Kapitel 9 Begrænset skattepligtige dødsboer
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når et dødsbo omfattes af § 2, stk. 1, nr. 5.
Som dødsboets indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene indkomst, som omfattes af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, og som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.
Stk. 2 Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo uanset § 4, stk. 4, altid for ét bo.
Stk. 3 Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.
Stk. 4 Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.
Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens §§ 48 B, 65, 65 A og 65 C, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, samt § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.
Stk. 3 Fristen i § 13, stk. 2, gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4. Ved anvendelsen af § 13, stk. 3, træder den særlige boopgørelse, der er nævnt i § 57, stk. 1, i stedet for en opgørelse af afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.
Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens §§ 48 B, 65, 65 A og 65 C, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, samt § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.
Stk. 3 Ved opgørelsen af betalte skatter efter § 31, stk. 2, medregnes alene dansk skat. Ved opgørelsen medregnes betalte skatter som nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2 Boopgørelsen skal indeholde:
-
1) Angivelse af afdødes identitet og af dødsdagen.
-
2) Opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen samt en angivelse af, hvornår de enkelte aktiver er udloddet.
-
3) Oplysning om, til hvem aktiverne er udloddet.
-
4) For boer, der ifølge boopgørelsen er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, angivelse af, om der kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter § 13. Kræves der afsluttende skatteansættelse, skal der samtidig afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for mellemperioden.
Stk. 3 Boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, skal samtidig med boopgørelsen afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. § 85. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer omfattet af § 54, stk. 5.
Stk. 4 Ved anvendelsen af denne lovs bestemmelser om boopgørelser på den i stk. 1 nævnte boopgørelse træder tidspunktet for udlodningen af det sidste aktiv i stedet for skæringsdagen. Tidligere foretagne udlodninger anses for a conto-udlodninger, idet bestemmelsen om indberetning af a conto-udlodninger i § 5, stk. 2, dog ikke finder anvendelse.