Forarbejder til Sygedagpengeloven § 66

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at harmonisere investeringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med ændringerne for pensionsvirksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed som følge af implementeringen af Solvens II-direktivet.

Gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed dækker over gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) samt de ændringer heri, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 (QuickFix 2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 (Omnibus II).

Tilpasningen af investeringsreglerne indebærer i det væsentligste et krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver ud fra et prudent person-princip, således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt.

Princippet indebærer, at investeringernes løbetid skal være tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser og for Lønmodtagernes Dyrtidsfond den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede midler, og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som man investerer i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som man påtager sig ved investeringerne. Forslaget ændrer væsentligt på de nuværende investeringsregler, der i høj grad er baseret på kvantitative begrænsninger i form af en række placerings- og spredningsregler. Med forslaget foreslås de kvantitative begrænsninger ophævet som en konsekvens af indførelsen af prudent person-princippet.

Kravet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi, bibeholdes. Dog tilpasses ordlyden i den øvrige del af bestemmelsen, uden at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens indhold.

Kravet om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast bibeholdes ligeledes. Dog tilpasses ordlyden i den øvrige del af bestemmelsen, uden at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens indhold.

Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive infrastruktur i lighed med forsikringsselskaber samt mulighed for at investere i dattervirksomheder, der har til formål at forvalte alternative investeringsfonde efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

En yderligere udvidelse vedrører muligheden for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via en udenlandsk dattervirksomhed kan levere forsikringsformidling og andre ydelser, bortset fra formueforvaltning, til visse udenlandske virksomheder.

Lovforslaget udvider endvidere den personkreds i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav, til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner.

Det foreslås ligeledes, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal finde anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed. Formålet hermed er at sikre fortrolighed omkring Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsaktiviteter, hvorved Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt bliver ligestillet med en række andre institutioner og virksomheder, der udøver lignende investeringsvirksomhed, og som allerede er undtaget fra offentlighed.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond – i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension – indføres regler om, at der skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a og skal i modsætning til den øvrige pensionssektor også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejendomsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, på samme måde som den øvrige pensionssektor, får mulighed for at flytte ejendomme internt i koncernen uden at skulle betale den variable tinglysningsafgift.

Det foreslås, at de tilbageværende bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing ophæves, da disse ikke længere har nogen reel funktion.

Et element i lovforslaget har til formål at sikre, at private virksomheder, der driver virksomhed, som ikke medfører registrering efter momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v., ikke utilsigtet bliver forpligtet til at betale bidrag til finansieringen af ATP-bidrag af blandt andet arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barseldagpenge, når virksomheden bliver omfattet af momsloven i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger (computerchips), spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. Baggrunden for ændringen af momsloven var »at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms. Lovforslaget omfatter erhvervsmæssige handler med fem specifikke kategorier af varer – mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere – som i stigende grad i Danmark er blevet genstand for MTIC-svig, og som indtil videre har medført et konstateret tab for den danske stat på 121 mio. kr.«, jf. afsnit 2.2 om »Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere m.v.« i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love (LF 47 2013/1).

Ændringen betyder, at det er den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som bliver momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond, får pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.

Dette gør sig gældende for f.eks. private grundskoler, friskoler og private museer. For ikke utilsigtet at belaste disse institutioner økonomisk foreslås det, at der indføres en mulighed for at undtage disse fra pligten til at betale finansieringsbidraget.

Forslaget vedrørende finansieringsbidraget indebærer en række mindre ændringer i de love, der omhandler de ydelser og ordninger, som finansieringsbidraget vedrører. Derfor foreslås der ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Derudover foreslås enkelte ændringer af teknisk karakter.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Investeringsregler

2.1.1. Gældende ret

De gældende investeringsregler i kapitel 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension anbringer sin kapital til gavn for medlemmerne. Investeringsreglerne har deres baggrund i en harmonisering i 2004 med investeringsreglerne for pensionsvirksomheder og indeholder generelle principper om investeringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver samt minimumskrav til investeringernes spredning og diversificering.

Reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de kvalitative begrænsninger fremgår, at kapitalen skal anbringes på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ligeledes skal der ved midlernes anbringelse tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

Det fremgår af de kvantitative begrænsninger, at aktiverne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.

Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i overensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine forpligtelser. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den daglige ledelses adgang til at placere midlerne, jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De gældende investeringsregler i kapitel 4 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond sikrer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter de indbetalte midler således, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond er baggrunden tilsvarende en harmonisering i 2004 med investeringsreglerne for pensionsvirksomheder. Disse regler indeholder generelle principper om investeringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver samt minimumskrav til investeringernes spredning og diversificering.

Reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de kvalitative begrænsninger fremgår, at midlerne skal forvaltes således, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der endvidere tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

De kvantitative begrænsninger medfører, at midlerne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.

Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i overensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den daglige ledelses adgang til at placere midlerne, jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

2.1.2. Baggrunden for forslaget

Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed er investeringsreglerne for forsikringsselskaber ændret. Placerings- og spredningsreglerne er udgået, og i stedet er indført prudent person-princippet fra Solvens II-direktivets artikel 132, som er et overordnet princip for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt reglerne i lov om finansiel virksomhed og er dermed ikke omfattet af gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har imidlertid i mere end ti år investeret ud fra investeringsregler svarende til dem, som gælder for forsikringsselskaber, hvilket fortsat bør være tilfældet.

2.1.3. Forslagets indhold

Med forslaget foreslås det at ophæve de eksisterende investeringsregler i ATP-lovens §§ 26-26 i og LD-lovens

§§ 6 b-6 j, og i stedet indføre et prudent person-princip, svarende til princippet i § 158 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter aktiverne skal investeres på en sådan måde, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt.

Det overordnede formål med de foreslåede investeringsregler er således fortsat at sikre medlemmernes interesser bedst muligt, dog ikke gennem de kvantitative grænser, som de gældende investeringsregler opstiller. Det foreslås i stedet, at reglerne udformes således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver, således at medlemmernes og de berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.

Med ophævelse af de nuværende kvantitative begrænsninger vil der blive et øget fokus på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspolitik. Finanstilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og investeringsvirksomhed og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, herunder nu også vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt aktiverne investeres i overensstemmelse med prudent person-princippet.

I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler herom.

2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler i § 26 b, stk. 3-11, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i § 6 b, stk. 2-6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond giver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for også at investere deres aktiver i dattervirksomheder, der driver anden virksomhed.

De gældende regler omfatter blandt andet mulighed for at investere i dattervirksomheder, der driver finansiel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, og svarer med visse konkrete begrænsninger til de muligheder, som forsikringsselskaber har.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har også mulighed for at investere deres aktiver i ejendomme, herunder via dattervirksomheder, og drive den virksomhed, der er forbundet med ejendomsinvesteringer.

2.2.2. Baggrunden for forslaget

Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som en måde at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en region, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruktur. Der er derfor et ønske fra pensionsvirksomhederne om at kunne fremme investeringer i infrastruktur. Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med et tilsvarende forslag for forsikringsselskaber, jf. § 2, nr. 2, i lovforslag L 154 til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love, får mulighed for at foretage investeringer i og drive infrastruktur.

Ved implementering af direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere deres investeringer mest hensigtsmæssigt, er der behov for, at begge via dattervirksomheder – etableret som FAIF’ere – kan forvalte alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed. Herved sikres, at en række af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende og fremtidige investeringer kan ske som investeringer i alternative investeringsfonde.

2.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at investere i dattervirksomheder, der har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed betyde, at begge lovbaserede ordninger får samme rammevilkår som forsikringsselskaber. Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed. Endelig foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får mulighed for via en udenlandsk dattervirksomhed at levere forsikringsformidling og andre ydelser, bortset fra formueforvaltning, til visse udenlandske virksomheder.

2.3. Indberetning og offentliggørelse

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond give Finanstilsynet de oplysninger, som skønnes nødvendige for tilsynets virksomhed.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ligeledes efter de gældende regler offentliggøre finansiel information efter reglerne for regnskabsaflæggelse.

2.3.2. Baggrunden for forslaget

Det fremgår af Solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighederne skal kunne indhente de oplysninger fra forsikringsselskaber om deres solvens og finansielle situation, der er nødvendige for tilsynet. Endvidere fremgår det, at forsikringsselskaber af hensyn til gennemsigtigheden mindst én gang årligt skal offentliggøre væsentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Disse krav er gennemført i forhold til forsikringsselskaberne ved ændringen af lov om finansiel virksomhed, dels gennem et krav om, at forsikringsselskaberne skal udarbejde to rapporter årligt, hvoraf én rapport er til offentliggørelse om selskabets solvens og finansielle situation, og én rapport er til Finanstilsynet, dels i en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af rapporterne om solvens og finansiel situation.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er som nævnt ovenfor ikke underlagt reglerne i lov om finansiel virksomhed, og er dermed ikke omfattet af gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Som en del af Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensions- og investeringsvirksomhed vil det imidlertid være naturligt og hensigtsmæssigt, at der stilles lignende krav til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds rapportering og offentliggørelse om deres finansielle situation, dog tilpasset deres særlige forhold, herunder at de ikke er underlagt de kapital- og solvenskrav, som gælder for kommercielle forsikringsselskaber.

2.3.3. Forslagets indhold

Med forslaget bemyndiges Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som dels skal indsendes til Finanstilsynet, dels skal offentliggøres. Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse.

Om bekendtgørelsens nærmere indhold henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, og § 2, nr. 12.

2.4. Egnethed og hæderlighed

2.4.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder i dag regler, som stiller krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i relation til egnethed og hæderlighed, jf. § 23 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ifølge disse regler skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond til enhver tid have fyldestgørende erfaring til at udøve deres hverv eller varetage deres stillinger. Hertil kommer, at ledelsesmedlemmer ikke må være straffet for overtrædelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryggende vis. Ledelsesmedlemmer må heller ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Endvidere må ledelsesmedlemmer ikke have påført Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller have udvist en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig vis. Endelig indebærer de gældende regler, at der også kan gribes ind over for personer, der ikke længere lever op til kravene og dermed medvirker til at forringe tilliden til den finansielle sektor.

I § 27, stk. 4-9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i § 10, stk. 4-9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond findes der endvidere regler om, at Finanstilsynet med underretning af beskæftigelsesministeren kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene, herunder regler der sikrer, at direktøren har adgang til at få en domstolsprøvelse af, om indgrebet er berettiget og proportionalt.

Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige regler for udpegning af medlemmer til bestyrelsen kan Finanstilsynet efter henholdsvis § 27, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 10, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrette beskæftigelsesministeren, hvis et bestyrelsesmedlem ikke lever op til hæderlighedskravene. Derefter træffer beskæftigelsesministeren afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.

2.4.2 Baggrunden for forslaget

Efter de gældende regler i § 23 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er det alene medlemmer af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond og disses direktører, der skal vurderes af Finanstilsynet. Dette skyldes, at det er ledelsen i form af bestyrelsen og direktøren, der har ansvaret for strategien og ledelsen af virksomheden. Det er derfor afgørende, at denne personkreds er egnet og hæderlig.

Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed udvides den personkreds i større pensionsvirksomheder, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet, til også at omfatte nøglepersoner i virksomheden, herunder til personer, der faktisk driver virksomheden. Herved sikres det også formelt, at disse personer er hæderlige og egnede til at varetage deres stillinger, samt at der kan gribes ind over for dem, som ikke længere lever op til kravene.

2.4.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov Lønmodtagernes Dyrtidsfond udvides til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner.

Nøglepersoner varetager funktioner, som er vigtige og afgørende for virksomhedernes drift. I gruppe 1-forsikringsselskaber vil de ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, intern auditfunktionen og aktuarfunktionen blive anset for nøglepersoner, når Solvens II-direktivet er implementeret.

De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil dels være ansatte, der er en del af den faktiske ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dels ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i pensions- og investeringsvirksomheden.

Risikostyringsfunktion, compliancefunktion, intern auditfunktion og aktuarfunktion vil altid i Arbejdsmarkedets Tillægspension anses for nøglefunktioner, men der kan også være tale om andre funktioner.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern auditfunktion.

Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern auditfunktionen. De gældende regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.

Samtidig med udvidelsen af personkredsen får Finanstilsynet hjemmel til at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed.

2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

2.5.1. Gældende ret

Efter såvel den tidligere som den gældende lov om offentlighed i forvaltningen er alle dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det indebærer, at der kan anmodes om aktindsigt i medfør af offentlighedslovens regler i Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsaktiviteter – i modsætning til lignende aktiviteter i private og visse offentlige virksomheder. Der skal således meddeles aktindsigt, medmindre det efter en konkret vurdering er muligt at undtage dokumenter eller oplysninger med henvisning til de hensyn, der fremgår af offentlighedslovens §§ 19-35.

I praksis har Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med konkrete sager fundet grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt i investeringsvirksomheden med henvisning til undtagelsesbestemmelser i den tidligere gældende offentlighedslov, som svarer til § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, i den gældende offentlighedslov, med den begrundelse, at der er tale om oplysninger af væsentlig økonomisk betydning for en bestemt virksomhed, samt at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske interesser, herunder udførelsen af forretningsvirksomhed.

2.5.2. Baggrunden for forslaget

Uanset, at der efter gældende regler kan undtages oplysninger om investeringsvirksomheden, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke give deres samarbejdspartnere en garanti for, at deres oplysninger ikke vil blive udleveret til eksterne parter i forbindelse med en konkret aktindsigtsanmodning. Dermed er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond stillet væsentligt anderledes end virksomheder, der på lignende vis driver investeringsvirksomhed. En række offentlige virksomheder, som f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, er således undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde, og andre pensionsinstitutter, der er oprettet på privatretligt grundlag, er ikke omfattet af offentlighedsloven.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samarbejdspartnere har på dette område et væsentligt behov for at kunne indrette sig i tiltro til, at oplysninger, som videregives til og fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond behandles fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mødes ofte – særligt af internationale samarbejdspartnere – med spørgsmål og indsigelser omkring offentlighed i forbindelse med konkrete investeringssager.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er investorer og aktionærer i en lang række danske og udenlandske virksomheder, og både i forbindelse med overvejelser om fremtidige investeringer, og som led i plejen af den eksisterende investeringsportefølje, er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i dialog med danske og udenlandske virksomheder, finansieringsinstitutioner, investeringsrådgivere, pengeinstitutter m.v. Som et naturligt led i denne dialog kommer Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i besiddelse af forretnings- og børsfølsom information, herunder information, som kan skade virksomheder økonomisk i forhold til forretningsforbindelser eller konkurrenter, hvis de kommer til offentlighedens kundskab.

Muligheden for at udveksle fortrolige oplysninger mellem danske og udenlandske virksomheder m.fl. er nødvendig for at kunne varetage Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds – og dermed medlemmernes – økonomiske interesser som investorer bedst muligt. En garanti for beskyttelse af fortrolige oplysninger vil optimere mulighederne for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan få vigtige informationer til brug for bedømmelsen af andre selskabers forhold. Dette vil samtidig styrke mulighederne for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond aktivt kan påvirke selskaberne, herunder til at fastholde fokus på at sikre en kompetent bestyrelse.

Det er således af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med andre professionelle investorer, at sådan information kan stilles til rådighed for samarbejdspartnere i fuld tillid til, at materialet bevarer sin fortrolige karakter. Såfremt samarbejdspartnere ikke kan forvente, at dialogen er og forbliver fortrolig, kan det resultere i, at dialogen ophører eller i sit indhold begrænses. Det kan have negativ betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at varetage deres opgaver på investeringsområdet på en hensigtsmæssig måde – og på lige vilkår med andre professionelle investorer.

Hensynet til fortrolighed er endvidere afgørende af markedsmæssige hensyn. Såfremt offentligheden får indsigt i grundlaget for Arbejdsmarkedets Tillægspensions påtænkte markedsmæssige ageren, er der en væsentlig risiko for, at andre markedsdeltagere – i lyset af Arbejdsmarkedets Tillægspensions betydelige markedsmæssige størrelse – vil korrigere deres prissætning af relevante værdipapirer. Herved afskæres Arbejdsmarkedets Tillægspension fra at opnå de bedst mulige markedsmæssige forhold i forbindelse med sine investeringer.

Endelig vil en situation, hvor offentligheden har indsigt i Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dialog med selskaber, indebære risiko for, at selskaberne vil foretrække kapital fra og dermed dialog med investorer, der ikke er underlagt krav om offentlighed i forvaltningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond risikerer dermed som investorer at blive stillet markedsmæssigt væsentligt ringere end andre professionelle investorer.

2.5.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for den virksomhed, der udøves af investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Formålet hermed er at sikre, at investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetages fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt med andre pensionsselskaber, der ikke er omfattet af offentlighedsloven, og med en række offentlige virksomheder, herunder f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, der udøver sammenlignelig virksomhed.

Det foreslås, at undtagelsen fra offentlighedsloven begrænses til alene at omfatte investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der varetager al virksomhed relateret til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fondsanbringelser, herunder forberedelse af investeringer, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategi samt beslutning om at foretage konkrete investeringer. Endvidere varetager investeringsvirksomheden al pleje af den eksisterende portefølje, herunder overvågning af investeringer samt vedligeholdelse og afvikling af investeringer.

Tilsvarende hensyn gør sig gældende for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dattervirksomheder, som er oprettet på privatretligt grundlag. Dattervirksomhederne er dog ikke omfattet af forslaget, idet de i dag ikke er omfattet af offentlighedslovens regler.

De væsentlige hensyn, der gør sig gældende i relation til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, har således en helt særlig karakter på et specifikt område, og forslaget kan derfor gennemføres uden, at der derved brydes med væsentlige principper bag offentlighedsordningen. Ved den foreslåede ændring vil der således ikke ske en indskrænkning af offentlighedslovens anvendelse i relation til øvrige områder, der fortsat vil være omfattet af offentlighedsloven.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil endvidere fortsat i fuldt omfang være underlagt Beskæftigelsesministeriets og Finanstilsynets tilsyn, som tilfældet er i dag.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse offentlighedens generelle indsigt i Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter. Derimod skal det sikres, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan garantere sine investeringssamarbejdspartnere samme fortrolighed som andre professionelle investorer, herunder pensionskasser, og andre sammenlignelige offentlige selskaber.

2.6. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

2.6.1. Gældende ret

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse består af 7 personer. Der er aktuelt ingen regler i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om den kønsmæssige sammensætning. Derfor finder ligestillingslovens regler direkte anvendelse. Efter ligestillingsloven skal der være en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen.

2.6.2. Baggrunden for forslaget

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse har siden etableringen i 1980 bestået af de til enhver tid udpegede 15 lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension samt 6 personer udpeget af finansministeren.

Ved lov nr. 472 af 13. maj 2013 fik Lønmodtagernes Dyrtidsfond en af Arbejdsmarkedets Tillægspension uafhængig bestyrelse bestående af 7 personer. Efter § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Der blev imidlertid ikke vedtaget regler om den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Da bestyrelsen består af 7 personer, og da bestyrelsen blandt andet har demokratisk valgte repræsentanter fra de faglige organisationer, er der et behov for at kunne tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond af de samme grunde, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.6.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond - i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - indføres regler om, at der skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen. Det foreslås, at organisationerne i deres indstillinger angiver, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen. Dette giver mulighed for, at der i særlige tilfælde kan forekomme mindre forskydninger i balancen mellem mænd og kvinder, såfremt dette skønnes sagligt.

2.7. Tinglysningsafgiftsloven

2.7.1. Gældende ret

Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der som udgangspunkt betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen. I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften dog 1.660 kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Efter gældende ret er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor i forhold til sådanne adkomstændringer også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

2.7.2. Baggrunden for forslaget

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i modsætning til den øvrige pensionssektor også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejendomsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har som følge heraf afholdt sig fra at foretage sådanne transaktioner.

Ved at ændre tinglysningsafgiftsloven vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skulle betale den faste afgift på 1.660 kr. ved omstruktureringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Dermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunne tilrettelægge deres investeringer på den administrativt mest enkle og hensigtsmæssige måde – på tilsvarende vis som øvrige pensionskasser og selskaber m.v. – uden at skulle betale variabel tinglysningsafgift.

2.7.3. Forslagets indhold

For at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at lave koncern-interne omstruktureringer på samme vis som øvrige pensionskasser m.v. foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skal betale den faste afgift på 1.660 kr. ved tinglysning af adkomstændringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Med forslaget bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke generelt fritaget for den variable afgift ved ejerskifte af fast ejendom, men alene i de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct. ejet datterselskab.

Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende helt eller delvist afstår sine ejerandele i det modtagne datterselskab, eller selskabet overdrager disse ejendomme til tredjemand, skal der betales variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. Dermed bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene fritaget for den variable tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct. ejet datterselskab.

Ændringen foreslås gennemført ved indførelse af en ny § 6 b i tinglysningsafgiftsloven.

2.8. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing

2.8.1. Gældende ret

Ved lov nr. 387 af 25. maj 2009 blev der givet adgang til, at personer med en konto i Særlig Pensionsopsparing kunne anmode om at få deres indestående udbetalt. Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 blev udbetalingsperioden udvidet, således at alle med en konto i Særlig Pensionsopsparing inden den 1. maj 2010 kunne vælge mellem at få indeståendet udbetalt eller flyttet til en ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger. Beløb, som kontohaver ikke havde anmodet om at få udbetalt, eller som et modtagende pensionsinstitut ikke havde anmodet om at få flyttet inden den 1. maj 2010, blev automatisk udbetalt til den berettigede kontohaver.

Indeståender i Særlig Pensionsopsparing, som det ikke havde været muligt at udbetale, blev den 1. oktober 2010 overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension til forvaltning. Arbejdsmarkedets Tillægspension indestår herefter for Særlig Pensionsopsparings forpligtelser og foretager den nødvendige administration.

2.8.2. Baggrunden for forslaget

Da krav på de til Arbejdsmarkedets Tillægspension overførte indeståender i Særlig Pensionsopsparing forældes efter 5 år efter § 17 j i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regnet fra den 30. april 2010, vil krav på indeståender, som kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, blive forældet og tilfalde Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herefter anses Særlig Pensionsopsparing for endeligt ophørt, og §§ 17 j og 17 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ikke længere have nogen funktion.

2.8.3. Forslagets indhold

På baggrund af Særlig Pensionsopsparings endelige ophør, jf. pkt. 2.8.2, foreslås det, at §§ 17 j og 17 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves.

2.9. Finansieringsbidrag

2.9.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betale bidrag til finansiering af udgiften til Lønmodtagernes Garantifond og til ATP-bidrag af følgende ydelser:

– Arbejdsløshedsdagpenge (§ 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)

– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (§ 52 p i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)

– Sygedagpenge (§ 66 i lov om sygedagpenge)

– Barseldagpenge (§ 45 i barselsloven)

– Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (§ 80 c i lov om aktiv socialpolitik)

– Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) (§ 13 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse)

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

Finansieringsbidraget fastsættes en gang årligt på grundlag af et forventet finansieringsbehov til ATP-bidrag af de enkelte ydelser. I finansieringsbidraget indgår også beløb til dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrationsudgifter i forbindelse med beregning og opkrævning af finansieringsbidrag. På baggrund af finansieringsbehovet fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

2.9.2. Baggrunden for forslaget

Indtil 1. juli 2014 skulle virksomheder, der indkøbte mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører her i landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev afregnet af sælgeren. I de tilfælde, hvor virksomheden købte varerne af en leverandør inden for det øvrige EU, var det dog virksomheden, som købte varerne, som skulle afregne moms, såkaldt omvendt momspligt.

Det betød, at en privat virksomhed, som ikke var registreret efter momsloven og som ikke var lønsumsafgiftspligtig, ikke ville blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag i forbindelse med køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører her i landet. Hvis virksomheden derimod købte varerne af en leverandør inden for det øvrige EU, ville virksomheden blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag, fordi virksomheden ved købet vil blive registreret efter momsloven.

Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved køb her i landet af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. Baggrunden for ændringen af momsloven var »at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms.«

Den omvendte momspligt gælder dog ikke, hvis købet sker fra en leverandør, hvis afsætning af de pågældende produkter udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere. I de tilfælde er det fortsat sælgeren, der afregner moms.

Ændringen af momsloven betyder med andre ord, at det er den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som bliver momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond, får pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.

Dette har medført en udvidelse af kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder og institutioner til også at omfatte blandt andet en række private grundskoler, friskoler og private museer. Det har ikke været hensigten, at der skulle ændres på kredsen af finansieringsbidragspligtige, selvom reglerne om momspligtige ændres, for så vidt angår køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere også fra leverandører her i landet.

2.9.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en mulighed for efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension at blive fritaget for at betale finansieringsbidrag. Formålet er så vidt muligt at bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014. Målgruppen for fritagelsesmuligheden er de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af varer, som er omfattet af momslovens § 46, stk. 1, nr. 8-10 (mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er eller bærbare computere), og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v. Det foreslås, at det ikke er en betingelse, at varerne er indkøbt fra en leverandør i Danmark, men at muligheden for fritagelse også omfatter tilfælde, hvor varerne er indkøbt fra en leverandør inden for det øvrige EU.

Hvis virksomheden af andre årsager bliver registreret efter momsloven, bortfalder muligheden for fritagelse fra at betale finansieringsbidrag.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om fritagelse fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af bidrag m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at dokumentation for, at man er omfattet af muligheden for dispensation, skal ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor. I erklæringen skal det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.

Som følge af, at reglerne om momspligt ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v. er trådt i kraft den 1. juli 2014, vil virksomheder, der i øvrigt er undtaget fra momspligt og lønsumsafgiftspligt, inden de foreslåede reglers ikrafttræden den 1. juli 2016, blive omfattet af reglerne om betaling af finansieringsbidrag. Som følge af den tidsmæssige placering af beregningsperioderne, jf. bekendtgørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af finansieringsbidrag, vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 således 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016.

Det foreslås, at de berørte virksomheder, som er blevet opkrævet og har betalt bidrag for 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele 2015 og 1. og 2. kvartal 2016 alene som følge af, at de er blevet omfattet af reglerne om momspligt ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v., kan få tilbagebetalt bidragene efter ansøgning, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension imødekommer deres anmodning om dispensation. Det foreslås i den forbindelse, at det er en betingelse for tilbagebetaling af bidragene for disse perioder, at anmodning om dispensation er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 30. september 2016. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til overgangsreglerne i lovforslagets § 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4-8 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Den del af lovforslaget, der omhandler finansieringsbidraget, vil medføre en mindre forøgelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration i forbindelse med opkrævning af finansieringsbidrag. Det vurderes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forøgelse af de administrative opgaver ved behandling af ansøgning om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag vil betyde en forøgelse af administrationsomkostningerne på under 1 mio. kr. årligt. Denne forøgelse vil blive dækket gennem en forhøjelse af finansieringsbidraget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil, som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forøgede administrative opgaver, medføre en mindre forøgelse af det finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne skal betale. Forhøjelsen skønnes at andrage under 2 kr. pr. lønmodtager.

Den del af lovforslaget, der vedrører en ændring af tinglysningsafgiftsloven, medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er forpligtet til at tilmelde sig som månedlig betaler hos SKAT via storkundeordningen i forbindelse med afregninger af tinglysningsafgift, såfremt de efterfølgende vælger at afstå ejerandele i det datterselskab, der oprindeligt fik tilført ejendomme afgiftsfrit. Dette medfører ikke nævneværdige administrative konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 18. september 2015 til den 28. september 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikerne, DI, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, KL, Danske Regioner, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Finansrådet, Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, SKAT, Tinglysningsretten, AE, CEPOS, Cevea, Kraka, Danske Advokater, Advokatsamfundet, Danske Boligadvokater, Grundejernes Landsorganisation, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk Aktionærforening, FSR-Danske Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening og SFR Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser