Kapitel 1 1 Opgaver og organisation m.v.
Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse.
Stk. 2 Hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af den enkeltes hjemegn.
Stk. 3 Hjemmeværnets frivillige, jf. § 7, er opdelt i en aktiv styrke og i en reserve.
Hjemmeværnet består af Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, herunder virksomhedshjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor.
Stk. 2 Hjemmeværnsledelsen består af chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsministeren ansvarlig for hjemmeværnets samlede virke.
Stk. 3 Hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen med løsningen af de opgaver, der påhviler denne.
Stk. 4 Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.
Hjemmeværnet hører administrativt under forsvarsministeren.
Stk. 2 Når enheder af hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed.
Stk. 3 Når hjemmeværnet eller dele heraf under krig eller andre ekstraordinære forhold beordres til at deltage i løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder.
Chefen for hjemmeværnet fastsætter bestemmelser for uddannelsen i hjemmeværnet og er forsvarschefens rådgiver i militære anliggender, der vedrører hjemmeværnet.
Stk. 2 Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem hjemmeværnet og befolkningen og fastsætter bestemmelser for hjemmeværnets informationsvirksomhed. Den kommitterede har et antal informationschefer til sin rådighed.
Stk. 3 Hjemmeværnets landsråd rådgiver hjemmeværnsledelsen vedrørende hjemmeværnets overordnede udvikling og planlægning.
Kapitel 2 1 Personel
Hjemmeværnets personel omfatter:
-
1) Personel, der er ansat til tjeneste i hjemmeværnet.
-
2) Frivillige i hjemmeværnet.
Stk. 2 Det i stk. 1, nr. 1, nævnte personel er omfattet af lov om forsvarets personel.
Kapitel 3 1 Frivillige i hjemmeværnet
Som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og som
Stk. 2 Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet, kan optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler derfor og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.
Stk. 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at personer, der er ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller redningsberedskabet, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages som frivillige i hjemmeværnet.
Frivillige i hjemmeværnet er militært personel og omfatter befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2 Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen.
Landet opdeles i et antal distriktsområder, for hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalgene træffer afgørelse om optagelse af frivillige i hjemmeværnet. Udvalgenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2 Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til 10 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling fra hver af landets kommunalbestyrelser.
Stk. 3 Der indstilles et medlem pr. kommune til distriktsudvalget, dog således at der indstilles mindst 4 medlemmer pr. distriktsudvalg. Flere medlemmer fra samme kommune kan indstilles, såfremt kommunen har et befolkningsgrundlag på mere end 100.000 indbyggere.
Stk. 4 Distriktsområder med en kommunesammensætning, der medfører indstilling af mere end 10 medlemmer, skal opdeles i flere distriktsudvalg.
Stk. 5 Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.
Stk. 6 Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelse, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Forsvarsministeren fastsætter regler for
-
1) udbetaling af ydelser m.v. til frivillige i hjemmeværnet og
-
2) godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til dækning af udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i virksomhedshjemmeværn.
Stk. 2 Frivillige i hjemmeværnet, der forretter tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, ydes løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Kapitel 4 1 Uddannelse af frivillige i hjemmeværnet
Frivillige i hjemmeværnet skal gennemføre en uddannelse i hjemmeværnet på 250 300 timer inden for de første tre år, herunder en grunduddannelse på 100 timer som forudsætning for at få udleveret våben. Personer, der har gennemført værnepligtsuddannelse i det militære forsvar, skal ikke gennemføre den i 1. pkt. anførte uddannelse.
Stk. 2 For at forblive medlem af den aktive styrke, skal frivillige i hjemmeværnet, der har gennemført uddannelsen som nævnt i stk. 1, forrette mindst 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt.
Stk. 3 Frivillige i hjemmeværnets aktive styrke, som har fået udleveret våben, skal bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en kontrolskydning.
Stk. 4 Uddannelse og tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, skal kontrolleres årligt.
Stk. 5 Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.
Stk. 6 Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1-3, kan træffes af den nærmeste foresatte chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmeste foresatte chef. Afgørelser vedrørende stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrative myndighed.
Kapitel 5 1 Pligter, rets- og straffeforhold for frivillige i hjemmeværnet
En person optages som frivillig i hjemmeværnet ved at underskrive en kontrakt, hvorefter den pågældende skal
-
1) gennemgå uddannelse, jf. § 11,
-
2) forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold,
-
3) give møde i fredstid ved katastrofealarm,
-
4) overholde reglerne for den militære sikkerhed også efter udtræden af hjemmeværnet,
-
5) opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben og mundering, i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,
-
6) yde erstatning for tab af den udleverede udrustning eller for skade på denne efter de almindelige erstatningsregler og
-
7) overholde de tjenstlige bestemmelser, der i øvrigt er fastsat for frivillige i hjemmeværnet.
Stk. 2 Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben på deres bopæl.
Stk. 3 Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan frivillige i hjemmeværnet ikke bringe kontraktforholdet til ophør.
Stk. 4 Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde kan frivillige i hjemmeværnet opsige deres kontrakt med 3 måneders varsel.
Stk. 5 Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med tjenesten.
Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov, militær retsplejelov og militær disciplinarlov.
Tjenstlige forseelser, der begås af frivillige, kan afgøres med anvendelse af disciplinære midler.
Stk. 2 Som disciplinære midler kan anvendes mundtlige og skriftlige tilrettevisninger samt bortvisning fra uddannelsen på skoler og kurser.
Stk. 3 Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af disciplinære midler og om, hvem der skal have myndighed til at anvende disse.
Afgørelser efter § 14 skal på begæring af den, der er pålagt et disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen.
Stk. 2 Indbringelse af en afgørelse for rettergangschefen har ikke opsættende virkning.
Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for varigt men til frivillige i hjemmeværnet, som i tjenesten rydder, bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer og lignende i fredstid, for hvis fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af denne tjeneste. Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning Bekendtgørelse om tjenestepligt for forsvarets personel i forbindelse med uddannelse
Stk. 2 Erstatning for tab af forsørger udbetales til den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21 år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3 Størrelsen af erstatninger og godtgørelser for varigt men fastsættes på de årlige bevillingslove.
Kapitel 6 1 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Loven træder i kraft den 1. marts 2001.
Stk. 2 Samtidig ophæves lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999.
Stk. 3 Regler udstedt i medfør af lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet er fortsat gældende, indtil de ændres med hjemmel i denne lov.