Forarbejder til Sygedagpengeloven § 21

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.

Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at arbejdsløshedskasserne fortsat afholder den indledende cv-samtale samt foretager den løbende rådighedsvurdering.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

Som en del af forliget er det aftalt, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) skal erstattes af en ny lov, og at dette skal ske ved at gennemskrive, sanere og forenkle den nuværende lov.

Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om

– nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner,

– oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder,

– flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler,

– bedre organisering og styrket partsinddragelse,

– afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske bindinger,

– afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at bruge anden aktør, pligten for kommunen til at offentliggøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud og

– afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser.

Med lovforslaget ophæves den gældende styringslov (Lov nr. 522 af 24. juni 2005, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats).

Lovforslaget er opbygget således, at kommunernes rolle - de udøvende aktørers - i forhold til beskæftigelsesindsatsen står først i loven. Herefter følger regler om statens rolle og de rådgivende råd, henholdsvis Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd. Herefter følger reglerne om den statslige it-understøttelse på beskæftigelsesområdet og endelig sidst i loven en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer.

Lovforslaget indeholder ikke regler om indholdet af beskæftigelsesindsatsen, som er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.

En del af de gældende regler i styringsloven vil ikke blive videreført. Det er anført nedenfor under de enkelte elementer i lovforslaget, hvilke bestemmelser det drejer sig om. Herudover er der under punkt 2.4.6. anført hvilke øvrige bestemmelser i styringsloven, som ikke er videreført.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lovens titel og formål

2.1.1. Gældende ret

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) fastlægger ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at lovens titel er: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Lovens titel afspejler, at lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Endvidere fastlægger loven rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning samt videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.

2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

2.2.1. Kommunerne

2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen

2.2.1.1.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som varetages af jobcentrene. Efter gældende regler er beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre tilbud fra kommunen.

2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold

Aftalepartierne er enige om, at arbejdsprocesserne i kommunerne skal afbureaukratiseres. For at bidrage til at understøtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i kommunerne og forbedre mulighederne for at yde en helhedsorienteret indsats over for borgerne foreslås det, at gældende regler om jobcenterets organisering og opgaveplacering afskaffes, således at de kommunale forvaltninger i højere grad selv får mulighed for at tilpasse deres administration til de lokale forhold, herunder udvalgsstruktur i kommunalbestyrelsen eller andre konkrete hensyn.

Det foreslås, at det eneste krav til organisering fremover er, at der skal være et jobcenter i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages. Jobcentrene kan således fremover varetage andre opgaver end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen.

Der henvises til lovforslagets § 5 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision

2.2.1.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal kommunerne under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.

Efter de gældende regler skal kommunen endvidere årligt udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde. Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.

Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdelsen. Kommunen sender efter de gældende regler beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold

Aftalepartierne er enige om, at en række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive arbejdsgange.

Det foreslås, at processen for udarbejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner og resultatrevisioner afbureaukratiseres for at give kommunerne et større råderum til at bruge ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål. Det foreslås derfor, at alle form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke længere stilles formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.

Forslaget betyder, at kommunen hvert år skal udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder. De beskæftigelsespolitiske mål angiver alene retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.

Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelægge processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold.

Kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal dog indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år.

Kommunernes beskæftigelsesplaner skal ikke sendes i høring i de nye regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de lokale og regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke skal til høring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås, at kommunen skal sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommunale beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommunerne fremsendte beskæftigelsesplaner.

Der henvises til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.3. Jobcentre

2.2.1.3.1. Gældende ret

Beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages i dag i jobcentrene, der som udgangspunkt alene varetager beskæftigelsesindsatsen.

I indsatsen over for borgerne er der fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, hvor jobcenteret understøtter, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.

Jobcenteret har også fokus på beskæftigelse i forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have sociale og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcenterets indsats er, at beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses parallelt.

Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne omfatter opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de henvender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft til ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Hvis virksomhederne ikke selv kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og uanset hvor de ledige bor.

2.2.1.3.2. Lovforslagets indhold

Jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen over for borgerne foreslås videreført. Det foreslås derimod, at der i beskæftigelsesindsatsen fremover i langt højere grad skal være fokus på landets virksomheder. Begrundelsen herfor er, at mange virksomheder finder, at jobcentrene i dag ikke i tilstrækkelig grad har en systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomheder, og at der er stor forskel på jobcentrenes service fra kommune til kommune. Virksomhederne efterspørger en lettere og mere smidig adgang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem – også på tværs af kommunegrænser. Virksomhederne efterspørger også, at jobcentrene har et bedre branchekendskab, en bedre forståelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at der er færre administrative byrder i samarbejdet med beskæftigelsessystemet. Mange virksomheder kender ikke jobcentrenes tilbud i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, og jobcentrene henvender sig i dag hovedsageligt til virksomhederne vedrørende støttet beskæftigelse.

Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentrene skal i langt højere grad have fokus på at hjælpe virksomhederne med rekruttering. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at jobcentrene skal servicere virksomhederne med fokus på tre områder: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Jobcentrenes service inden for området rekruttering af ledige: Det skal være en kerneopgave for jobcentrene at opsøge relevante virksomheder og tilbyde dem hjælp til at matche ledige ved at hjælpe med at udsøge, matche, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Formidling på tværs af kommunegrænser understøttes af et landsdækkende it-system.

Første fase, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en bedre it-understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017. Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet som hidtil registreres jobordrer og foretages udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Jobcentrenes service inden for uddannelse og opkvalificering af ledige: Jobcentrene skal tilbyde virksomhederne information om og hjælp til at oprette målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforløb, herunder jobrotationsforløb, voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjobs til nyansatte medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed.

Jobcentrenes service indenfor området hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere: Jobcentrene skal informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til fastholdelse i konkrete situationer, herunder om mulighederne for personlig assistent, hjælpemidler, fleksjob, delvis raskmelding og § 56 aftale, som er en ordning, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med sygefravær, hvis medarbejderen lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der kan medføre et sygefravær på mindst 10 dage om året.

Jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det er relevant.

Det foreslås, at jobcentrene skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten. Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen kommunegrænse og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov for arbejdskraft.

Der henvises til lovforslagets §§ 5-8 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.4. Rehabiliteringsteam

2.2.1.4.1. Gældende ret

I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag til ændringer i de gældende regler om rehabiliteringsteam m.v. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013.

Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har hver kommune siden den 1. januar 2013 skullet etablere et eller flere rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.

Som følge af forlig om en reform af sygedagpengesystemet har rehabiliteringsteamet fra den 1. juli 2014 afgivet indstilling i sager om jobafklaringsforløb, og fra den 5. januar 2015 skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12.

2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at de gældende regler om rehabiliteringsteamet, herunder teamets sammensætning, opgaver, behandling af sager m.v. videreføres indholdsmæssigt. Forslaget til bestemmelser om rehabiliteringsteam m.v. indeholder alene redaktionelle ændringer.

2.2.1.4.2.1. Formål m.v.

Det foreslås, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige indsatser fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det sociale område og fra uddannelsesområdet, så den enkelte borger så vidt muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Der henvises til lovforslagets § 9 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,

4) regionen ved en ”sundhedskoordinator”, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.

Det foreslås, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen behandles. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen dog behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse. Desuden foreslås det, at sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen.

Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.4.2.3. Rehabiliteringsteamets opgaver og behandling af sager

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal behandle sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager for at sikre, at borgeren har ejerskab til indsatsen.

Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.

I sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, eller førtidspension forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, uden at det er tilkendegivet, hvilken indsats, sagsbehandleren har vurderet, er den rigtige for den enkelte borger.

I sygedagpengesager oplyses rehabiliteringsteamet om, at der er tale om en sygedagpengesag, og teamet anmodes alene om at afgive en indstilling om hvilken tværfaglig indsats, der kan fremme den enkelte sygemeldtes tilbagevenden og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag om jobafklaring. Rehabiliteringsteamet anmodes alene om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats, hvis der er tale om det første jobafklaringsforløb. Har personen som sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden revurderingstidspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats dog som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om endnu et jobafklaringsforløb, anmodes teamet om også at afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb, samt om hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om:

1) Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

2) Hvorvidt borgeren ved ophør af et jobafklaringsforløb skal gives endnu et jobafklaringsforløb, herunder om borgeren fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I sager om det første jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb.

3) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb eller et sygedagpengeforløb i en sag visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge er nødvendige for, at den enkelte borger kan opnå eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.

4) Hvordan opfølgningen på jobafklaringsforløbet, ressourceforløbet eller sygedagpengeforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats i sagen er tilstrækkelig, indstiller teamet denne indsats.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal behandle sager, der vedrører personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse personer skal kunne tilkendes førtidspension uden et forudgående ressourceforløb. Det kan f.eks. være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.

Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og styring af sager.

Der henvises til lovforslagets § 11 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i den enkelte sag afgiver en indstilling, som indeholder rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Det betyder eksempelvis, at i sager om førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forklaring på, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke giver mulighed for selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.

De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, er ikke ændret med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Det er udgangspunktet, at kommunen følger rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3.

Der henvises til lovforslagets § 11 og § 12 med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

Borgere i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12 får en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det foreslås, at kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret. Dette kan være relevant i sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer tilsiger det. Det kan f.eks. være en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, må dog aldrig træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 4 og 5, med tilhørende bemærkninger.

2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

2.2.1.5.1. Gældende ret

Med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås ingen ændringer i de gældende regler om samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013.

2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at de gældende regler om samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen videreføres indholdsmæssigt. Forslaget om samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion indeholder alene redaktionelle ændringer.

2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion

Det foreslås således, at kommunen og den region, hvori kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen, herunder om en sundhedskoordinatorfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås, at den enkelte region i samarbejde med kommunerne fleksibelt tilrettelægger de organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens organisation. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.

Det skal fremgå nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.

Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsenets ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.

Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, foreslås det, at kommunen kan vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region. Opsigelse af samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fastsat i aftalen, herunder om opsigelsesvarsel. En region er dog alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kommuner, der ligger i regionen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen har krav på at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen. Beskæftigelsesministeren inddrager ministeren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reglerne.

Efter aftale om en reform af førtidspension og fleksjob evalueres samarbejdet mellem kommunerne og regionerne inden udgangen af 2014.

2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen

Det foreslås, at klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen

1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og sundhedsfaglig rådgivning i løbende sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension,

2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven, sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og

3) vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling i sager om sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, hvor en person afviser at modtage lægebehandling i forsøgsordningen i perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016.

Herudover foreslås det, at den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, som hidtil sker efter reglerne i sundhedslovgivningen. Borgerens praktiserende læge fungerer som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge inddrages som udgangspunkt, inden sagen forelægges for temaet. Det sker ved, at lægen udarbejder lægeattesten, som indgår i rehabiliteringsplanens forberedende del. Herudover forudsættes den praktiserende læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion/sundhedskoordinatoren og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Med reglerne om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion ændres der ikke ved tilsynet med sundhedspersoners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske funktion er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om Patientombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager over disse, er, om der har bestået et sundhedsperson/patientforhold.

Den rådgivning, der ydes fra sundhedskoordinatorfunktionen indebærer ikke et sundhedsperson/patientforhold. Derimod indebærer den vurdering, der ydes fra klinisk funktion i form af lægeattester, et sundhedsperson/patientforhold.

2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen

Det foreslås, at sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet. Den kliniske funktion giver sundhedskoordinatoren viden på højt fagligt niveau, og sundhedskoordinatoren kan trække på denne viden i behandlingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sundhedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens kliniske funktion.

Det foreslås, at kommunen i øvrigt efter behov kan rekvirere lægefaglig rådgivning fra klinisk funktion som led i sagsbehandlingen i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det kan ske, inden en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller under et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb, et fleksjob m.v.

For personer, der vurderes at være i risiko for at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpengene, skal der et halvt år inden, der er gået 4 år fra ophør af sygedagpengene, ske en styrkelse af indsatsen for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. bestå i en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion

Det foreslås, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og indhold m.v.

2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension

Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension kun kan rekvirere denne rådgivning fra klinisk funktion. Herved er der skabt en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter, men alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.

Herudover foreslås det, at kommunen heller ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven. Kommunen kan alene anmode om en sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i regionen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om krav til tilrettelæggelse og indhold af den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.

Der henvises til lovforslagets §§ 13-17 med tilhørende bemærkninger.

2.2.2. Andre aktører

2.2.2.1. Gældende ret

Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, således at det overlades til anden aktør at træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Reglerne om brug af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge.

Efter gældende regler i styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Staten har i dag mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at anvende.

Kommunen skal offentliggøre egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med henblik på, at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge en kommune at benytte andre aktører i indsatsen i helt særlige situationer, hvor et jobcenters resultater afviger væsentligt fra andre jobcentres.

2.2.2.2. Lovforslagets indhold

Kommunen kan fortsat inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.

Det foreslås at bemyndigelsen til at fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven, indholdsmæssigt videreføres i den nye lov.

Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. til at fastsætte regler om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er regler om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeaftale, herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v.

Det foreslås, som led i udmøntning af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at anvende, ikke videreføres. Det skyldes, at de obligatoriske statslige rammeudbud ikke anvendes i dag. Kommunerne gennemfører i dag egne udbud, hvilket ikke har haft konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har selv udviklet kapacitet til at gennemføre udbud og aftaler med andre aktører, og der er derfor ikke længere begrundelse for at opretholde muligheden for at gennemføre statslige rammeudbud. Initiativet vil mindske den centrale styring af kommunerne.

Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover ikke har pligt til at offentliggøre enhedsomkostninger. Kravet bidrager ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevilkår og vurderes dermed at påføre kommunerne unødig meradministration.

Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover ikke kan pålægge en kommune at benytte andre aktører i indsatsen. Forslaget hænger sammen med, at det foreslås, at det ikke længere skal være muligt at foretage indgreb over for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra andre sammenlignelige jobcentres.

Der henvises til lovforslagets § 18 med tilhørende bemærkninger.

2.2.3. Staten

2.2.3.1. Gældende ret

Beskæftigelsesministeren har det overordnede ansvar for den nationale beskæftigelsespolitik.

Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren oprettet fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Beskæftigelsesregionen har til opgave at overvåge og analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante interessenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Beskæftigelsesregionen har ligeledes etableret en rådgiverfunktion, som kan bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne skal løbende orientere det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.

Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd.

Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Hvis regionsdirektøren konstaterer, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen, og hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen.

Efter gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål for beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet jf. § 34.

Der er i dag ikke regler i styringsloven om, at staten skal varetage virksomhedsrettede opgaver under et nationalt kontaktpunkt.

2.2.3.2. Lovforslagets indhold

Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om, at der er behov for en mere entydig og effektiv organisering af beskæftigelsesindsatsen. Som led i udmøntning af forliget foreslås, at beskæftigelsesregionerne nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. For at sikre en lokal forankring foreslås det, at der etableres tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde, og som bl.a. får til opgave at understøtte implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet, yde sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd, understøtte en sammenhængende virksomhedsindsats og varetage forvaltningsmæssige opgaver.

Det foreslås, at opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver af beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og ydelsesområder, samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen vil ligeledes blive foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil stille data om arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmarkedsråd.

I medfør af § 17 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked om Rekruttering årligt udarbejde en beretning om administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fortsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, der dog fremover alene angiver retningen i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunerne udarbejder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer, jf. § 19.

Aftalepartierne er enige om, at store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet.

Det foreslås derfor, at staten opretter et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov.

Kontaktpunktet placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og vil fungere som et ubureaukratisk bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene. Desuden skal kontaktpunktet tilbyde virksomheder, der har et stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne skal indgås i samarbejde med relevante jobcentre og kan bl.a. indeholde bistand i forbindelse med større rekrutteringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten til virksomheden skal varetages. Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante jobcentre og virksomheden.

Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og paradoksberedskaber, der blev etableret som led i kontanthjælpsreformen. Kontaktpunktet skal hjælpe virksomhederne med rekruttering, uddannelse og opkvalificering af nye medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed, samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Kontaktpunktet skal også hjælpe virksomhederne med rekruttering til støttet beskæftigelse ved behov. Når kontaktpunktet kontaktes af en virksomhed, vil det nationale kontaktpunkt stå for koordinering og formidling af en rammeaftale med virksomheden til de relevante jobcentre. Jobcentrene vil herefter stå for kontakt til virksomheden.

Der henvises til lovforslagets §§ 19-22 med tilhørende bemærkninger.

2.3. Beskæftigelsesrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsatsen

Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås det at forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Arbejdsmarkedets parter skal være med til at sikre, at der sker større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed om at oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraftopland. Formålet med en ændret rådsstruktur er en bedre og enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.

Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale beskæftigelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til en ny og forenklet styringsmodel, ligesom der lægges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus på resultater. Det betyder, at der ikke længere er behov for den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i kommunerne. Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægningen og udligningsændringer med henblik på fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.

Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til, at parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen får et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og resultater fokuseres i stedet på konkret understøtning, en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora.

2.3.1. Beskæftigelsesrådet

2.3.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal Beskæftigelsesrådet rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet skal afgive indstilling om forslag til love og regler på det beskæftigelsespolitiske område, rådgive om større beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgsaktiviteter samt om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, herunder om ministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål og om opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Herudover rådgiver rådet om opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering. Rådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse.

Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlemmer, heraf 8 fra LO, 9 fra DA, 4 fra KL og 1 fra henholdsvis, FTF, AC, Lederne og Danske Handicaporganisationer.

2.3.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Beskæftigelsesrådets opgaver videreføres med den undtagelse, at Beskæftigelsesrådet ikke skal rådgive om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, da de regionale beskæftigelsesråd nedlægges, og da de regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal indgå en kontrakt med ministeren.

Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om

1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,

2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,

3) beskæftigelsesministerens udmelding af årlige vejledende beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen,

4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,

5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering, og

6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås endvidere, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet videreføres med den ændring, at Danske Regioner som noget nyt får 1 repræsentant i Beskæftigelsesrådet.

Der henvises til lovforslagets §§ 23 og 24 med tilhørende bemærkninger.

2.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd

2.3.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt beskæftigelsesråd i hver af de fire beskæftigelsesregioner med det formål at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen og til at samordne og udvikle den lokale forbyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

2.3.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd (RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftopland.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd samt om oprettelsen af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvor reglerne om rådenes sammensætning og opgaver kan fraviges.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte følgende geografiske opdeling, som forligskredsen og arbejdsmarkedets parter er enige om:

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Nordjylland.

– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Midtjylland: Et for Vestjylland og et for Østjylland.

– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Syddanmark: Et for Sønderjylland og et for Fyn.

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Sjælland.

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm.

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Bornholms Regionskommune.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvorefter § 28 om rådets sammensætning og § 29 om rådets opgaver, kan fraviges.

Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Der udpeges 5 medlemmer fra LO, 6 fra DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab, 1fra FTF, 1 fra AC, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, 1 fra Danske Handicaporganisationer, og 1 fra regionsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra de nævnte organisationer og myndigheder. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.

Derudover foreslås, at rådet selv udpeger tilforordnede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1 repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det regionale område. I forhold til VEU-området er det VEU-centerrådet eller VEU-Centerrådene i området, der i fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforordnet. Rådet udpeger de tilforordnede efter indstilling fra de nævnte fora og institutioner. Rådet inddrager de uddannelsesinstitutioner - erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteterne i det regionale område - som ikke udpeges som tilforordnede, i tæt dialog i det omfang, det er relevant.

Det foreslås endvidere, at rådet selv udpeger formand og suppleant blandt rådets medlemmer og selv fastsætter sin forretningsorden.

Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd skal understøtte, at der sker en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og regionale vækstfora. Der vil dermed ske et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk fra opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af de enkelte kommuners indsatser. De regionale arbejdsmarkedsråd vil fortsat have en proaktiv rolle i forhold til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd har fokus på at drøfte og udvikle de mere overordnede strategier for indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor være nærliggende, at de regionale arbejdsmarkedsråd og Kommunekontaktrådene har et tæt samarbejde inden for samme geografiske område, så de konkrete aftaler og overordnede strategier for indsatsen i det regionale området trækker i samme retning.

Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal varetage følgende opgaver:

1) Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.

2) Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommunerne fremsendte beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet.

3) Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest muligt ledige kan komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra Socialfonden. Rådet bør indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. regeringens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen.

4) Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.

5) Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

6) Udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde, jf. § 30.

7) Årligt drøfte kommunernes strategier for nytteindsats, jf. § 31.

8) Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd har efter styringsloven og andre love:

– Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.

– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste.

– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.

For at understøtte en hensigtsmæssig opfølgning foreslås det endvidere, at kommunerne løbende skal underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud. Det regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne en gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Efter gældende regler er det de lokale beskæftigelsesråd, der modtager underretningen og drøfter strategi med kommunerne.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan udarbejde en flerårig strategi og udviklingsplan for, hvordan det enkelte råd vil understøtte beskæftigelsesindsatsen.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan afholde en årlig konference for at drøfte udviklingen af den regionale beskæftigelsesindsats med kommuner, arbejdsløshedskasser og andre relevante interessenter på beskæftigelsesområdet, herunder vækstfora og uddannelsesinstitutionerne. Den årlige konference kan give input til kommunernes beskæftigelsesplaner.

For at sikre en sammenhængende national arbejdsmarkedspolitik kan der afholdes et årligt møde mellem beskæftigelsesministeren, formandskaberne i de regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesrådets forretningsudvalg.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder driftsudgifter til rådets virksomhed. Der kan herunder ydes vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom.

Der henvises til lovforslagets §§ 27-31 med tilhørende bemærkninger.

2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger

De foreslåede regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger er i vid udstrækning en indholdsmæssig videreførelse af de gældende regler.

Reglerne om it-understøttelse og om registrering, indberetning og udveksling af bl.a. personoplysninger m.v. fremgår af § 32 og kapitel 10-12 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. De gældende regler i § 32 og kapitel 11 og 12 om behandling af personoplysninger supplerer de alment gældende regler i persondataloven.

De gældende regler bærer præg af, at der siden hovedlovens vedtagelse har været en række reformer på beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til knopskydning i disse regler. Reglerne er herved blevet komplicerede og uoverskuelige. I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet redaktionel gennemskrivning af de gældende bestemmelser i § 32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den aktive beskæftigelsesindsats for at forenkle og tydeliggøre lovteksten og for at sikre, at den bliver mere dækkende i relation til videreudvikling og drift af en moderne digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen.

2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet

2.4.1.1. Gældende ret

Efter den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er udgangspunktet, at kommunerne har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen.

For at sikre en sammenhængende national beskæftigelsespolitik er det endvidere muligt at pålægge kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer.

For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelsessystem, uanset at den enkelte kommune har det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, er der i de gældende regler fastsat regler om etablering og brug af følgende landsdækkende it-systemer i statsligt regi:

– Jobnet.dk.

– Det fælles it-baserede datagrundlag.

– Jobindsats.dk.

– Det statistiske datavarehus.

– Andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-systemerne på beskæftigelsesområdet kan overordnet skitseres således:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemerne markeret med grå baggrund (Jobnet, Jobindsats, det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus) og enkelte af ”Andre systemer”.

2.4.1.1.1 Det fælles it-baserede grundlag

Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten, kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører, og det anvendes i dag i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, samt nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, joblog, bekræftelse af jobsøgning m.v. som grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes bl.a. også til at opgøre perioder med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, som bestemmer, hvornår cv-samtaler, jobsamtaler, opfølgningssamtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal finde sted.

Det fælles it-baserede datagrundlag omfatter ligeledes oplysninger om den kommunale beskæftigelsesindsats efter integrationsloven.

Datagrundlaget omfatter personoplysninger, som er nødvendige for at gennemføre lovgivningen, herunder for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper og andre grupperinger i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. matchkategoriseringer, visitationsgrupper, sygedagpengekategorier, andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af personer.

Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige oplysninger efter § 6 i persondataloven som følsomme persondata efter § 8. Efter forudgående samtykke indgår endvidere oplysninger om helbredsmæssige forhold, jf. § 7.

Det fælles datagrundlag indeholder et register med alle forsikringsrelaterede data og anvendes til at opgøre ledighedsstatistikken og til anden arbejdsmarkedsrettet statistik. Registret er derudover stamregister for alle it-systemer i beskæftigelsesindsatsen i forhold til medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Oplysningerne anvendes herudover til identifikation af medlemskab af en arbejdsløshedskasse i den løbende sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v. og ved kontrol.

For at opretholde formidling på tværs af jobcentre har de statslige myndigheder, kommunerne og arbejdsløshedskasserne hver især adgang til at identificere og verificere, hvilken arbejdsløshedskasse en person er medlem af. Som udgangspunkt er adgangen til data i registret begrænset ved organisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse f.eks. kun har adgang til data om egne medlemmer, og en kommune kun har adgang til oplysninger om egne borgere. Der kan dog, f.eks. ved førstegangstilmelding og virksomhedsrettet service, herunder formidling eller for at afslutte sagsbehandlingen i forbindelse med overflytning til en anden arbejdsløshedskasse, være behov for videregående adgang for det enkelte jobcenter og den enkelte arbejdsløshedskasse.

Oplysninger indberettes til det fælles datagrundlag fra kommunernes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer og via selvbetjeningsløsninger på Jobnet. Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelig for kommuner og arbejdsløshedskasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.

Der henvises til lovforslagets §§ 32-37 med tilhørende bemærkninger.

2.4.1.1.2 Jobnet

Jobnet.dk er et landsdækkende system og en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job.

På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a. syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om jobplan, uddannelsesplaner, føre joblog, m.v. "Min side" er betegnelsen for de sider på Jobnet, hvor en person, der er logget på Jobnet, kan foretage selvbetjening eller se de oplysninger, som personen selv eller en jobkonsulent har registreret.

Virksomheder kan på Jobnet oprette stillingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har oprettet et cv på Jobnet.

Der henvises til lovforslagets §§ 34-37 med tilhørende bemærkninger.

2.4.1.1.3 Jobindsats og det statistiske datavarehus

Jobindsats.dk er et landsdækkende it-baseret målesystem til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. Jobindsats.dk indeholder centrale data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats samt måleresultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på aggregeret niveau af, om de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.

Målesystemet medvirker til at

– give lokale og centrale myndigheder og råd m.v. viden om det lokale, regionale og landsdækkende arbejdsmarked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltagene for derved at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget hos dem, der tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen,

– sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget således, at det er klart for alle beslutningstagere på lokalt, regionalt og statsligt niveau, hvilke resultater der præsteres,

– skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende ledelsesinformationssystem, så viden kan nyttiggøres på nationalt og lokalt niveau, og

– skabe grundlag for at gennemføre analyser og evalueringer af beskæftigelsesindsatsen som led i politikudviklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Målesystemet er offentligt tilgængeligt på www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag i oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle som muligt.

Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

Det statistiske datavarehus indeholder oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra andre lande, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen, forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser, økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.

Ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af målesystemet og det statistiske datavarehus er forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets § 38 med tilhørende bemærkninger.

2.4.1.1.4 Andre systemer

Efter reglerne i § 61 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer, på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I medfør af de gældende regler driver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag bl.a. Jobcenter Planner og de borgerrettede portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus, således et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.

Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledighedspakken (Aftalen ”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010). Ijob.dk er udviklet som opfølgning på Ungepakken (Aftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskudspladser, virksomhedspraktikpladser m.v. VITAS udvikles som opfølgning på kontanthjælpsreformen. Løsningen vil, jf. bemyndigelsen i den gældende § 10 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, blive obligatorisk for jobcentrene og virksomhederne. Løsningen vil blive udvidet til også at omfatte virksomhedernes ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser.

Der henvises til lovforslagets § 39 med tilhørende bemærkninger.

2.4.1.1.5. Samarbejde om it-understøttelse

På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2014”) er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet.

Bl.a. KL, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser indgår i dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes

Gruppen arbejder med udgangspunkt i den eksisterende ansvarsfordeling for de digitale løsninger med at understøtte og afstemme den videre digitale udvikling på beskæftigelsesområdet, herunder i forhold til digitale selvbetjeningsløsninger, fælles standarder, dataudveksling og snitflader med udgangspunkt i et fælles forretningsarkitekturoverblik.

2.4.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at indholdet af de gældende regler videreføres med enkelte præciseringer og tilføjelser først og fremmest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den enkelte kommune, den enkelte arbejdsløshedskasse og den ledige m.fl. samt for den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af myndighederne for at gennemføre en effektiv, tværfaglig, helhedsorienteret og koordineret beskæftigelsesindsats.

Det foreslås således, at kommunerne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og at arbejdsløshedskasserne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte arbejdsløshedskassernes sagsbehandling i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i forhold til administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder de ydelser arbejdsløshedskasserne administrerer.

Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at pålægge kommunerne og arbejdsløshedskasserne at bruge bestemte it-værktøjer og it-services, når det er nødvendigt i forhold til at understøtte en national sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at det præciseres, at arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet kan udveksle data via det fælles it-baserede datagrundlag. De pågældende regler har hidtil ikke været udtrykkeligt gældende i forhold til arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås endvidere som noget nyt, at reglerne om datagenopretning også skal finde anvendelse i forhold til arbejdsløshedskasserne.

Det gælder således, at følgende af forslagets bestemmelser med redaktionelle ændringer er en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i parentes): § 32, stk. 1 (dele af § 58, stk. 1 og 2), § 32, stk. 2 (§ 58, stk. 4, og § 60, stk. 6), § 32, stk. 4, 1. og 2. pkt. (§ 58, stk. 3), § 35 (§ 57 og § 60, stk. 2), § 36 (§ 60, stk. 2, 3 og 6), § 37 (§ 60, stk. 8, og dele af § 65), § 38 (§ 59), § 40 (§ 58, stk. 5-7), § 41 (§ 32), § 42 (dele af § 58, stk. 2, dele af § 62, stk. 1, § 62, stk. 2, og § 68 a, stk. 9), § 43 (§ 68 a, stk. 4 og 10-13), § 44 (§ 68 a, stk. 1-3 og 5-6), § 45 (dele af § 63, stk. 1, og § 68 a, stk. 8), § 46 (§ 63, stk. 2), § 48 (§ 64), § 50 (§ 65), § 52 (§ 61, stk. 2, og § 66), § 53 (§ 68 og § 68 a, stk. 7) og § 54 (§ 68 b).

Følgende bestemmelser i forslaget foreslås med indholdsmæssige ændringer videreført (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i parentes): § 33 (§ 60, stk. 1 og 5), § 39 (§ 61), § 49 (§ 67 a) og § 51 (dele af § 67).

Følgende bestemmelser i forslaget regulerer, at hidtil lovfastsatte regler fremover vil blive fastsat administrativt i en bekendtgørelse (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i parentes):

– Dele af § 32, stk. 1, 2. pkt. om bekendtgørelse af en oversigt over den øvrige arbejdsmarkedslovgivning (dele af § 58, stk. 1)

– Dele af § 32, stk. 6, om bemyndigelse til administrativt at fastsætte hvilke landsdækkende registre, der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag

– Dele af § 52 om bemyndigelse til at fastsætte hvilke oplysninger, der skal indberettes efter § 42 (dele af § 62, stk. 1), § 45 (dele af § 63, stk. 1).

Følgende bestemmelser er nye:

– 32, stk. 3, og dele af stk. 6, om et fælles, landsdækkende jobordreregister og om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om registrering, indberetning og offentliggørelse af jobordrer.

– 32, stk. 4, 3. pkt., om andre myndigheders anvendelse af oplysninger i a-kasseregisteret.

– 32, stk. 5, og § 34 om jobcentres og arbejdsløshedskassers adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Der henvises til de pågældende bestemmelser med tilhørende bemærkninger.

2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer

2.4.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte regler om dataindberetning og om anvendelsen af it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser i gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Formålene med reglerne er dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer, dels at beskæftigelsessystemet kan fungere som et sammenhængende nationalt system.

2.4.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at indholdet i de gældende regler videreføres.

Det foreslås som noget nyt, at enkelte elementer i den gældende lov fremover reguleres på bekendtgørelsesniveau via bemyndigelser til beskæftigelsesministeren. Det gælder

– detaljeret beskrivelse af anvendelsen af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag,

– listen af delelementer i det fælles it-baserede datagrundlag,

– listen med angivelse af pligt til registrering og indberetning af oplysninger for så vidt angår myndigheder m.fl., der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger m.v., og

– listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger.

Der henvises til lovforslagets §§ 32, 45 og 52 med tilhørende bemærkninger.

Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det er relevant. Jobformidlingen skal - også på tværs af kommunegrænser - understøttes af en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koordineret indsats i forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer et landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag. Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Det foreslås endvidere som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne udsøge ledige på tværs jobcentre og kommunegrænser, samt at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet, herunder på tværs af kommunegrænser.

Det er efter gældende regler kun myndigheder, der varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, der kan anvende oplysningerne i registeret i det fælles it-baserede datagrundlag med oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasser. Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet derfor ikke anvende registeret i forbindelse med tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det foreslås derfor som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil ske efter høring af Beskæftigelsesrådet, jf. den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 6, og på baggrund af drøftelser i den fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet, jf. afsnit 2.4.1.1.5. De foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen på baggrund af drøftelserne i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi.

2.4.3. Forholdet til persondataloven

2.4.3.1. Gældende regler

De gældende regler om det fælles it-baserede datagrundlag, det statistiske datavarehus, Jobnet og øvrige systemer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed, er gennemført inden for rammerne af persondataloven med tilhørende bestemmelser.

Der er i det fælles it-baserede datagrundlag f.eks. adgang til oplysningerne til brug for en aktuel sag, hvor de professionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæftigelsesområdet (f.eks. jobcentre, ydelseskontorer og socialforvaltningen), uddannelsesområdet (f.eks. UU-centrene) har behov for at indhente nødvendige oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan for beskæftigelsesindsatsen på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger. Der kan efter samtykke fra borgeren også indhentes nødvendige oplysninger på sundhedsområdet til brug for tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats. Planen kan indeholde tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger.

Adgangen til det fælles it-baserede datagrundlag er begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske, tidsmæssige og opgavemæssige hensyn. F.eks. har en konkret anden aktør kun adgang til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag for den periode, hvor en konkret person er henvist til anden aktør, samt til funktionaliteter og oplysninger, som opgavemæssigt er nødvendige for at gennemføre den beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende myndighed. Også inden for et enkelt myndighedsområde er der i dag begrænsninger i adgangen til data, f.eks. efter geografiske kriterier eller målgrupper i lovgivningen.

Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indsamling af oplysningerne skal være saglige og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.

Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne skal ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil bl.a. sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

De nævnte myndigheder m.fl. kan endvidere kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Endvidere kan der kun udveksles oplysninger mellem forskellige myndigheder, når dette er nødvendigt og under varetagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§ 6-8.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det vil f.eks. være tilfældet i forhold til kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med mentorer, der skal fungere som udskrivningskoordinatorer.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt heller ikke behandles oplysninger om bl.a. strafbare forhold, med mindre det er nødvendigt for varetagelse af myndighedsopgaver. Omfattet heraf er bl.a. oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution. Videregivelsen kan dog finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1.

De nævnte oplysninger om strafbare forhold kan indgå i det fælles it-baserede datagrundlag uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet disse oplysninger er nødvendige for kommunens afgørelse om mentorer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer efter reglerne om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område. For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gældende regler i styringsloven. Det foreslås, at denne fravigelse opretholdes uændret.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan videregive oplysningerne.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af denne bestemmelse vil ikke være i strid med direktivet.

I øvrigt skal det fælles it-baserede datagrundlag forvaltes inden for rammerne af persondataloven.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal ved indsamling af oplysninger hos den registrerede endvidere iagttage persondatalovens § 28, hvorefter den dataansvarlige eller dennes repræsentant skal orientere den registrerede om en række oplysninger, med mindre den registrerede allerede er bekendt med de i persondatalovens § 28, stk. 1, nr. 1-3, nævnte oplysninger

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29, hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede.

I det omfang registrering eller videregivelse af oplysninger er fastlagt ved lov, har de nævnte myndigheder ikke pligt til at underrette de berørte personer om indhentelsen eller videregivelse af oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.

Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed vil blive overholdt. Ifølge denne må oplysninger – i sager der rejses ved ansøgning – om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed, med mindre 1) ansøgeren har givet sit samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

De digitale løsninger er indrettet således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde kravene om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles it-baserede datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv. arbejdsløshedskasserne it-systemer er f.eks. kommunikationslinjerne krypterede. Borgerne kan alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden sikker loginløsning.

Den digitale kommunikation er kun til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.

2.4.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at disse regler indholdsmæssigt videreføres. Med forslaget sker der således ingen ændringer i jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selvom jobcenteret efter loven er tillagt en række myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og således ikke en selvstændig forvaltningsmyndighed.

2.4.4. Kontrol

2.4.4.1. Gældende ret

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne er ansvarlige for administrationen af forsørgelsesydelser, og de skal derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til f.eks. ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp ske på den blanket eller formular eller evt. selvbetjeningsløsning, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Myndighederne og arbejdsløshedskasserne skal endvidere forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.

2.4.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at de gældende regler indholdsmæssigt videreføres.

Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede regler lever op til Datatilsynets forudsætninger.

2.4.5. Videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har behov for at få adgang til at indhente nødvendige oplysninger om sygedagpengemodtagere, for at Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen, hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.

Oplysningerne om sygedagpengemodtagere vil skulle indgå i Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning på lige fod med de oplysninger, som Arbejdstilsynet har adgang til i dag.

2.4.5.1. Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, til kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen indeholder allerede i dag oplysninger om modtagere af sygedagpenge.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke i dag hjemmel til at videregive nødvendige oplysninger om sygedagpengemodtagere fra det fælles it-baserede datagrundlag til Arbejdstilsynet.

2.4.5.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - via det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet - videregiver nødvendige oplysninger om sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet til brug for tilsynets yderligere målretning af sin indsats.

Hjemlen vil blive udnyttet således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten ansættelsessted samt sygedagpengenes forløb og ophør til Arbejdstilsynet.

2.4.6. Forsøg

2.4.6.1. Gældende ret

Efter styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, der fraviger lovens regler.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om forsøg på beskæftigelses- og sygdagpengeområdet. På styringslovens område anvendes bemyndigelsen for tiden i forbindelse med frikommuneforsøg og forsøg i henhold til udfordringsretten.

2.4.6.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at forsøgsbestemmelsen indholdsmæssigt videreføres.

2.4.7. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres

Ud over de bestemmelser, der som beskrevet i det foregående foreslås ophævet, er der en række yderligere bestemmelser i den gældende styringslov, som ikke foreslås videreført. Det drejer sig om følgende:

Den gældende styringslovs § 10 indeholder bemyndigelse til regionsdirektøren om, at denne efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse kan indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.

Den gældende styringslovs § 69 indeholder regler om finansiering af de opgaver i beskæftigelsesindsatsen, der hidtil er blevet varetaget af fire statslige beskæftigelsesregioner. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.

I § 70 i styringsloven er der fastsat bestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere retningslinjer for fordeling, anvendelse og administration af de statslige bevillinger til beskæftigelsesindsatsen, herunder bevillingerne til driften af beskæftigelsesregionerne og til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger m.v. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.

Administrationen og udbetalingen af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er med virkning fra 1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark. Der er efter gældende regler ikke nogen form for beskæftigelsesindsats over for personer, som modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Henvisningerne i styringsloven til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel indgår derfor ikke i lovforslaget.

Den gældende styringslovs kapitel 9 indeholder bestemmelser om kvote for ansættelse med lønstilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at for at gøre det lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det gældende kvote- og sanktionssystem for løntilskudsordningen, så offentlige arbejdsgivere selv kan vælge, om de ønsker at ansætte en person i løntilskud.

2. 5. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):

– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan beslutte, at en anden enhed i kommunen end jobcenteret kan udføre opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen, og at jobcenteret kan udføre opgaver og træffe afgørelser, der ligger ud over de områder, der er undtaget fra reglerne.

– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan holde virtuelle møder i rehabiliteringsteamet.

Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Med dette lovforslag får kommunerne mulighed for at lægge andre opgaver i jobcentrene end dem, der vedrører beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal fortsat varetage beskæftigelsesindsatsen ifølge lovforslaget. Reglerne om rehabiliteringsteamene er også videreført indholdsmæssigt i dette lovforslag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til punkt. 2.2.1.3.2, 2.2.1.4.2. og 2.2.1.4.2.3.

Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.

2.6. Konsekvensændringer i andre love

Der foreslås desuden konsekvensændringer i følgende love: Lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension (pensionsloven), lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse (fleksydelsesloven), lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Konsekvensændringerne er en følge af, at loven har ændret titel, lovens opbygning er ændret således, at bestemmelserne har fået nye numre, samt at der er bestemmelser, der er ophævet som følge af nedlæggelsen af regionerne, de regionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd, samt oprettelsen af nye regionale arbejdsmarkedsråd med ændrede arbejdsopgaver.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 for hhv. staten og kommunerne.

De økonomiske bemærkninger i lovforslaget vedrører alene de områder, hvor der foreslås ændringer i forhold til den gældende lov. Der er ikke udarbejdet økonomiske og administrative bemærkninger til de dele af lovforslaget, der er en indholdsmæssig videreførelse af gældende lovgivning.

3.1. Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Kommunerne skal fortsat udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats, men processen for udarbejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner afbureaukratiseres således, at form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke længere stilles krav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.

Kommunerne får således mulighed for selv at tilrettelægge processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses lokale behov.

Endvidere afskaffes høringsprocessen, således at de kommunale beskæftigelsesplaner ikke skal sendes til høring i de regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke skal til høring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en opgørelse af resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i det forudgående år, men kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision.

Samlet medfører afskaffelsen af form- og proceskrav til udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og resultatrevision kommunale mindreudgifter på 13 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

3.2. Staten

En ny organisering af den statslige beskæftigelsesindsats indebærer, at de fire nuværende beskæftigelsesregioner nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For at sikre en lokal forankring etableres der tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. Arbejdsmarkedskontorerne får bl.a. til opgave at understøtte reformer på beskæftigelsesområdet, understøtte en sammenhængende virksomhedsindsats samt varetage forvaltningsmæssige opgaver og sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan herunder yde vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom.

Den ændrede organisering indebærer, at opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyser vedr. beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og ydelsesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen vil ligeledes blive varetaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etableres et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til services fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene, herunder skal virksomheder med et stort rekrutteringsbehov have mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Der etableres samtidig en national it-løsning, der understøtter virksomhedsservice og jobformidling, jf. pkt. 3.3.

Den ændrede organisering af beskæftigelsesindsatsen og ændring af partsstrukturen, jf. pkt. 3.4., medfører offentlige mindreudgifter på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2015 og frem, heraf statslige mindreudgifter på 68 mio. kr. årligt og kommunale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt.

Som led i finansieringen af den samlede reform af beskæftigelsesindsatsen omprioriteres den statslige puljebevilling til de lokale beskæftigelsesråd og puljen til jobrettet opkvalificering af langtidsledige, hvilket medfører statslige mindreudgifter på 146 mio. kr. i 2015, 128 mio. kr. i 2016 og 107 mio. kr. årligt i 2017 og frem.

Samlet skønnes den ændrede organisering af den statslige beskæftigelsesindsats at medføre statslige mindreudgifter på 214 mio. kr. i 2015, 196 mio. kr. i 2016 og 175 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, jf. tabel 3.

3.3. Virksomhedsservice og jobformidling

For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en del af deres kerneopgaver. Det kan dreje sig om hjælp til at rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificeringsjob. Derudover skal jobcentrene tilbyde virksomhederne hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere.

Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten, så virksomheder hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft. Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal understøtte, at hvert jobcenter hurtigt følger op, når en virksomhed henvender sig med et konkret behov for arbejdskraft.

Store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet. Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med store landsdækkende virksomheder om de overordnede rammer for service og sikre, at virksomhedernes ønsker til beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre.

Fase 1, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en bedre it-understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.

Der forventes således statslige it-udgifter til den nationale it-løsning for 8 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og 6 mio. kr. i 2018.

3.4. De regionale arbejdsmarkedsråd

Arbejdsmarkedets parter er i dag repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd (LBR), de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). Den nuværende partsstruktur forenkles ved, at der nedsættes et antal regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de 4 regionale beskæftigelsesråd.

Efter gældende regler varetager kommunerne sekretariatsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd, mens beskæftigelsesregionerne varetager sekretariatsbetjeningen af de regionale beskæftigelsesråd.

Med den ændrede partsstruktur vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetage sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd og afholde driftsudgifter til rådets virksomhed, jf. pkt. 2.2.3.

Samlet medfører forenklingen af partsstrukturen kommunale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt fra 2015 og frem som følge af, at opgaver vedr. sekretariatsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd bortfalder.

3.5 Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen

Den samlede beskæftigelsesreform inklusive det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love vurderes fuldt indfaset at betyde en beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en styrkelse af de offentlige finanser med 78 mio. kr. i 2020, jf. tabel 6. Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at have positive struktureffekter, jf. nedenstående tabel.

På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæftigelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7 mia. kr.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indfører et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder, koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner og oprettelse af et nationalt kontaktpunkt for virksomheder. Dette vil formentlig mindske de oplevede byrder for virksomhederne, hvis de søger om hjælp til rekruttering hos kommunernes jobcentre.

De administrative lettelser forbundet med dette vil ikke blive kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i perioden fra 26. september 2014 til 17. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ASE, AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsynet, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommune, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg kommune.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser