Dyrlægeloven

Stk. 2 Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35.

Stk. 2 Ministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.

Stk. 3 Ministeren kan meddele personer, der gennem uddannelse og erhvervsudøvelse i udlandet har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med uddannelse efter stk. 1, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse fag ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet og eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 4 Den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren.

Stk. 5 Ministeren fastsætter regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.

Stk. 6 Ministeren offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-6. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet. Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.

Stk. 3 Ministeren kan meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.

Stk. 4 Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Københavns Universitet deltage i diagnostik og behandling af dyr på universitetets dyrehospitaler og i dyrlægepraksis godkendt af universitetet og udøve dyrlægegerning som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5 Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Aarhus Universitet deltage i diagnostik og behandling af dyr i universitetets undervisningslokaler, i universitetets besætninger og i dyrlægepraksis godkendt af universitetet og udøve dyrlægegerning som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 6 Veterinærstuderendes deltagelse i diagnostik og behandling af dyr og udøvelse af dyrlægegerning, jf. stk. 4 og 5, skal ske efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar.

Stk. 7 Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke studiekrav der skal være opfyldt, for at veterinærstuderende kan deltage i diagnostik og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 2 Den, der nægtes autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Ministeren skal vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2 Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde.

Stk. 3 En dyrlæge, der som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, skal anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det samme gælder en dyrlægepraksis.

Stk. 4 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter kun må udøves af dyrlæger, der har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som praktiserende dyrlæger efter stk. 3.

Stk. 2 Får en dyrlæge under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes sundhed ikke tilgodeses, eller til, at der på bedrifter med dyr til fødevareproduktion ikke tages de fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre forhold af betydning for fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler herom.

Stk. 2 Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse for dyrlægers fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til brug i dyrlægepraksis.

Stk. 3 Hvis en praktiserende dyrlæges ægtefælle, samlever eller beslægtede i lige linje gennem ejerskab, ansættelsesforhold eller på anden måde har betydelige økonomiske interesser i en virksomhed, der fremstiller, indfører, udfører, oplagrer, forhandler, fordeler, udleverer, opsplitter eller emballerer lægemidler til dyr, skal dyrlægen give ministeren oplysning derom.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde oplysningerne som nævnt i stk. 3 skal gives. Ministeren kan meddele forbud mod, at dyrlægen praktiserer, hvis de forhold, der oplyses, er af en sådan karakter, at de skønnes at kunne påvirke den praktiserende dyrlæges ordinationsadfærd.

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om vederlaget for praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.

Stk. 2 En dyrlæge skal på forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 3 En dyrlæge skal føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige lægemidler. Ministeren kan fastsætte regler herom samt om, at anvendelse, ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal indberettes til eller stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 4 Ministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre optegnelser over udlevering og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævnte lægemidler.

Stk. 5 Ministeren kan som led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler påbyde en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse ordinationer.

Stk. 6 En dyrlæge skal basere indberetninger, attester og udtalelser på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget herfor.

Stk. 2 I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod anvendelsen af bestemte arter af sådanne stoffer. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 2 I svine- og kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul 1, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til

• 1) behandling af de af besætningens svin, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1,

• 2) behandling af de af besætningens kvæg, for så vidt angår hundyr, der endnu ikke har kælvet, og handyr indtil 2½ år, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1, og

• 3) efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år.

Stk. 3 I kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul 2, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til behandling af de af besætningens kvæg, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 4 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om en anden aldersgrænse for kvæg, for så vidt angår handyr, i forbindelse med udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler end den i stk. 1, 2 og 5 anførte. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 5 Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants forudgående behandling og efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år, i besætninger, der ikke er omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler, jf. stk. 2 og 3. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 6 Ministeren kan fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr end dem, der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, og som er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kan ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til behandling af dyr i besætningen, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 7 I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1-6, skal dyrlægen over for besætningsejeren eller dennes repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være konstateret, før behandlingen påbegyndes.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om dyrlægers pligt til at foretage anmeldelse til registrering, herunder om de oplysninger, der skal fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.

Stk. 2 Ejere af dyrehold med svin eller kvæg betaler samlet 3,0 mio. kr. (2018-niveau) årligt til finansiering af drift af medicinregisteret VetStat. Fordelingen af beløbet mellem ejere af dyrehold med svin eller kvæg sker forholdsmæssigt i forhold til disses andel af det samlede antibiotikaforbrug for de to dyrearter.

Stk. 3 Antibiotikaforbruget opgøres på baggrund af seneste afsluttede periode den 1. juli til og med den 30. juni.

Stk. 4 Den andel af det samlede beløb efter stk. 2 og 3, som skal betales af ejere af dyrehold med svin, fordeles mellem alle ejere af dyrehold med svin med et ligeligt beløb pr. besætning registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) den 1. februar i det år, beløbet opkræves.

Stk. 5 Den andel af det samlede beløb efter stk. 2 og 3, som skal betales af ejere af dyrehold med kvæg, fordeles mellem alle ejere af dyrehold med kvæg med et ligeligt beløb pr. årsdyr på grundlag af antal årsdyr i senest afsluttede periode den 1. juli til og med den 30. juni.

Stk. 6 Beløbet, jf. stk. 2, pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Stk. 2 Under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en dyrlæge følgende rettigheder:

• 1) Retten til at udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, jf. § 6.

• 2) Retten til at udføre offentlige forretninger i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til at udføre de i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr påbudte diagnostiske undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser. Samtidig bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af diagnostiske undersøgelser.

• 3) Retten til at ordinere lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept.

• 4) Retten til at distribuere lægemidler i henhold til apotekerlovgivningen.

Stk. 3 Fratagelse af rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.

Stk. 2 Det Veterinære Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og mundtligt, inden det afgiver sin udtalelse.

Stk. 3 Er der tale om fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af legemlige eller sjælelige mangler, skal sagen endvidere forelægges Retslægerådet.

Stk. 4 Under sagens behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med en af den pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen og bisidderen har ret til at gøre sig bekendt med sagens akter.

Stk. 5 Skønner ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan autorisationen eller dele heraf midlertidigt inddrages.

Stk. 2 Fratagelse af den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.

Stk. 2 Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3 Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende rettighed. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 2 Skønner ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug, midlertidigt inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation eller dele heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori autorisationen eller dele heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 3 Frakendelse af autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.

Stk. 4 Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende

• 1) forsætligt har forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor,

• 2) er frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i frakendelsestiden eller

• 3) flere gange har fået frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.

Stk. 2 Skønner ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug, midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6. Den, hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 3 Frakendelse af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.

Stk. 4 Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende

• 1) er frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i frakendelsestiden eller

• 2) flere gange har fået frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.

Stk. 2 Er der ved dom sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele heraf eller af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, jf. §§ 23 og 24, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når der er forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, at generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.

Stk. 2 Såfremt ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling afslår generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 22, stk. 2, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 3 Bestemmelsen i § 25 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Rådet nedsættes af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Ministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 3 Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.

Stk. 4 Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om sammensætningen og driften heraf.

Stk. 2 Rådet skal på begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning.

Stk. 3 Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte spørgsmål, når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.

Stk. 2 Fremstilling af vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af husdyrsygdomme eller til behandling af syge dyr må kun finde sted efter godkendelse fra ministeren. Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af godkendelse. Godkendelseskravet gælder dog ikke for statens medicinske og veterinære laboratorier og institutter.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og drift. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for de godkendte laboratoriers anvendelse af betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende indgår.

Stk. 4 Ministeren fører tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår godkendelse i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for udøvelse af og betaling for tilsyn.

Stk. 2 De ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er, for så vidt angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra bestemmelsen i stk. 1. Dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler eller ved Aarhus Universitets undervisningslokaler er dog, for så vidt angår deres behandling af andres dyr, undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Stk. 3 Dyrlæger skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.

Stk. 4 Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, der i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. De i 1. pkt. nævnte personer skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.

Stk. 2 Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter aftale med justitsministeren fastsætte regler herom.

Stk. 2 Efter forhandling med den pågældende minister eller vedkommende kommunale organisation kan ministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndigheders eller institutioners adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling efter stk. 1.

Stk. 2 Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 3 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 1.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

• 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller

• 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3 Såfremt en person, der helt eller delvis har mistet retten til at virke som dyrlæge, udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4 I regler, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2. Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr

Stk. 5 Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 4 skal der for forhold omfattet af §§ 8, 11, 12, 13, 14 eller 15 eller regler udstedt i medfør heraf ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til antallet af sundhedsrådgivningsaftaler, som den pågældende dyrlæge har indgået.

Stk. 6 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i retsplejeloven om krav til indholdet i et anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 2 Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003, helt eller delvis ophæves.

Stk. 3 Regler, der er udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4 Personer, der ved denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve dyrlægegerning, er uanset bestemmelsen i § 2 fortsat berettiget til at udøve sådan gerning og til at betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som autoriseret efter denne lov.

Stk. 5 En dyrlæge, som ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at betegne sig som specialist, er uanset bestemmelsen i § 7 fortsat berettiget til at virke og betegne sig som specialdyrlæge.

Stk. 6 Diagnostiske laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.

Stk. 7 Virksomheder, der fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.