Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1534 af 12. december 2023

§ 4

For at få tilladelse skal en kreditservicevirksomhed, der skal modtage og opbevare midler fra låntagere, ud over kravene i § 3 opfylde følgende krav:

  • 1) Virksomheden har en særskilt konto i et kreditinstitut, hvor midlerne, der modtages fra låntagere, krediteres og opbevares, indtil de kanaliseres videre til den pågældende kreditkøber på de betingelser, der er aftalt med kreditkøberen.

  • 2) Virksomheden sikrer, at midlerne er beskyttet mod krav fra kreditservicevirksomhedens øvrige kreditgivere, navnlig i tilfælde af insolvens.

  • 3) Virksomheden anser en betaling for at være blevet betalt til kreditkøberen, når en låntager foretager en betaling til en kreditservicevirksomhed for helt eller delvis at tilbagebetale de skyldige beløb i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale.

  • 4) Virksomheden afleverer en kvittering eller et frigørelsesbrev på papir eller på andet varigt medium, når kreditservicevirksomheden modtager midler fra låntageren, som bekræftelse på at have modtaget midler.

Stk. 2 Har en kreditservicevirksomhed ikke til hensigt at modtage og opbevare midler fra låntagere som led i sin forretningsmodel, anfører kreditservicevirksomheden dette i sin ansøgning, jf. § 3.