Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 1-8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10-13, få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:
-
1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende, eller de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.
-
2) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.
Stk. 3 Inden for puljen kan jobcenteret endvidere give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med, men efter ansættelse af en person som nævnt i stk. 1, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2. Det er en betingelse, at kurserne ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give. Tilskuddet bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.