Forarbejder til Sygedagpengeloven § 66

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober 2017 indgået Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører justering af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov. Derudover udmønter lovforslaget den del af aftalen, der vedrører kompensation af arbejdsgivernes likviditetstab som følge af indførelse af samtidighedsferie.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie og lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

1.1. Baggrund

Den 31. august 2015 nedsatte regeringen et Ferielovsudvalg (herefter omtalt som udvalget) med den opgave at fremkomme med forslag til en ny ferielov. Det overordnede sigte med udvalgets arbejde var ifølge dets kommissorium at tilpasse ferieloven, så den i højere grad passer til det nuværende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses- og aflønningsforhold. Indretningen af ferieloven skal samtidig tage hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Samtidig var ønsket at fremme et enklere feriesystem, der er lettere at administrere, og hvor det er tydeligt for lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvilke regler, rettigheder og forpligtigelser der gælder.

Udvalget afgav den 22. august 2017 betænkning nr. 1568 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie (herefter omtalt som betænkningen) til beskæftigelsesministeren.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober 2017 indgået Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige i betænkningen i sin helhed og udmønter på den baggrund de lovforslag og forslag til følgelovgivning, som indgår i betænkningen med følgende hovedpunkter:

– Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbagevendte på arbejdsmarkedet.

– Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode.

– Fortsat to former for feriebetaling.

– Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsninger.

– En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodtagernes feriemønster og arbejdsgivernes likviditet.

Det fremgår også af aftalen, at aftalepartierne desuden er enige om, at det med aftalen om en ny ferieordning med samtidighedsferie vil være nødvendigt at justere retten til feriedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven, retten til ferieydelse i barselsloven samt retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov.

Samtidig skal staten kompensere de private arbejdsgivere for det likviditetstab, som arbejdsgiverne vil opleve ved indførelse af samtidighedsferie. Det sker ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

2. Indførelse af samtidighedsferie efter den nye ferielov

Ved lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie indføres der samtidighedsferie fra den 1. september 2020, som indebærer, at lønmodtager optjener og afholder feriedage i samme periode. Dette princip er en ændring i forhold til den gældende ferielov der har forskudt afholdelse af optjente feriedage.

Efter gældende ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, optjener lønmodtageren ret til betalte feriedage for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (kalenderåret). Feriedagene afholdes i ferieåret, der starter den 1. maj i det efterfølgende kalenderår, dvs. fire måneder efter at optjeningsåret er slut.

Lønmodtagere, arbejdsgivere og offentlige instanser ved derfor efter gældende ferielov altid ved ferieårets begyndelse, hvor mange betalte feriedage en person har optjent til brug for et ferieår. Hvis lønmodtageren har været ansat gennem hele kalenderåret vil der være optjent 25 dages betalt ferie.

Efter den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020, optjener lønmodtager stadig feriedage for hver måneds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden, som løber fra den 1. september indtil og med den 31. august i det efterfølgende år. Antallet af feriedage er som hidtil 25 dage ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden.

Perioden hvor lønmodtageren kan afholde ferien er efter den nye ferielov udvidet med 4 måneder, så ferien kan afholdes fra den 1. september frem til udgangen af det efterfølgende kalenderår.

I forbindelse med overgangen fra et princip om forskudt ferie til samtidighedsferie, er der fastsat en overgangsordning, der sikrer, at arbejdsgiveren ikke både skal udbetale gammel optjent ferie og ny optjent ferie i samme periode. Hvis denne overgangsordning ikke var indført, ville arbejdsgiveren skulle udbetale op til 50 feriedage i første år med samtidighedsferie.

Overgangsordningen indebærer, at feriedage optjent efter gældende ferielov i perioden fra den 1. september 2019 til og med 31. august 2020, ikke kan afholdes eller udbetales. Feriebetalingen for de optjente feriedage fra denne periode skal i stedet indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Indbetalingen til denne fond og udbetalingen af tilgodehavende feriemidler er reguleret i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, der blev vedtaget og behandlet samtidigt med behandlingen af den nye ferielov.

Lønmodtagere vil kunne få udbetalt de midler, der er indbetalt til fonden, når de går på pension eller af anden årsag endeligt forlader det danske arbejdsmarked.

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgodehavende feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problemstilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehavende feriemidler optjent i perioden fra den 1. september til den 31. december 2019 til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte fondsferiedage.

3. Lovforslagets indhold

Dette lovforslag indeholder fire hovedelementer:

– Ændring af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven og retten til ledighedsydelsen under ferie i lov om aktiv socialpolitik som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven.

– Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension.

– Ændring af reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af forskellige forsørgelsesydelser i forbindelse med kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie i ferieloven m.v.

– Justering af barselsudligningsloven.

3.1. Optjening af feriedagpenge

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse optjenes der ikke ret til feriedagpenge.

Herudover optjenes der efter lovens § 75 h, stk. 2, ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvis pågældende ikke har optjent ret til betalt ferie.

Det er kun muligt at optjene ret til feriedagpenge i perioder, hvor man er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret løber fra den 1. maj til og med den 30. april det efterfølgende år.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet på ferietidspunktet er lønmodtager eller ledig. Medlemmet skal endvidere være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Endelig skal betalt ferie efter ferieloven være afholdt, inden der kan udbetales feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen.

Der kan udbetales feriedagpenge i op til 25 dage i løbet af et ferieår, hvilket svarer til, at medlemmet har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen i hele optjeningsåret, jf. § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis medlemmet har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien, udbetales det samme beløb i feriedagpenge.

Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret, jf. § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus på ferieafholdelsestidspunktet, som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, beregningen af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken omkring udbetaling af dagpenge i henhold til barselsloven.

Bemyndigelsen er blevet brugt til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge. Der er herunder blevet fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge, omregningsfaktor, opgørelse af retten til feriedagpenge, ansøgningsfrist, feriedagpengenes størrelse, udbetalingstidspunkt og afholdelse af ferie med ret til feriedagpenge, hvis medlemmet samlet har optjent ret til mere end 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og feriedagpenge.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og de øvrige aftaleparter er enige om, at reglerne om feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal konsekvensændres som følge af de nye perioder for optjening og afholdelse af ferie i ferieloven. Øvrige principper i feriedagpengesystemet opretholdes. Det betyder, at reglerne om feriedagpenge kommer til at følge principperne om samtidighedsferie, flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode.

Det foreslås, at feriedagpenge optjenes i ferieåret, til brug for afholdelse af ferie med feriedagpenge i ferieafholdelsesperioden. Det betyder, at ledige vil kunne holde ferie med feriedagpenge, så snart ferien er optjent.

Optjeningsperioden (ferieåret) ændres, så perioden løber fra den 1. september til og med den 31. august, og optjent ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende fire måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Denne periode løber fra den 1. september til og med den 31. december det efterfølgende år.

Der kan ikke afholdes flere dage med feriedagpenge, end pågældende har optjent på ferieafholdelsestidspunktet. Endvidere skal alt optjent betalt ferie afholdes, inden der kan udbetales feriedagpenge.

Er der optjent ret til et antal feriedage med betalt ferie og med feriedagpenge, som samlet overstiger det antal feriedage medlemmet har optjent på ferieafholdelsestidspunktet, vil der kunne udbetales feriedagpenge, når antallet af dage, som potentielt kan være optjent på ferietidspunktet fratrukket antallet af dage med ret til feriedagpenge er afholdt.

Retten til feriedagpengene kan ikke overføres til et kommende ferieafholdelsesår og bortfalder, hvis ferien ikke afholdes inden ferieafholdelsesårets udløb.

Opgørelsen af ret til ferie med feriedagpenge sker løbende på baggrund af måneder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge. Ved optjening på baggrund af udbetaling af barselsdagpenge kan opgørelsen også ske efter endt barsel eller ved optjeningsårets udløb.

Har et medlem i hele ferieåret modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil medlemmet optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. Et medlem kan højst holde 5 ugers betalt ferie og ferie med feriedagpenge samlet.

Det foreslås, at den nuværende opgørelsesmetode for fastsættelsen af antallet af dage med ret til feriedagpenge fastholdes, tilpasset til samtidighedsferie. A-kassen vil således månedligt opgøre, hvor stort et beløb et medlem har modtaget i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Bidrag til ATP regnes ikke med. Det samlede beløb divideres herefter med den dagsats, der, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes på baggrund af den udbetalte månedssats. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en dagpengesats, divideres beløbet med et beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen ganger resultatet af beregningen med en omregningsfaktor, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Resultatet viser, hvor mange dage med feriedagpenge man har optjent ret til. Har medlemmet modtaget ydelser for 160,33 timer i en måned, vil ferien, der optjenes, udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår. Ved udbetalingen af feriedagpenge afrundes det beregnede antal feriedage til det nærmeste antal hele dage, som medlemmet kan holde.

Størrelsen af feriedagpengene svarer til medlemmets hidtidige beregnede dagpengesats. Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt dagpenge fra arbejdsløshedskassen med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb beregnet pr. dag som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus, når ferien afholdes, som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikret.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 75 h, stk. 9, der bliver til stk. 10, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter regler om feriedagpenge, udvides med muligheden for at kunne fastsætte regler om retten til løbende optjening af feriedagpenge og afholdelse af ferie med feriedagpenge, og det skal være muligt at fastsætte regler om Udbetaling Danmarks medvirken af opgørelsen af beløb, der udbetales som dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Dette er en konsekvens af, at det ikke længere er kommunerne, som har ansvar for udbetalingen og administrationen af barselsdagpenge.

Ved overgangen til samtidighedsferie vil en lønmodtager efter den gældende ferielov have optjent betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne optjene op til i alt ti ugers betalt ferie til samtidig afholdelse i det første år med samtidighedsferie.

Det følger af den nye ferielov, at optjent ferie i det sidste år efter de hidtil gældende regler i ferieloven hensat indtil lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få udbetalt sin ikke-afholdte ferie.

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgodehavende feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020. Denne problemstilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for at kunne anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte fondsferiedage.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og reglerne om feriedagpenge, skal regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilpasses i forhold hertil, hvorefter gældende regler om optjeningsperioder og afholdelse udfases og der indsættes særligere overgangsregler omkring optjening af feriedagpenge.

Det foreslås, at der kan optjenes op til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Hermed bliver det muligt at optjene ret til ferie med feriedagpenge i hele året, og ikke kun frem til og med den 31. august 2019. Det giver mulighed for optjening af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun modtager dagpenge eller barselsdagpenge i slutningen af kalenderåret. Optjening sker efter gældende regler i lovens § 75 h, stk. 1 og 2. Det vil sige, at optjening af ret til feriedagpenge sker på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Når medlemmet efter optjeningsreglerne har optjent 16,6 dage med ret til feriedagpenge, optjenes der ikke feriedagpenge i resten af året.

Afholdelse af ferie med feriedagpenge optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 sker fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020. I denne periode er det muligt at modtage feriedagpenge i op til 16,6 dage efter de gældende regler. Det er ikke muligt at overføre eventuelt optjente feriedagpenge til det efterfølgende ferieår.

Der kan ikke optjenes ret til feriedagpenge efter lovens § 75 h, stk. 1 og 2, i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. Herved sikres, at der ikke kan afholdes ferie med ret til feriedagpenge både efter reglerne om forskudt ferie og reglerne om samtidighedsferie.

Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven m.v., skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge.

Dette gælder dog ikke optjent ferie, der kan afholdes som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i det omfang disse ikke ønskes afholdt. Det er frivilligt om man ønsker at benytte muligheden for at afholde særlige fondsferiedage. Medlemmet skal ved anmodning om udbetaling af feriedagpenge oplyse a-kassen herom. Der kan udbetales feriedagpenge fra første feriedag uden fradrag for fondsferiedagene, hvis fondsferiedagene ikke afholdes.

Det betyder samtidig, at fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal afholdes inden ferie med feriedagpenge kan afholdes og afholdte fondsferiedage fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Fra den 1. september 2020 optjenes og afholdes ferie med feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde som efter den nye ferielov.

Det foreslås, at overgangsbestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2019, således at bestemmelsen angående optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 og til og med den 31. august 2020 finder anvendelse i perioden, indtil den endelige overgang til samtidighedsferiesystemet den 1. september 2020.

3.2. Optjening af ret til ferieydelse under barsel

3.2.1. Gældende ret

Personer, der har modtaget barselsdagpenge under fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjener ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk. 1. Retten gælder også, selvom barnet dør eller bliver bortadopteret inden udløbet af 14 ugers perioden, og moderen som følge heraf får ret til 14 ugers fravær fra dette tidspunkt, jf. barselslovens § 13.

Det er en forudsætning for optjening af ret til ferieydelse, at et af barselslovens beskæftigelseskrav er opfyldt. Disse krav fremgår af barselslovens kapitel 6.

Der optjenes ret til ferieydelse i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december. Det svarer til ferielovens optjeningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i det efterfølgende ferieår, som er perioden fra den 1. maj til og med den 30. april året efter. Dette svarer til ferielovens ferieår.

Retten til at få udbetalt ferieydelse gælder ikke, i det omfang der er ret til en anden økonomisk dækning under ferie. En person, der har optjent ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter barselslovens § 35, stk. 1, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har dermed ikke ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk. 2.

En person, der har optjent ret til ferieydelse, skal opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår. Opfyldes beskæftigelseskravet ikke, har den pågældende ikke ret til at få udbetalt ferieydelse.

Når ferieydelsen beregnes, anvendes barselslovens beregningsregler i barselslovens § 33, stk. 1, og § 35, jf. § 25, stk. 4. Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at barselsdagpenge beregnes på baggrund af oplysninger om det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den løn, der ville være oppebåret. Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har en fast arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværet – altså en bagudrettet opgørelse.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, så barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet.

Med hjemmel i barselslovens § 25, stk. 5, er der fastsat nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse i §§ 11-14 i bekendtgørelse nr. 73 af 30. januar 2018 om ret til barselsdagpenge.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af aftalen skal der ske en tilpasning af reglerne i barselsloven, således at der fortsat er overensstemmelse mellem principperne for optjening og afholdelse af betalt ferie i en ny ferieordning og retten til ferieydelse.

Det foreslås derfor, at ferieydelse fortsat optjenes under de første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, men i det fastsatte ferieår fra den 1. september til og med den 31. august året efter, som indføres med den nye ferielov. Ferien afholdes i den fastsatte ferieafholdelsesperiode, som indføres med den nye ferielov, og omfatter ferieåret samt de efterfølgende 4 måneder til og med den 31. december i samme kalenderår.

Efter Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (barselsdirektivet) skal arbejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse med arbejdsaftalen sikres under de første 14 uger efter fødslen.

Optjening af årlig ferie er efter EU-domstolens dom af 27. oktober 1998 i sag C-411/96, Boyle en rettighed i forbindelse med arbejdsaftalen. Der kan derfor ikke stilles betingelser for optjening af ferie under barsel for lønmodtagere.

Såvel barselsdirektivet, som Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 (nu 2003/88/EF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), og Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (nu 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv), skal desuden fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, som har fravær efter barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., skal sikres en optjening af ferie med ferieydelse, hvis lønmodtageren ikke får løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse. Det vil således ikke længere være et krav, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge efter loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager ved påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.

Har lønmodtageren optjent ferieydelsen i et ansættelsesforhold, og er lønmodtageren forhindret i at afholde ferien inden udløbet af ferieafholdelsesperioden på grund af særlige forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, er det ministeriets opfattelse, at retten til ferieydelsen ikke kan fortabes Derfor foreslås det som noget nyt i overensstemmelse med EU-retten, at ferien skal overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Feriehindringer efter ferieloven er f.eks. lønmodtagerens sygdom eller barsel. Lønmodtagere, som har optjent feriedagpenge i et ansættelsesforhold under de første 14 ugers barsel efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får derfor også ret til ferieydelse i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på tilsvarende vis er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Dette skyldes, at ferie med feriedagpenge skal holdes indenfor ferieafholdelsesperioden. Ellers fortabes retten til at holde ferien med feriedagpenge. Retten til at holde ferien med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode indtræder med andre ord, når retten til feriedagpengene fortabes på grund af lønmodtagerens feriehindring op til ferieafholdelsesperiodens udløb.

Fratræder lønmodtageren, inden ferien er afholdt, foreslås det, at ferieydelsen fremover udbetales af Udbetaling Danmark, uden at ferien afholdes.

For andre personer end lønmodtagere foreslås det, at de eksisterende regler om ret til ferieydelse tilpasses den nye ferielov, så ferie med ferieydelse optjenes og afholdes i de foreskrevne perioder, der indføres med den nye ferielov. Det er for disse personer fortsat afgørende for retten til ferieydelse, at vedkommende får udbetalt barselsdagpenge under de første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, og at lovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i § 27 er opfyldt på ferietidspunktet.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og barselslovens regler om ferieydelse – også i overgangsperioden, hvor der gives mulighed for at anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte feriefondsdage – skal barselslovens regler om ferieydelse tilpasses i forhold hertil.

Det foreslås, at ferieydelse optjent efter den gældende § 25 i optjeningsåret frem til og med den 31. august 2019 afholdes i det forkortede ferieår fra den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Det foreslås desuden, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold, også i overgangsåret sikres sine ferierettigheder på samme måde, som hvis lønmodtageren havde fået udbetalt løn under barsel og dermed havde optjent betalt ferie efter ferieloven. Dette sikres ved, at lønmodtageren får en tilsvarende mulighed for at holde ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. september til og med den 31. december 2019 i det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Anden ferie med ferieydelse optjent i overgangsåret fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020 udbetales kontant efter anmodning, da den ikke kan afholdes.

Andre end lønmodtagere får også mulighed for at optjene og afholde ferie med ferieydelse. Andre personer end lønmodtagere i et ansættelsesforhold optjener dog ikke ferieydelse i perioden fra den 1. januar til og med den 31. august 2020.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

3.3. Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse samt præcisering af regler om fleksløntilskud og ferieydelse

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleksjob ret til ledighedsydelse, når de afholder ferie, jf. § 74 e i lov om aktiv socialpolitik, i det omfang de ikke til brug for samme ferieår har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Dette gælder også for personer, der er visiteret til fleksjob og som er ledige.

En person, der er ansat i et fleksjob og modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, får suppleret lønnen eller feriegodtgørelsen under ferien med fleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele af ferien, kan modtage ledighedsydelse under ferien for de dage, hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien.

Personen kan ikke modtage fleksløntilskud for samme periode, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for den periode, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie. Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af fleksløntilskuddet med det antal dage, som der udbetales ledighedsydelse for. Antallet af dage, hvor der kan udbetales ledighedsydelse under ferie, fremgår nedenfor.

Antallet af dage med ledighedsydelse under ferie afhænger af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til fleksjob, jf. § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse af antallet af feriedage.

I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har den pågældende ret til ferie med ledighedsydelse i:

– 15 dage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli,

– 10 dage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den 1. august til og med den 31. december, eller

– 5 dage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden fra den1. januar til og med den 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 dage med ledighedsydelse under ferie, svarende til sammenlagt 5 uger, med ledighedsydelse.

Ferie afholdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder.

Ferie med ledighedsydelse skal afholdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Dette følger af § 74 e, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges inden, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie, jf. lovens § 74 e, stk. 5.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledighedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hidtil har modtaget efter § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler fremgår det ikke, at ferieydelse i lighed med feriegodtgørelse indgår i beregning af fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at reglerne om ledighedsydelse under ferie i lov om aktiv socialpolitik skal ændres, grundet den tætte tilknytning mellem ferieloven og § 74 e i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ændring af reglerne for optjening om ret til ferie med ledighedsydelse tilsigter således at opretholde de gældende principper for ledighedsydelse under ferie og samtidig sikre sammenhængen til samtidighedsferie, som indføres med den nye ferielov.

Det foreslås, at ledighedsydelse under ferie på samme måde som efter forslaget til ny ferielov vil skulle optjenes i ferieåret, til brug for afholdelse af ferie med ledighedsydelse i ferieafholdelsesperioden. Det vil betyde, at ledige vil kunne afholde ferie med ledighedsydelse, så snart ferien er optjent.

Personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse på grund af ledighed eller ledighedsydelse under ferie, mens de er ansat i et fleksjob, vil optjene ret til ledighedsydelse under ferie i ferieåret, som løber fra den 1. september til og med den 31. august året efter.

Det foreslås således, at der vil blive optjent ret til ledighedsydelse under ferie for de perioder, hvor personen modtager ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie. Optjeningsperioden ændres til perioden fra den 1. september til og med den 31. august. Dette er i overensstemmelse med optjeningsperioden i den nye ferielov.

Det foreslås endvidere, at optjent ferie med ledighedsydelse vil kunne afholdes i ferieafholdelsesperioden, som vil omfatte ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferieafholdelsesperioden løber således fra den 1. september til og med den 31. december det efterfølgende år.

Det foreslås også, at der ikke vil kunne afholdes flere dage med ledighedsydelse under ferie, end pågældende har optjent på ferietidspunktet. Endvidere foreslås det, at ferie med løn eller feriegodtgørelse, herunder ferieydelse, vil skulle afholdes, inden der vil kunne udbetales ledighedsydelse under ferie.

Ledighedsydelse under ferie vil kunne udbetales til både ledige og fleksjobansatte under ferie i lighed med de gældende regler. Udbetaling af ledighedsydelse under ferie er en betinget ret. Dette indebærer, at ledighedsydelsesmodtageren vil skulle opfylde en række betingelser for at få ledighedsydelse under ferie, herunder at personen er ansat i et fleksjob eller er ledig, og at pågældende vil være berettiget til ledighedsydelse i tilfælde af ledighed.

Efter de eksisterende regler om ledighedsydelse under ferie skal kommunen opgøre ledighedsydelsesmodtagerens ret til ledighedsydelse under ferie på bagrund af visitationstidspunktet for fleksjob i det første ferieår, og derefter har ledighedsydelsesmodtageren ret til 25 dage med ledighedsydelse under ferie. Ved samtidighedsferie, hvor optjening og afholdelse af ferie vil ske sideløbende, vil kommunen ikke ved ferieårets begyndelse kunne oplyse ledighedsydelsesmodtageren om, hvor mange dage med ledighedsydelse under ferie, den pågældende vil optjene.

Baggrunden for dette er, at opgørelsen af ret til ferie med ledighedsydelse efter forslaget vil ske løbende på baggrund af de måneder, som kommunen har udbetalt ledighedsydelse i, herunder ledighedsydelse under ferie. Opgørelsen vil også kunne ske efter endt ledighed eller ved ferieårets udløb.

Hvis en modtager af ledighedsydelse i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, vil personen efter forslaget optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse svarende til 25 feriedage med ledighedsydelse. En ledighedsydelsesmodtager vil samlet højst kunne holde 5 ugers ferie med løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse.

Det foreslås, at ferie med ledighedsydelse, der bliver optjent i ferieåret, vil udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår.

Det foreslås ligeledes, at retten til ledighedsydelse under ferie – i lighed med gældende regler - ikke vil kunne overføres til et kommende ferieår og vil bortfalde, hvis ferien ikke vil kunne afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Med forslaget til ændring af § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil ferieydelse fremover indgå i beregningen af fleksløntilskud i lighed med, hvad der gælder for feriegodtgørelse.

3.4. Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension

3.4.1. Gældende ret

Folkepensionens grundbeløb indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27, stk. 1, i lov om social pension. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt arbejde, når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtidspension indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension.

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension indtægtsreguleres grundbeløb på grundlag af pensionistens indtægt, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og pensionstillæg m.v. indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 1, nr. 1. I indtægtsgrundlagene indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst.

Det er således den skattepligtige indkomst, der indgår i beregningen af pension. Indkomsten indgår i indtægtsgrundlagene, når indkomsten beskattes i det år, pensionsudbetalingen vedrører. Modtages pension en del af året, indgår indkomsten i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i den del af året, pensionsudbetalingen vedrører. Da feriepenge er skattepligtig indkomst, indgår feriepenge i indtægtsgrundlagene for beregning af pension, når feriepengene beskattes efter overgangen til pension.

3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med overgangen til en ny ferieordning har lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler til formål at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler og at give arbejdsgiverne mulighed for at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil de forfalder til betaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.

Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse lønmodtagere sker der først beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, og lønmodtagere, der har arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen af tilgodehavende feriemidler være skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Efter gældende regler indgår feriemidler i indtægtsgrundlagene ved beregning af pension, når midlerne beskattes efter overgangen til pension. For personer, der beskattes af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen, vil udbetalingen efter gældende regler kunne påvirke pensionens størrelse i udbetalingsåret. For personer, hvor udbetalingen af tilgodehavende feriemidler er skattefri på udbetalingstidspunktet, vil udbetalingen ikke indgå i indtægtsgrundlaget og vil derfor ikke påvirke pensionens størrelse i udbetalingsåret.

Det foreslås som følge heraf, at tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå i indtægtsgrundlagene ved beregning af folkepensionens grundbeløb, folkepensionens pensionstillæg mv. og ved beregning af førtidspension. Skattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler vil herefter ikke få betydning for pensionens størrelse. Dermed ligestilles alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.

For at sikre en enkel administration vil tilgodehavende feriemidler blive registreret som en særlig indtægtsart i indkomstregisteret eller på en sådan måde, at det vil være muligt automatisk at undtage midlerne ved opgørelse af indtægtsgrundlagene.

3.5. Kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven

3.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler om ferie bidrager staten ikke til arbejdsgivernes udgifter til feriebetaling.

Efter den gældende § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 45, stk. 3, i barselsloven, § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge og § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal private arbejdsgivere bidrage til finansieringen af ATP-bidrag af henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt bidraget til et beløb, som de private arbejdsgivere indbetaler pr. fuldtidsansat lønmodtager, således at der indbetales et fuldt bidrag for hver gang, der indbetales et beløb i ATP-bidrag, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag for lønmodtagere.

Efter de gældende regler bidrager staten ikke til de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På grundlag af udvalgets anbefalinger og den indgåede aftale foreslås det, at de private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

I tabel 16.6. i betænkningen, side 200-202, vises blandt andet den økonomiske kompensation, som de private arbejdsgivere skal have i forbindelse med finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser fra 2020 til og med 2078. Den del af tabellen, der vedrører finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, fremgår af tabel 1 under lovforslagets afsnit 4.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af den pågældende ydelse. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets afsnit 4. Det foreslås, at nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansiering af ATP-bidraget for hver enkelt ydelse sker i forhold til ydelsens forholdsmæssige andel af det samlede finansieringsbehov.

Det foreslås også, at staten dækker den mindreindtægt til finansiering af ATP-bidraget af de nævnte ydelser som følger af nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag. I det omfang det samlede finansieringsbehov i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets pkt. 3, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0. Der skal derudover på det pågældende års finanslov tages stilling til, hvordan det overskydende beløb tildeles de private arbejdsgivere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.6. Justering af barselsudligningsloven

3.6.1. Gældende ret

Efter § 2 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), kan alle arbejdsgivere modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barselsudligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. Efter barselsudligningslovens § 3, stk. 1, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 blev barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen for lønmodtagere digitaliseret efter samme principper, som på sygedagpengeområdet, jf. lov nr. 720 af 25. juni 2014.

Digitaliseringen betyder, at beskæftigelseskravet og beregningsreglerne i barselsloven tilpasses, således at administrationen kan ske digitalt, og som udgangspunkt på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2018.

Med ændringen af barselslovens beregningsregler pr. 1. juli 2018 beregnes barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den time-fortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. barselslovens § 33, stk. 1.

Som en konsekvens af ændringen af barselslovens § 33, stk. 1, blev § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven ændret således, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af.

Ændringen i barselsudligningsloven, der ligeledes træder i kraft den 1. juli 2018, er en konsekvens af, at der ikke herefter løbende beregnes barselsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at barselsdagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud fraværets begyndelse.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med it-tilpasningen af barselsdagpengesystemet, er Beskæftigelsesministeriet af Udbetaling Danmark blevet gjort opmærksom på, at den endnu ikke ikrafttrådte ændring af § 3, stk. 1, i barselsudligningsloven vil have en utilsigtet og uhensigtsmæssig konsekvens for arbejdsgivere, der til fuldtidsansatte lønmodtagere ikke udbetaler fuld løn under barsels-, fædre-, eller forældreorlov. Dette vil f.eks. gælde arbejdsgivere med lønmodtagere, der er omfattet af funktionærlovens regler om ret til halv løn under barselsorlov.

Den ændrede formulering af § 3, stk. 1, vil for disse arbejdsgivere betyde, at beregningsgrundlaget for refusion fra barselsudligningsordningen vil være den fuldtidsløn, der udbetales i 3 måneder op til fraværets begyndelse, og ikke den reelle lønudgift under fraværet, som er halv løn.

Da det aldrig har været intentionen med konsekvensændringen af § 3, stk. 1, i barselsudlignings-loven, at arbejdsgiveres refusion skulle kunne beregnes på et grundlag, der er højere end den faktisk udbetalte løn under barselsorlov, foreslås det, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, som fastslår, at såfremt der ikke udbetales fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 8, samt bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører justering af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, er de økonomiske konsekvenser indeholdt og behandlet i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie. Nærværende lovforslag medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser i relation til de pågældende ydelser.

De statslige udgifter til kompensation af de private arbejdsgivere omfatter jf. betænkningen perioden 2020 til 2078 og reguleres med lønudviklingen. Det årlige tilskud i perioden 2020 til 2078 fremgår af tabel 1. En samlet oversigt over kompensation til arbejdsgiverne som følge af en ny ferieordning fremgår af de økonomiske bemærkninger til lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Ud over de økonomiske konsekvenser, der er beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, har lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at private arbejdsgivere kompenseres for rentetab og udgifter forbundet med indførelse af samtidighedsferie i ferieloven samt renteudgifter af indbetalinger af feriepenge optjent i overgangsperioden til samtidighedsferie, som indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Efter artikel 11, nr. 2, litra a, i barselsdirektivet skal arbejdstageres rettigheder bortset fra lønkravet i forbindelse med arbejdsaftalen sikres under de første 14 uger efter fødslen. Optjening af årlig ferie er efter i EU-domstolens dom af 27. oktober 1998 i sag C-411/96, Boyle en rettighed i forbindelse med arbejdsaftalen.

EU-Domstolen har desuden i dom af 18. marts 2004, i sag C-342/01, Merino Gómez udtalt, at artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet, artikel 11, nr. 2, litra a, i barselsdirektivet, og artikel 5, stk. 1, i ligebehandlingsdirektivet, skal fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager skal kunne afholde sin årlige ferie i en anden periode end den, hvor hun er på barselsorlov.

Med forslaget sikres alle lønmodtagere i ansættelse under de første 14 ugers barsel efter fødslen som minimum optjening af ferieydelse efter barselsloven modsat efter gældende regler, hvor lønmodtageren på såvel optjeningstidspunktet som ferietidspunktet skal opfylde barselslovens beskæftigelseskrav.

Med forslaget får en lønmodtager, som har en feriehindring, herunder barsel, op til ferieafholdelsesperiodens udløb, mulighed for at overføre ferien med ferieydelse efter barselsloven til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2018 til og med den 12. februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, ASE, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Artistforbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR-Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Spædbarnsdød, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser