Kapitel 3 1 Grænseoverskridende kreditserviceringsaktiviteter
En kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i overensstemmelse med §§ 3 eller 4 her i landet, og som ønsker at levere tjenesteydelser i form af kreditserviceringsaktiviteter i et andet land i Den Europæiske Union, skal meddele dette til Finanstilsynet og oplyse Finanstilsynet om følgende:
-
1) Hvilket værtsland kreditservicevirksomheden ønsker at levere tjenesteydelser i, og, hvis kreditservicevirksomheden allerede har kendskab til oplysningen, den medlemsstat, hvor en kredit blev ydet, hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.
-
2) Adressen på filialen af kreditservicevirksomheden, hvis der er etableret en sådan i værtslandet.
-
3) Identiteten og adressen på kreditserviceleverandøren, hvis der anvendes en sådan i værtslandet.
-
4) Identiteten på de personer, der er ansvarlige for styring af kreditserviceringsaktiviteterne i værtslandet.
-
5) De foranstaltninger, der er truffet for at tilpasse kreditservicevirksomhedens interne procedurer, governanceordninger og interne kontrolmekanismer med henblik på at sikre overholdelse af den lovgivning, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.
-
6) At kreditservicevirksomheden kan kommunikere på værtslandets sprog eller på det sprog, kreditaftalen er udfærdiget på.
-
7) Om kreditservicevirksomheden har tilladelse til at modtage og besidde midler fra låntagere.
Stk. 2 Finanstilsynet meddeler senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, disse oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet. Finanstilsynet oplyser derefter kreditservicevirksomheden om, på hvilken dato oplysningerne blev meddelt de kompetente myndigheder i værtslandet, og på hvilken dato de bekræftede modtagelsen af oplysningerne. Finanstilsynet meddeler også alle oplysningerne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.
Stk. 3 Kreditservicevirksomheden kan påbegynde leveringen af tjenesteydelser i værtslandet fra det tidligste af følgende tidspunkter:
-
1) Modtagelsen af oplysning fra Finanstilsynet om, at værtslandets kompetente myndigheder har bekræftet, at den meddelelse, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., er modtaget.
-
2) 2 måneder fra datoen for indgivelsen af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, hvis der ikke er modtaget nogen meddelelse som nævnt i nr. 1.
Stk. 4 En kreditservicevirksomhed skal oplyse Finanstilsynet om eventuelle efterfølgende ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt i henhold til stk. 1.
Stk. 5 Finanstilsynet videresender oplysningerne, der er meddelt efter stk. 4, til de kompetente myndigheder i værtslandet hurtigst muligt og senest 45 dage efter modtagelsen af oplysningerne.
Når Finanstilsynet modtager meddelelse fra en kompetent myndighed om, at en kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, ønsker at levere tjenesteydelser i form af kreditserviceringsaktiviteter her i landet som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelser, skal Finanstilsynet straks til den kompetente myndighed i hjemlandet bekræfte modtagelsen af denne meddelelse.
En kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, kan påbegynde leveringen af tjenesteydelserne i form af kreditserviceringsaktiviteter her i landet fra det tidligste af følgende tidspunkter:
-
1) Datoen, hvor de kompetente myndigheder i hjemlandet har oplyst kreditservicevirksomheden, at Finanstilsynet har bekræftet modtagelsen af meddelelsen nævnt i § 13.
-
2) 2 måneder fra datoen for indgivelsen af alle de oplysninger, der er nævnt i § 12, stk. 1, til de kompetente myndigheder i hjemlandet.