Kørekortbekendtgørelsen Kapitel 16

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 1402 af 30. november 2023

Kapitel 16 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 139

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1843 af 22. september 2021 om kørekort ophæves.

§ 140

Sager, der er indbragt for politiet inden den 1. oktober 2021, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af politiet, færdigbehandles af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2 Klager over kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser, der er indgivet til Færdselsstyrelsen inden den 1. oktober 2021, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Færdselsstyrelsen, færdigbehandles af Trafikstyrelsen.

§ 141

For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 4, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt:

  • 1) Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn.

  • 2) Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn.

  • 3) Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer.

  • 4) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

    • a) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

    • b) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

    • c) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

    • d) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 40, stk. 1 og 5 (B+).

    • e) De i § 9 og § 20, stk. 6, nævnte køretøjer, bortset fra trehjulet bil.

§ 142

Kørekort udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 18. januar 2013 samt fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer:

  • 1) Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre de i § 10 og § 20, stk. 3, nævnte køretøjer. Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver endvidere ret til at føre:

    • a) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW.

    • b) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg.

    • c) De under litra a og b, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.

  • 2) Ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer med kørekort til kategori A (lille motorcykel) er betinget af, at føreren før den 19. januar 2013 havde to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), jf. dog nr. 3.

  • 3) Kørekort til de i § 11 og § 20, stk. 4, nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 20 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5.

  • 4) Kørekort til de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 22 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.

  • 5) Kørekort til de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.

  • 6) Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer.

  • 7) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

    • a) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

    • b) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

    • c) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

    • d) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 40, stk. 1 og 5 (B+).

    • e) De i § 9 og § 20, stk. 6, nævnte køretøjer, bortset fra trehjulet bil.

Stk. 2 Foreligger der ikke oplysninger om motorcyklens køreklare vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) i henhold til stk. 1, nr. 1, litra a og b, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

Stk. 3 For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 7, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 143

Kørekort til lille knallert kan uden yderligere krav om køreuddannelse eller aflæggelse af køreprøve udstedes til en person, der

  • 1) er fyldt 18 år før den 19. januar 2013,

  • 2) har erhvervet knallertbevis før den 19. januar 2013, eller

  • 3) har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013.

Stk. 2 For udstedelse af kørekort efter stk. 1 betales et gebyr i henhold til bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.

§ 144

Ret til at føre lille knallert uden først at have erhvervet kørekort hertil har en person, der

  • 1) er fyldt 18 år før den 19. januar 2013,

  • 2) har et gyldigt knallertbevis erhvervet før den 19. januar 2013, eller

  • 3) har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013.

§ 145

For kørekort til kategori B udstedt før den 1. maj 2009 og for fornyelser heraf kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. § 141, stk. 1, nr. 4, litra d, 2. pkt., og § 142, stk. 1, nr. 7, litra d, 2. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.  1. pkt. finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark.

§ 146

Kørekort til kategori D udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

Stk. 2 Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt inden den 1. maj 2009 og fornyelser heraf gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

Stk. 3 Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, gælder også for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, hvis føreren inden den 1. maj 2009 har erhvervet kørekort til kategori D.

Stk. 4 Kørekort til kategori D/E udstedt inden den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre vogntog bestående af personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark.