Kapitel 3 1 Epidemikommissionen
Sundhedsministeren nedsætter en epidemikommission.
Stk. 2 Epidemikommissionen består af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af sundhedsministeren, og 9 medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner. Sundhedsministeren udpeger herudover efter samme fremgangsmåde 1 næstformand og 1 stedfortræder for hvert medlem.
Stk. 3 Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer.
Stk. 4 Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Epidemikommissionen.
Stk. 5 Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Epidemikommissionens virksomhed i en forretningsorden. Bekendtgørelse om forretningsorden for Epidemikommissionen
Epidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter anmodning sundhedsministeren og andre ministre om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af denne lov, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.
Stk. 2 Epidemikommissionen afgiver efter anmodning fra vedkommende minister indstilling om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 3-5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58. Epidemikommissionen rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed som angivet i § 29, stk. 7. Epidemikommissionen skal, inden den afgiver indstilling efter 1. pkt., inddrage andre særligt sagkyndige såsom lægevidenskabelige selskaber, sundhedsfaglige repræsentanter, repræsentanter med ekspertise på det sociale område, patientforeninger, Arbejdstilsynet og børne- og undervisningsområdet.