Der udstedes efter ansøgning et tidsubegrænset opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 4.
Stk. 2 Opholdskort efter stk. 1 bærer standardkoden »EU-familiemedlem Art 20 DIR 2004/38/EF« og indeholder betegnelsen »Opholdskort for familiemedlem til en unionsborger«.
Stk. 3 Ansøgning om et tidsubegrænset opholdskort efter stk. 1 skal indgives, før den pågældendes opholdskort udstedt efter §§ 25 eller 26 udløber.
Stk. 4 Til et barn under 5 år, der alene på grund af sin alder ikke er omfattet af stk. 1, kan der efter ansøgning udstedes et tidsubegrænset opholdskort, forudsat at et tidsubegrænset opholdskort udstedes eller er udstedt til forældremyndighedens indehaver.