Finanstilsynet giver tilladelse til, at en person kan udøve forsikringsmægling i enkeltmandsvirksomhed, når
-
1) ansøger opfylder betingelserne i § 8, stk. 2,
-
2) ansøger opfylder de fastsatte krav til teoretisk uddannelse og praktisk kunnen vedrørende forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 9, stk. 2, og
-
3) virksomheden har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, jf. § 20.
Stk. 2 En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning
-
1) om arten af den forsikringsmægling, som virksomheden har til hensigt at udøve,
-
2) om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet forsikringsmæglervirksomhed, og
-
3) om virksomhedens andel af et eller flere forsikringsselskabers kapital eller stemmerettigheder samt navnene herpå.