Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19 og virksomheden er omfattet af
-
1) selskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område eller
-
2) selskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Stk. 2 Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan ikke give virksomhederne en mere byrdefuld retsstilling end den, der følger af de bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, der fraviges.