EU-opholdsbekendtgørelsen § 33

Denne konsoliderede version af eU-opholdsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020

Sagsbehandlingsfrister
§ 33

Afgørelsen om, hvorvidt et registreringsbevis efter §§ 23 og 24 og et opholdskort efter § 25 skal udstedes eller afslås, træffes straks efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2 Afgørelsen om, hvorvidt et opholdskort efter § 26 skal udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter ansøgningens indgivelse. Der skal straks udstedes kvittering for ansøgningens indgivelse.

Stk. 3 Afgørelsen om, hvorvidt et bevis for ret til tidsubegrænset ophold efter § 27 skal udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 4 Afgørelsen om, hvorvidt et tidsubegrænset opholdskort efter § 28 skal udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 5 Afgørelser om afslag skal meddeles skriftligt og skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, jf. dog § 39.