Kapitel 8 1 Klageregler m.v.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Følgende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen:
-
1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32.
-
2) Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4.
-
3) Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger efter § 15.
-
4) Anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16.
-
5) Anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17.
-
6) Tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse, jf. § 18, stk. 1.
-
7) Samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2.
-
8) Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23.
-
9) Ændring af anbringelsessted, jf. § 24.
Stk. 3 En klage kan indgives af en af forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år.
Stk. 4 Afgørelse om bisidder til barnet eller den unge efter § 45 kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at barnet eller den unge har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 5 Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen har ikke opsættende virkning. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse efter §§ 12-14 ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 6 Ved behandlingen i Ankestyrelsen har barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne ret til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter og udtale sig. I sager efter stk. 2 er der endvidere ret til gratis advokatbistand, jf. § 46. Bestemmelsen i § 168, stk. 5, i lov om social service finder anvendelse.
Ankestyrelsens afgørelser i sager som nævnt i § 55, stk. 2, kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at forældremyndighedsindehaverne eller en ung, der er fyldt 12 år, har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten.
Stk. 2 Er Ankestyrelsens afgørelse opretholdt ved dom, kan fornyet prøvelse for retten, jf. stk. 1, kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
Stk. 3 Bestemmelserne i §§ 148-150 i barnets lov finder anvendelse.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myndigheder kan indbyrdes udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til behandlingen af en sag efter denne lov.
Stk. 2 Politiet og ungekriminalforsorgen kan anvende digital kommunikation til at påminde den, der er indkaldt til et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet eller hos ungekriminalforsorgen, om tid og sted for fremmøde m.v.