Kapitel 1 1 Lovens område
Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør antallet af danske medlemmer, der vælges til Europa-Parlamentet, på grundlag af Den Europæiske Unions regler herom.
Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige danske medlemmer vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 2 Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.
Stk. 3 På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet.
Kapitel 2 1 Valgret og valgbarhed
Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
-
1) har valgret til Folketinget,
-
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
-
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. dog stk. 3 og 4, eller
-
4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.
Stk. 2 Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet, jf. dog § 3 a.
Stk. 3 Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 3, ikke valgret:
-
1) En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, og
-
2) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b.
Stk. 4 Stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.
Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark.
Stk. 2 Følgende personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark:
-
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.
-
2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.
-
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation.
-
4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i uddannelsesøjemed.
-
5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af helbredsmæssige grunde.
-
6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og som i henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3 Personer, der har dansk indfødsret, og som opholder sig på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4 En person, der har dansk indfødsret, og som samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de pågældende to samlevende
-
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller
-
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste i et land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjeland), anses for at have fast bopæl i Danmark.
Stk. 2 Følgende personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold i et tredjeland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark:
-
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i et tredjeland som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.
-
2) Personer, der opholder sig i et tredjeland som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.
-
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i et tredjeland af en dansk hjælpeorganisation.
-
4) Personer, der opholder sig i et tredjeland i uddannelsesøjemed.
-
5) Personer, der opholder sig i et tredjeland af helbredsmæssige grunde.
-
6) Personer, der opholder sig i et tredjeland, og som i henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3 Personer, der har dansk indfødsret, og som opholder sig i et tredjeland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4 En person, der har dansk indfødsret, og som samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de pågældende to samlevende
-
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller
-
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
Ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet må ingen vælger afgive stemme både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
Stk. 2 Ingen må lade sig opstille som kandidat både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt, jf. § 37, stk. 3.
Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret efter § 3, jf. §§ 3 a og 3 b, og som 7 uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet, er ikke valgbar, jf. § 37, stk. 3.
Stk. 3 Den, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, men som ved en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse, har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, er ikke valgbar, jf. § 37, stk. 3.
Medlemmerne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers regler om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet.
Kapitel 3 1 Partier, der har ret til at deltage i valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest 9 uger før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2 Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter reglerne i §§ 11-11 b.
Ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. § 10 i denne lov og § 11 i lov om valg til Folketinget, kan alene ske efter forudgående godkendelse af Valgnævnet, jf. § 17 i lov om valg til Folketinget. Ansøgning herom skal underskrives af formanden for partiets landsorganisation og indsendes til Valgnævnet. Valgnævnet kan ikke træffe afgørelse efter 1. pkt. i perioden fra 11 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamentet til og med valgdagen. Valgnævnets godkendelse efter 1. pkt. gælder, så længe partiet er opstillingsberettiget.
Stk. 2 Ved ændring af navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til både folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, gælder ændringen af navnet for begge valg. Ændring af navnet kan kun ske, hvis ændringen kan ske for begge valg.
Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 11 uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.
Stk. 2 Inden et nyt parti påbegynder indsamling af vælgererklæringer efter stk. 1, 2. pkt., skal partiets navn godkendes af det valgnævn, der er nedsat i henhold til § 17 i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. En ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 12, kan tidligst indgives 30 dage før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes.
Stk. 3 Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst ét partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på et ansøgningsskema, der er udstedt af indenrigs- og sundhedsministeren. Ansøgningen skal indeholde oplysning om navn og personnummer på ansøgeren, navn og personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren og kontaktoplysninger på partiet. Indenrigs- og sundhedsministeren registrerer snarest det godkendte partinavn i den digitale løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt. Indenrigs- og sundhedsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.
Stk. 4 Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelsen af partinavnet for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Stk. 5 Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. stk. 2 og 4, kan den, der har fået partiets navn godkendt, tidligst indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn et år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Den, der har fået partiets navn godkendt, kan dog, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, i lov om valg til Folketinget, ikke kan få godkendt partinavnet.
Stk. 6 Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.
Stk. 7 Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for indenrigs- og sundhedsministeren på en papirformular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b i denne lov eller § 2 i lov om valg til Folketinget, og som er optaget på valglisten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for indenrigs- og sundhedsministeren på en papirformular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for indenrigs- og sundhedsministeren på en papirformular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. En vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2. eller 3. pkt., skal være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og underskrevet af vælgeren. Indenrigs- og sundhedsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8 Vælgeren skal ved erklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.
Stk. 9 En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for indenrigs- og sundhedsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.
Stk. 10 En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Vælgererklæringen er dog kun gyldig, så længe godkendelsen af partiets navn gælder, jf. stk. 2 og 4. En vælger kan trække sin erklæring tilbage, dog kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet. Vælgererklæringen er herefter ikke gyldig. Har partiet anmeldt sig for indenrigs- og sundhedsministeren, og er vælgererklæringen efter 1.-4. pkt. gyldig på tidspunktet for partianmeldelsen, vedbliver vælgererklæringen at være gyldig, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1.-5. pkt. er gyldig. En vælgererklæring forbliver registreret i den digitale løsning, så længe vælgererklæringen efter 1.-5. pkt. er gyldig. En vælgererklæring, der efter 1.-5. pkt. ikke længere er gyldig, slettes i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Stk. 11 En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet. Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke trække sin anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet.
Stk. 12 Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godkendelsen kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendelse foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.
Stk. 13 Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i europaparlamentsvalg, jf. stk. 1, må ikke anvendes til andet formål.
Stk. 14 Indenrigs- og sundhedsministeren offentliggør løbende i den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.
Valgnævnet kan efter anmodning fra indenrigs- og sundhedsministeren i tilfælde af overtrædelse af § 11 c eller andre grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til valg til Folketinget og valg til Europa-Parlamentet. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den resterende del af den periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse i valg til Folketinget og valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 2 Valgnævnet kan efter anmodning fra indenrigs- og sundhedsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 11 c eller andre grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen.
Stk. 3 Et parti skal give og tilvejebringe de oplysninger og dokumenter, herunder de vælgererklæringer, som Valgnævnet forlanger til brug for en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt. Tilsidesætter et parti sin pligt efter 1. pkt., kan Valgnævnet træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer, indtil partiet har opfyldt sin pligt efter 1. pkt.
Stk. 4 Har et parti indgivet partianmeldelse, kan indenrigs- og sundhedsministeren i de i stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde sætte behandlingen af partianmeldelsen i bero, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen.
Stk. 5 Den, der på tidspunktet for Valgnævnets afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., er eller på tidspunktet for indenrigs- og sundhedsministerens anmodning til Valgnævnet efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., har været registreret som indehaver af partinavnet, kan tidligst indgive ansøgning om godkendelse af det samme partinavn 1 år efter udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren orienterer Folketinget om sin anmodning om en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og om sin beslutning efter stk. 4 senest 1 uge efter anmodningen henholdsvis beslutningen. Indenrigs- og sundhedsministeren orienterer Folketinget om Valgnævnets afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., senest 1 uge efter afgørelsen.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
-
1) udformning af den digitale løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.,
-
2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring,
-
3) kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og Udenrigsministeriets protokol til brug for denne kontrol,
-
4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og som afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.,
-
5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i § 11, stk. 14,
-
6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor og
-
7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.
Ingen må yde, love eller tilbyde formuefordel for at påvirke nogen til noget af følgende:
-
1) At afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.
-
2) At undlade at afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.
-
3) At tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.
-
4) At undlade at tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.
Et parti kan efter §§ 10 a og 11 ikke få godkendt et navn, som partiet ikke kan få godkendt efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen efter §§ 10 a og 11 kan tilbagekaldes efter reglerne i § 13, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, i lov om valg til Folketinget. Tilbagekaldes partiets godkendelse efter 2. pkt., bortfalder partiets ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, såfremt partiet er anmeldt til indenrigs- og sundhedsministeren efter §§ 11-11 b.
Indenrigs- og sundhedsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.
Stk. 2 Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.
Kapitel 4 1 Valglister og valgkort
I de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.
Stk. 2 For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse. For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af §§ 3 a eller 3 b, gælder dog § 14 b. For tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde samme regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Stk. 3 Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
Stk. 4 En person, der er optaget på valglisten efter stk. 2 eller 3, skal slettes af valglisten, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren modtager underretning om, at den pågældende er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indretning.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om slettelse af valglisten efter stk. 4.
Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de lovligt har bopæl. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune, hvor de har deres private bolig.
Stk. 2 Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, optages på valglisten efter tilsvarende regler som dem, der gælder for personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), såfremt de pågældende
-
1) var optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet,
-
2) siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark eller siden da uafbrudt har været registreret i Udenrigsministeriets protokol og
-
3) ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.
Stk. 3 Der gives meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk. 1 og 2, og om, hvilke personer omfattet af § 3, stk. 3 og 4, der slettes fra valglisten.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, samt om afgivelse af meddelelse efter stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter endvidere regler om anmeldelse af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlandet for personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol.
Stk. 5 Meddelelse efter stk. 3 kan gives på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR) og på grundlag af oplysninger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet.
Vælgere, der er omfattet af §§ 3 a eller 3 b, og som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.
Stk. 2 Vælgere, der har haft ophold på Færøerne, i Grønland eller i et tredjeland i mere end 4 år, kan kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i §§ 3 a eller 3 b for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af §§ 3 a eller 3 b, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i §§ 3 a eller 3 b for at være opfyldt.
Stk. 3 Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 2, eller § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 3 a, stk. 3, vælgeren har den i § 3 a, stk. 4, nævnte tilknytning til.
Stk. 4 Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den periode, der er nævnt i 1. pkt., anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 3 b, stk. 3, vælgeren har den i § 3 b, stk. 4, nævnte tilknytning til.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i Udenrigsministeriets protokol. Kommunalbestyrelsen udsender desuden valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for afstemningen.
Kommunalbestyrelsen skal straks behandle indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret eller fortabelse af statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
Kapitel 5 1 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.
Stk. 2 Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.
Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen, i det omfang det er fastsat i § 28, stk. 2 henholdsvis stk. 3.
Stk. 2 Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om valgbogens og afstemningsbogens indhold og udformning.
Kapitel 6 1 Kandidatlister
De partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, jf. § 10, kan opstille kandidater til valget.
Stk. 2 De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Kandidatlister skal være indleveret til indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 7 uger før valgdagen. En kandidatliste kan tidligst indleveres 9 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2 Hvert parti kan kun indlevere én kandidatliste, og hver kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.
Stk. 3 Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), skal i stedet for personnummer opgives fødselsdato, og kandidatlisten skal være vedlagt oplysning om, hvorvidt kandidaten er optaget på valglisten eller har indgivet anmodning herom, jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt. For kandidater, der er valgbare, som har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, skal i stedet for personnummer opgives fødselsdato. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Hvis der på en kandidatliste er opført en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal der samtidig med kandidatlisten indleveres en formel erklæring afgivet på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, hvori kandidaten angiver
-
1) sit statsborgerskab, sin fødselsdato, sit fødested, sin seneste adresse i hjemlandet og sin bopæl (adresse) i Danmark,
-
2) at vedkommende ikke samtidig opstiller til valg til Europa-Parlamentet i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
-
3) i hvilken valgkreds eller kommune vedkommende eventuelt senest var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet, og
-
4) at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille i hjemlandet gennem en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse.
Ingen kan være kandidat for mere end én kandidatliste. En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for kandidat for nogen af kandidatlisterne.
Stk. 2 En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 3 En indleveret kandidatliste kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 7 uger før valgdagen.
Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund. Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.
Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten meddele indenrigs- og sundhedsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for legitimeret over for indenrigs- og sundhedsministeren, indtil partiet afgiver ny meddelelse.
Indenrigs- og sundhedsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-19 a. Indenrigs- og sundhedsministeren undersøger endvidere, om kandidaterne kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. § 23 a.
Stk. 2 Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller skal en eller flere af kandidaterne slettes af kandidatlisten, skal indenrigs- og sundhedsministeren give meddelelse herom til den myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22. Senest 24 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet foretage afhjælpning af eventuelle mangler eller indlevere en ny kandidatliste. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt kandidatlisten er gyldig, og om, hvilke kandidater der kan godkendes, jf. dog stk. 4.
Stk. 3 Er der på en rettidigt indleveret kandidatliste opført en kandidat, som er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, fremsender indenrigs- og sundhedsministeren til vedkommende myndighed i hjemlandet den i § 19 a, stk. 1, omhandlede erklæring med henblik på indhentelse af oplysninger i hjemlandet om den pågældende kandidats valgbarhed.
Stk. 4 Modtager indenrigs- og sundhedsministeren oplysninger fra vedkommende myndighed i hjemlandet, der afkræfter en erklæring om valgbarhed afgivet af en kandidat, som er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som er opført på en kandidatliste til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, jf. stk. 3, jf. § 19 a, stk. 1, nr. 4, kan sådanne oplysninger dog hverken medføre en kandidatlistes ugyldighed, eller at den pågældende kandidat skal slettes af kandidatlisten, jf. § 6, stk. 4.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.
Stk. 6 Såfremt der på en kandidatliste er opført en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal indenrigs- og sundhedsministeren underrette den pågældende om, hvorvidt vedkommendes opstilling som kandidat er godkendt. Indenrigs- og sundhedsministeren skal endvidere give meddelelse til kandidatens hjemland, såfremt kandidatens opstilling til valget i Danmark er godkendt.
En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i § 6, stk. 1, skal slettes af kandidatlisten.
Stk. 2 En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, jf. § 20, stk. 1, skal slettes af kandidatlisten.
Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.
Stk. 2 Kandidatlisterne, herunder oplysninger om de enkelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf. § 19, og deres anmeldelse af valgforbund, jf. § 21, må ikke gøres offentligt tilgængelige, før bekendtgørelsen i Statstidende, jf. stk. 1, har fundet sted.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlerne.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes tilvejebringelse, indhold og udformning.
Kapitel 7 1 Afstemning på valgdagen
Afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil finder sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. § 14, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. § 47 a, stk. 2-4, i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af valgets karakter. Ansøgning kan dog tidligst indgives 4 uger før valgdagen.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.
Stk. 4 En kandidat må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde personlig bistand til stemmeafgivning.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.
Kapitel 8 1 Brevstemmeafgivning
Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2 Her i landet kan brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger efter reglerne i lov om valg til Folketinget kan brevstemme, finde sted de sidste 6 uger før valgdagen, dog senest den tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgdagen. Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og § 58, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgdagen. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Stk. 4 Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning. Indenrigs- og sundhedsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 5 På brevstemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.
Stk. 6 En kandidat må ikke som stemmemodtager yde personlig bistand til brevstemmeafgivning.
Stk. 7 Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer gælder i øvrigt reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 8 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens indhold og udformning.
Kapitel 9 1 Stemmeoptælling
Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.
Stk. 2 Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen under behørigt opsyn, indtil stemmeoptællingen påbegyndes. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse der er afgivet for de enkelte kandidater.
Stk. 2 Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, indberetning af afstemningsresultatet, endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintællingen), underskrivelse af valgbogen og sammenpakning af stemmematerialet i øvrigt efter reglerne i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget med de fravigelser, der følger af §§ 29 og 30.
Stk. 3 Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, forestår valgbestyrelsen stemmeoptællingen for opstillingskredsen under ét. Valgbestyrelsen bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.
Stk. 4 En kandidat kan ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for. En kandidat kan ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer, jf. § 30, stk. 1.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen.
En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
-
1) den er blank,
-
2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, eller tilsvarende afmærkning,
-
3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
-
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
-
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
-
1) den er blank,
-
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
-
3) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,
-
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller
-
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende regler:
-
1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste, kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.
-
2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste.
Stk. 2 Den i stk. 1 nævnte opgørelse foretages for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen.
Stk. 3 Resultatet af den i stk. 1 nævnte opgørelse for hele opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 1 nævnte opgørelse for hvert afstemningsområde vedlægges valgbogen som bilag.
Stk. 4 Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er udleveret, til indenrigs- og sundhedsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen skal så vidt muligt være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest dagen efter fintællingen. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.
Kapitel 10 1 Valgets opgørelse
Når indenrigs- og sundhedsministeren har modtaget de attesterede kopier af valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.
For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under ét. Har valgforbund været anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem hvilke valgforbund er indgået.
Stk. 2 Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet henholdsvis kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3 Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.
Stk. 4 Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.
På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
Stk. 2 For samtlige opstillingskredse under ét sammentælles det antal personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.
Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 2 For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde:
-
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
-
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
-
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
-
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2 Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.
Stk. 3 For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).
Indenrigs- og sundhedsministeren sender herefter til Folketinget:
-
1) Valgbogskopierne.
-
2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.
-
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.
-
4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3.
Stk. 2 Hvis der til valget har været opstillet en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal indenrigs- og sundhedsministeren sende Folketinget den formelle erklæring og eventuelle oplysninger modtaget fra vedkommende myndighed i kandidatens hjemland om kandidatens valgbarhed i henhold til proceduren i § 23, stk. 3. Hvis vedkommende myndighed i kandidatens hjemland ikke har fremsendt oplysninger om kandidatens valgbarhed, skal indenrigs- og sundhedsministeren give Folketinget meddelelse herom.
Stk. 3 Hvis indenrigs- og sundhedsministeren har modtaget underretning om, at en kandidat, der var opstillet til valget i Danmark, tillige har været opstillet til valget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indenrigs- og sundhedsministeren give Folketinget meddelelse herom.
Kapitel 11 1 Folketingets godkendelse af valget
Folketinget afgør endeligt, om indenrigs- og sundhedsministerens beregninger og opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigs- og sundhedsministeren at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.
Stk. 2 Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget.
Stk. 3 Rejses der tvivl om gyldigheden af valget af et medlem, jf. § 5, stk. 2, eller om et medlems valgbarhed, jf. § 6, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til indenrigs- og sundhedsministeren. Klager skal være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget træffer endelig afgørelse om klager over valget.
Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes.
Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler herom.
Rejses der i funktionsperioden tvivl om gyldigheden af valget af et medlem, jf. § 5, stk. 2, eller om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed, jf. § 6, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
Hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som
-
1) medlem af regeringen,
-
2) medlem af Folketinget
-
3) medlem af Europa-Kommissionen,
-
4) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske Fællesskabers Domstol eller Ret i Første Instans,
-
5) medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion,
-
6) medlem af Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,
-
7) De Europæiske Fællesskabers Ombudsmand,
-
8) medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,
-
9) medlem af Regionsudvalget,
-
10) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning,
-
11) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne og
-
12) tjenestemand eller anden ansat i aktiv tjeneste i De Europæiske Fællesskabers institutioner eller dertil knyttede organer eller organisationer eller i Den Europæiske Centralbank.
Stk. 2 Et medlem, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.
Er et medlems mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37, stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 12 1 Forskellige bestemmelser
Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares henholdsvis tilintetgøres efter reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.
Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i § 105 i lov om valg til Folketinget.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder
-
1) § 11 c,
-
2) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller
Stk. 2 Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af § 11 c, og § 25, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, og § 26, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3 I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4 Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.
Den, der afgiver stemme eller opstiller som kandidat både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Hvis en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse med en eventuel ansøgning om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt valgretten i Danmark, skal indenrigs- og sundhedsministeren, såfremt bopælslandet anmoder herom, bekræfte eller afkræfte en sådan erklæring.
Stk. 2 Har en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, giver indenrigs- og sundhedsministeren efter anmodning fra vedkommende myndighed i bopælslandet oplysning om den pågældendes valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. stk. 3. Oplysning gives til vedkommende myndighed i bopælslandet inden for 5 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis det er muligt og vedkommende myndighed i bopælslandet har anmodet herom, inden for en kortere tidsfrist.
Stk. 3 Har den pågældende person dansk indfødsret, meddeler indenrigs- og sundhedsministeren vedkommende myndighed i bopælslandet, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Har Folketinget tidligere truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. § 6, stk. 2, giver indenrigs- og sundhedsministeren meddelelse herom til vedkommende myndighed i bopælslandet.
Kapitel 13 1 Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2 Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.
Stk. 3 De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.