortræder; og
• (ii) i Danmark: ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
• f) udtrykkene »kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyde Danmark eller De forenede Stater, alt efter sammenhængen.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen og under hensyn til bestemmelserne i artikel 12 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå denne overenskomst finder anvendelse.

1. I denne overenskomst har en fysisk person bopæl

• a) i De forenede Stater, såfremt han i henhold til De forenede Staters lovgivning er hjemmehørende eller statsborger der;
• b) i Danmark, såfremt han i henhold til dansk lovgivning er hjemmehørende der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status under hensyn til bestemmelserne i stykke 3 efter følgende regler:

• a) den fysiske person skal anses for at have været bosat i den kontraherende stat, i hvilken han havde en fast bolig til sin rådighed; hvis en sådan fysisk person havde en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at have været bosat i den stat, med hvilken han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne den fysiske person havde midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke havde en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at have været bosat i den stat, hvori han sædvanligvis havde ophold;
• c) hvis den fysiske person sædvanligvis havde ophold i begge stater, eller hvis han ikke havde sådant ophold i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en fysisk person ved sin død, ved ydelsen af en gave eller på tidspunktet for en »deemed transfer«

• a) var statsborger i den ene kontraherende stat og ikke tillige statsborger i den anden kontraherende stat, og
• b) efter bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge kontraherende stater, og
• c) efter bestemmelserne i stykke 1 havde været bosat i den anden kontraherende stat i sammenlagt mindre end fem år (også omfattende perioder af midlertidigt fravær) inden for den forudgående syvårsperiode,

skal denne fysiske persons bopæl, uanset bestemmelserne i stykke 2, anses for at have været i den kontraherende stat, hvori han var statsborger.

4. En fysisk person, som ved sin død, ved ydelsen af en gave eller på tidspunktet for en »deemed transfer« var hjemmehørende i en af De forenede Staters besiddelser, og som alene var blevet statsborger i De forenede Stater i kraft af, at han (a) var statsborger i en besiddelse, eller (b) var født eller hjemmehørende i en besiddelse, skal i denne overenskomst anses for hverken at have været bosat i eller at have været statsborger i De forenede Stater.

1. Overførsler og »deemed transfers« af fast ejendom beliggende i en kontraherende stat kan beskattes i denne stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

1. Bortset fra aktiver omtalt i artiklerne 5 (fast ejendom) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan overførsler og »deemed transfers« af aktiver, der indgår i erhvervsformuen i et fast driftssted, beskattes i den stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

2. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

• a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
• b) en filial;
• c) et kontor;
• d) en fabrik;
• e) et værksted; og
• f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

4. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.

5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

• a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
• b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;
• f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat, at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

8. Bortset fra aktiver omtalt i artikel 5 (fast ejendom) kan overførsler og »deemed transfers« af aktiver, som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det faste sted er beliggende.

Uanset bestemmelserne i artikel 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv) kan overførsler og »deemed transfers« af skibe og luftfartøjer, som tilhører en i en af de kontraherende stater bosat, og som er anvendt i international trafik, og af rørlig formue, der anvendes ved driften af sådanne skibe og luftfartøjer, herunder containere, kun beskattes i denne stat.

Overførsler og »deemed transfers« af anden formue end formue omtalt i artiklerne 5 (fast ejendom), 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den afdøde var bosat ved sin død, giveren ved ydelsen af gaven eller overdrageren ved den »deemed transfer«.

1. Overførsel eller »deemed transfer« af formue til eller til brug for en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed, eller til et selskab eller en organisation i en kontraherende stat udelukkende med religiøse, velgørende, videnskabelige, litterære eller undervisningsmæssige formål skal, såfremt en sådan overførsel i denne stat er fritaget for skat eller beskattes med nedsat skattesats, af den anden kontraherende stat behandles, som om overførslen eller den »deemed transfer« var sket til et tilsvarende selskab eller organisation i denne anden stat.

1. I tilfælde, hvor De forenede Stater på grundlag af en fysisk persons bopæl eller statsborgerskab påligner skat, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

• a) I tilfælde, hvor Danmark påligner en overførsel eller en »deemed transfer« af formue skat i overensstemmelse med artiklerne 5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv), skal De forenede Stater indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i overensstemmelse med dets lovgivning af denne overførsel eller »deemed transfer«, med et beløb svarende til den til Danmark betalte skat af denne overførsel eller »deemed transfer«;
• b) såfremt den fysiske person var statsborger i De forenede Stater og ved sin død, ved gaveydelsen eller ved den »deemed transfer« bosat i Danmark, skal De forenede Stater, udover ethvert fradrag som skal indrømmes i henhold til litra a), indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i overensstemmelse med dets lovgivning af en sådan overførsel eller »deemed transfer« af formue (bortset fra formue, hvis overførsel eller »deemed transfer« De forenede Stater kan beskatte i overensstemmelse med artiklerne 5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv)), som svarer til den til Danmark betalte skat af denne overførsel eller »deemed transfer«.

2. I tilfælde, hvor Danmark på grundlag af en fysisk persons bopæl påligner skat, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

• tilfælde, hvor De forenede Stater påligner en overførsel eller en »deemed transfer« af formue skat i overensstemmelse med artiklerne 5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv), skal Danmark indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i overensstemmelse med dets lovgivning af denne overførsel eller »deemed transfer«, med et beløb svarende til den til De forenede Stater betalte skat af denne overførsel eller »deemed transfer«.

3. Såfremt en kontraherende stat påligner en overførsel i et bo skat, skal det fradrag, som skal indrømmes efter stykke 1 eller 2, også omfatte fradrag af enhver skat, som den anden kontraherende stat tidligere har pålignet gaver, der er ydet af afdøde, eller »generation-skipping transfers«, som denne anses for at have foretaget, såfremt den førstnævnte stat beskatter sådanne overførsler med skatten på overførsler i et bo.

4. Fradrag, som en kontraherende stat skal indrømme efter stykke 1 eller 2, nedsættes ikke med fradrag, som den anden kontraherende stat har indrømmet for skatter betalt af tidligere overførsler eller »deemed transfers«.

5. Fradrag, som Danmark skal indrømme i overensstemmelse med stykkerne 2 og 3, skal også omfatte fradrag for skatter betalt til politiske underafdelinger i De forenede Stater i det omfang, De forenede Stater indrømmer fradrag for disse skatter.

6. Fradrag, som skal indrømmes efter stykkerne 1 og 2, skal ikke overstige den del af en kontraherende stats skat, beregnet før fradrag, som svarer til den overførsel eller »deemed transfer« af formue, for hvilken der efter de nævnte stykker skal indrømmes fradrag.

7. Ethvert krav om fradrag for eller tilbagebetaling af skat, der har sit grundlag i bestemmelserne i denne artikel, kan fremsættes indtil to år efter den endelige fastsættelse (administrativt eller ved domstolene) og efter betalingen af den skat, for hvilken der kræves fradrag efter denne artikel, forudsat at fastsættelsen og betalingen har fundet sted inden ti år efter dødsfaldet, gavetidspunktet eller den »deemed transfer«. De kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale forlænge tiårsfristen, såfremt omstændighederne er til hinder for fastsættelsen af de skatter, for hvilke fradrag kræves. Tilbagebetaling, der alene beror på bestemmelserne i denne overenskomst, sker uden betaling af rente af de tilbagebetalte beløb.

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på personer, der ikke er bosat i en af eller begge de kontraherende stater. Statsborgere i De forenede Stater, der ikke er bosat i De forenede Stater, er imidlertid, for så vidt angår De forenede Staters beskatning af overførsler og »deemed transfers«, ikke at betragte som værende under samme forhold som danske statsborgere, der ikke er bosat i De forenede Stater.

2. Beskatningen af overførslen eller den »deemed transfer« af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af overførsler eller »deemed transfers« af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme hjemmehørende i den anden kontraherende stat de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (de af overenskomsten omfattede skatter) skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse, der er pålignet af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed.

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for de kompetente myndigheder i hver af de kontraherende stater. Denne indbringelse skal ske inden eet år efter, at krav om fritagelse, fradrag eller tilbagebetaling efter denne overenskomst er blevet endeligt afgjort eller afslået.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker.

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 (de af overenskomsten omfattede personer). Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med administration, påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

• a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
• b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
• c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

3. Hvis en kontraherende stat i overensstemmelse med denne artikel har anmodet om oplysninger, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe de oplysninger, som anmodningen vedrører, på samme måde og i samme omfang, som om den førstnævnte stats skatter var denne anden stats skatter og var pålignet af denne anden stat. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat udtrykkeligt fremsætter ønske derom, skal den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat i henhold til denne artikel tilvejebringe oplysninger i form af vidneforklaringer og bekræftede eksemplarer af ikke offentligt tilgængelige, originale dokumenter (herunder bøger, notater, beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt materiale), i det omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan tilvejebringes i henhold til lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for så vidt angår dens egne skatter.

4. For så vidt angår denne artikel skal denne overenskomst finde anvendelse ikke blot på de skatter, på hvilke overenskomsten iøvrigt finder anvendelse, men også på de kontraherende staters skatter af enhver art og betegnelse.

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

1. De kontraherende staters regeringer skal ad diplomatisk vej underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved modtagelsen af den seneste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning for overførsler i boer efter fysiske personer, der afgår ved døden, gaver, der ydes, og »deemed transfers«, der finder sted, fra og med den dag, overenskomsten træder i kraft.

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten til enhver tid fem år efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, ved ad diplomatisk vej mindst seks måneder forud at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ikke have virkning for overførsler i boer efter fysiske personer, der afgår ved døden, gaver, der ydes, og »deemed transfers«, der finder sted efter den 31. december, der følger efter den dato for opsigelse, som er anført i meddelelsen om opsigelsen.