Kapitel 2 1 Underretning og standstill-periode m.v.
Afholder en ordregiver et udbud, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger om
-
1) prækvalifikation af virksomheder,
-
2) tildeling af en kontrakt,
-
3) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
-
4) annullation af en udbudsforretning.
Stk. 2 Ordregiverens underretning om beslutningen efter stk. 1, nr. 2, skal være ledsaget af en begrundelse for beslutningen. Underretningen skal endvidere angive, hvornår standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, udløber.
Når en ordregiver beslutter at tildele en kontrakt, der er omfattet af udbudslovens afsnit II eller III eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, må ordregiveren tidligst indgå kontrakten efter udløbet af en standstill-periode på
-
1) 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter § 2, stk. 1, nr. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3, hvis underretningen er sket ad elektronisk vej, eller
-
2) 15 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter § 2, stk. 1, nr. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3, hvis underretningen er sket pr. brev.
Stk. 2 En ordregiver kan fastsætte en længere standstillperiode end perioderne nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
-
1) en kontrakt tildeles ved udbud uden forudgående udbudsbekendtgørelse,
-
2) en kontrakt tildeles en leverandør i henhold til en rammeaftale med eller uden genåbning af konkurrencen,
-
3) en kontrakt tildeles en leverandør inden for et dynamisk indkøbssystem eller
-
4) den eneste berørte tilbudsgiver er den tilbudsgiver, der tildeles kontrakten, og der i øvrigt ikke er nogen berørte ansøgere.
En ordregiver har mulighed for at sikre, at en kontrakt i de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1, ikke erklæres for uden virkning, hvis
-
1) ordregiveren forud for kontraktindgåelsen i Den Europæiske Unions Tidende har offentliggjort en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at ordregiveren agter at indgå kontrakten,
-
2) kontrakten ikke er indgået inden udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort, og
-
3) ordregiveren finder, at indgåelsen af kontrakten uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende er tilladt i henhold til udbudsloven eller EU-udbudsreglerne.
Stk. 2 Bekendtgørelsen efter stk. 1, nr. 1, skal indeholde
-
1) ordregiverens navn og kontaktoplysninger,
-
2) en beskrivelse af kontraktens genstand,
-
3) begrundelsen for ordregiverens beslutning om at tildele kontrakten uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og
-
4) navn og kontaktoplysninger på den virksomhed, som ordregiveren agter at indgå kontrakt med.