Forarbejder til Sygedagpengeloven § 66

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Modregning

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.3.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

2.3.1.3. Barselsloven

2.3.1.4. Lov om aktiv socialpolitik

2.3.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.3.1.6. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

2.3.1.7. Lov om sygedagpenge

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Rentebestemmelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.5.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

2.5.1.3. Barselsloven

2.5.1.4. Lov om aktiv socialpolitik

2.5.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.5.1.6. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

2.5.1.7. Lov om arbejdsskadesikring

2.5.1.8. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)

2.5.1.9. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

2.5.1.10. Lov om sygedagpenge

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.) blev anden del af de praktikpladsrelevante elementer i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra august 2016 udmøntet på lovniveau.

Med lovændringen er der blevet indført et nyt praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (praktikpladsafhængigt AUB-bidrag). Efter denne ordning belønnes de virksomheder, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Som led i beregningen af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag skal arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker, arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Modelparametrene i bilag 1 er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i Folketingssamlingen 2017/18, jf. forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017.

Med dette lovforslag lægges der op til at ændre bilag 1 med sigte på at fastlægge de endelige modelparametre for 2018.

Det foreslås også, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Lovforslaget indeholder endvidere teknisk begrundede forslag om adgang til modregning i forhold til de øvrige ordninger under ”Samlet Betaling”, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), forslag om en ændret klageproces i form af indførelse af obligatorisk remonstration samt forslag om justering af rentebestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love.

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

Der fastsættes i det praktikpladsafhængige bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser, jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Efter § 21 a, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skal alle arbejdsgivere omfattet af loven betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Merbidraget betales årligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til finansiering af en bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Merbidraget opkræves første gang medio 2019 på baggrund af virksomhedernes opfyldelse af måluddannelsesratioen i 2018.

Efter § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever, som anvendes ved beregningen af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag, med en modelparameter.

De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med nærværende lovforslag lægges der op til at indsætte et nyt bilag 1 til loven med sigte på at fastlægge nye modelparametre for erhvervsuddannelserne til brug for beregning af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag for 2018. Modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO).

Det foreslås, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås tillige, at der indsættes udtrykkelig lovhjemmel til modregning i evt. udbetalinger til arbejdsgiverne fra det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i relation til de øvrige ordninger i ”Samlet Betaling”, som ved lov eller med hjemmel i lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås endvidere, at der sker en ændring af den nuværende klageproces, hvorefter klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en nærmere frist kan indbringes for ATP’s ankenævn. Det foreslås, at der indføres obligatorisk remonstration, dvs. at den, der måtte ønske at klage over en afgørelse til ankenævnet, vil skulle sende klagen til den myndighed, der har truffet afgørelsen med henblik på denne myndigheds revurdering. Såfremt myndigheden ikke giver klager fuldt ud medhold, vil myndigheden skulle sende klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.

Endelig foreslås det, at rentebestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love justeres, således at det er den til enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil finde anvendelse på ubetalte, forfaldne krav.

1.2. Lovforslagets baggrund

Den 19. august 2016 indgik den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner) ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” (trepartsaftalen).

Af trepartsaftalen følger en række initiativer, der har til hensigt at understøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Det er i den forbindelse i trepartsaftalen forudsat, at virksomhederne skal oprette flere praktikpladser, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, og at der skal være gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodtagerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt – hvis ønsket – at gennemføre brancheskift.

Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet.

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev anden del af trepartsaftalen udmøntet på lovniveau.

Det blev med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer en bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sikre, at kredsløbet hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende over- og underskudsdeling, jf. §§ 21 d og 21 e.

Det er i trepartsaftalen forudsat, at den årlige opgørelse af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag tager højde for, om en virksomhed forbruger arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om virksomheden bidrager til at uddanne erhvervsuddannede, der er høj efterspørgsel efter. I den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i aftalen, blev det foreslået, at der skulle indgå en modelparameter, som tager højde for det forventede udbud og efterspørgsel fastsat for hver enkelt erhvervsuddannelse. Modelparametrene udgør en vægtning af de enkelte erhvervsuddannelser og er således udtryk for en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det blev endvidere aftalt i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, at modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser årligt skal genberegnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og oversendes til undervisningsministeren.

Det blev ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget.

Det bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev indsat ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, indeholder nogle midlertidige modelparametre for 2018. Det fremgår af således af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017, at modelparametrene i bilag 1 er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventedes fremsat i Folketingssamlingen 2017/18. Det fremgår endvidere, at modelparametrene herefter vil blive genberegnet årligt, og der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Lovforslaget indebærer forslag om et nyt bilag 1 til loven samt forslag til mindre justeringer af loven som følge af indførelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som træder i kraft den 1. januar 2018.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

Den 1. januar 2018 træder § 1, nr. 16 og 22, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 i kraft. Ved disse bestemmelser indsættes bl.a. § 15 h og § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-10.

Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen af merbidraget i 2018 (bidragsåret) vil imidlertid først kunne beregnes i 2019 (året efter bidragsåret), da merbidraget afhænger af den enkelte arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever i bidragsåret, jf. nedenfor.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter bestemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter til den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de vedtagne modelparametre. Det fremgår af note 1 til bilag 1, at de vedtagne modelparametre er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i folketingsåret 2017-18.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Det er ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Undervisningsministeriet har den 2. juni 2017 modtaget en genberegning af modelparametrene til brug for 2018 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Undervisningsministeriet har endvidere den 13. juni 2017 modtaget en indstilling fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at rådet ikke har bemærkning til det fremsendte materiale og tager materialet til efterretning. Efter indstillingen fra Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har der været en justering af modelparametrene, idet erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen ikke indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. På baggrund af justeringen har Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fremsendt de justerede modelparametre den 13. juni 2017, der alene har karakter af en teknisk justering (det foreslåede bilag 1).

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har foretaget, samt den indstilling, som Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har afgivet herom.

Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet efter DREAM’s (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannet uddannelse som højest fuldførte uddannelse, dels fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels endelig på forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser – en vægtning – i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.2. Skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.2.1 Gældende ret

Den 1. januar 2018 træder § 15 g, stk. 3, og § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 8. juni 2017.

Det følger af § 15 g, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus. Heraf følger, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke indgår i definitionen på en praktikårselev.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag. Heraf følger, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed indgår i definitionen på erhvervsuddannet årsværk.

Definitionen på begrebet ”erhvervsuddannede årsværk” vil finde anvendelse ved beregningen af praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Disse bestemmelser træder også i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de vedtagne modelparametre.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017, at modelparametrene udregnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og vil skulle udtrykke forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser. Inddragelsen af modelparametrene indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Det følger videre af forarbejderne, at modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udregner, vil blive beregnet på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj og lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Modellen indeholder de tre elementer udbudsfremskrivning, efterspørgselsfremskrivning og mismatch-udtryk.

Med andre ord er det elever og medarbejdere med uddannelser nævnt i bilag 1, der indgår i beregningen af henholdsvis praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Specialer inden for erhvervsuddannelser og gamle uddannelser, der fortsat er erhvervsuddannelser, er grupperet, så de svarer til strukturen i bilag 1.

Pr. 1. januar 2018 vil skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed som følge af definitionen på ”erhvervsuddannede årsværk” indgå i beregningen af uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5, praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i den incitamentsstruktur, som det praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør, idet virksomhederne ikke har mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med elever på disse uddannelser. For tiden er der tale om uddannelserne byggemontagetekniker og web-integrator, jf. bekendtgørelse nr. 212 af 8. marts 2016 om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker og bekendtgørelse nr. 279 af 15. marts 2016 erhvervsuddannelsen til web-integrator.

Det foreslås på den baggrund, at definitionen på begrebet ”erhvervsuddannet årsværk” i § 15 h, stk. 4, justeres, således at elementet ”erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse” ikke omfatter skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Af lovtekniske årsager nyaffattes hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er dog alene indholdet i § 15 h, stk. 4, der foreslås ændret i forhold til den vedtagne bestemmelse.

Den foreslåede ændring af definitionen på begrebet ”erhvervsuddannet årsværk” indebærer, at medarbejdere med en skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke vil tælle med ved opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk og således ikke indgå i udregningen af måluddannelsesratioen eller virksomhedens uddannelsesratio. Tilsvarende vil medarbejdere med en skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed med det foreslåede heller ikke indgå i opgørelse af de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren modtager tilskud for efter § 21 c. Hensigten med dette tilskud er at øge det økonomiske incitament til at ansætte erhvervsuddannet arbejdskraft, der potentielt kan forestå oplæring af erhvervsuddannelseselever med en uddannelsesaftale i virksomheden. Udbetaling af tilskud for disse erhvervsuddannede bidrager således ikke til at opfylde trepartsaftalens målsætning om flere praktikpladser.

Skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed indgår således efter forslaget ikke i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og følgelig vil skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed heller ikke skulle fremgå af bilag 1 til loven.

Herefter vil medarbejdere med en højeste fuldført uddannelse, der er skolebaseret uden praktik i en virksomhed, hverken indgå i beregningen af uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5, praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3. Modregning

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for opkrævningen af en række bidrag fra arbejdsgivere med hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder. Det drejer sig om opkrævninger af arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Opkrævningen sker med hjemmel i § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 13, stk. 13 og 14, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 45, stk. 5, i barselsloven, § 80 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 14, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, § 4, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), § 9, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og § 66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

Til opkrævningen anvendes fællesopkrævningen ”Samlet Betaling”, som bl.a. har til formål at lette arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger under ét. Nærmere regler om bidragsopkrævning via ”Samlet Betaling” er fastsat i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Der kan opstå overdækning i en fællesopkrævning, fx som følge af justerede indberetninger fra arbejdsgiverne. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, tilbagebetales overskydende bidrag m.v., der indgår i fællesopkrævningen, til arbejdsgiveren, når der er tale om beløb på 300 kr. eller derover. Opkræves bidragene samlet, skal beløbet forstås som den samlede sum af bidragene. Det følger af § 3, stk. 2, at overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag mv., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag mv. i det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til arbejdsgiveren.

2.3.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Den 1. juli 2017 trådte § 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har virkning fra den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 10, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det følger af § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. Det følger også, at lovens § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.

Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bidrag efter loven opkræves sammen med finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Det følger endvidere af bestemmelsen, at de beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.

Henvisningen i § 21 f, stk. 1, til § 18, stk. 4, indebærer, at opkrævninger/udbetalinger m.v. efter § 21 f, stk. 1, 1. pkt., vil kunne indgå i en fælles opkrævning foretaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension (dvs. sammen med andre arbejdsgiverbidrag, som opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension). Konkret foretages den fælles opkrævning via fællesopkrævningen ”Samlet Betaling”.

Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”), jf. § 18, stk. 4. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., som er nævnt i afsnit 2.3.1.

Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”), jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Sker indbetaling efter § 21 f, stk. 1, ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, jf. § 21 f, stk. 2.

Det følger af § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring af efterregulering.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”), herunder modregning mellem udbetalinger i forbindelse med det praktikpladsafhængige bidrag (dvs. bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c, samt overskudsdeling, jf. § 21 d) og bidrag til de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer.

2.3.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herefter benævnt godtgørelsesloven), at der for deltagere, som er beskæftigede lønmodtagere, og som modtager fuld godtgørelse efter § 5 ved deltagelse i uddannelser omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer, jf. dog godtgørelseslovens § 13, stk. 3 og 4.

Af godtgørelseslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.

Af godtgørelseslovens § 13, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at deltagere der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler halvdelen af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af bidraget.

Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter godtgørelseslovens § 13, stk. 3 og 4, jf. ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 11 og 12.

Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 13 og 14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgår årligt det af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 16 og 17.

Det følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 22, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Godtgørelsesloven indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

2.3.1.3. Barselsloven

Det følger af barselslovens § 44, stk. 1, at der ved udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af barselslovens § 44, stk. 3, at lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens de resterende 2/3 af bidraget betales af Udbetaling Danmark.

Til dækning af Udbetaling Danmarks del af ATP-bidraget efter barselslovens § 44, stk. 3, jf. ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af barselslovens § 45, stk. 3 og 4.

Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. barselslovens § 45, stk. 5 og 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af barselslovens § 45, stk. 8 og 9.

Det følger af barselslovens § 45, stk. 14, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Barselsloven indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

2.3.1.4. Lov om aktiv socialpolitik

Det følger af § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at der ved udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til en person indbetales et bidrag af kommunen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af § 80, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ydelsesmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens de resterende 2/3 af bidraget betales af kommunen.

Til dækning af kommunens del af ATP-bidraget efter § 80, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af § 80 a, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 80 a, stk. 5 og 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af § 80 a, stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 80 a, stk. 14, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Lov om aktiv socialpolitik indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

2.3.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmet betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.

Dog betaler medlemmet 1/3 af bidraget og staten 2/3 af bidraget, når medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af § 85 c, stk. 12 og 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 85 c, stk. 14 og 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af § 85 c, stk. 17 og 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af § 85 c, stk. 23, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

2.3.1.6. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

Det følger af § 9, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at hvis finansieringsbidraget ikke betales rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter heraf med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Efter lovens § 9, stk. 5, fastsættes finansieringsbidraget af Lønmodtagernes Garantifond, mens det følger af § 9, stk. 6, at dette bidrag skal betales årligt. Selve pligten, der påhviler private arbejdsgivere, til at betale bidrag fremgår af lovens § 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer, jf. § 9, stk. 12, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

2.3.1.7. Lov om sygedagpenge

Det følger af § 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at der ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af § 65, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at lønmodtager betaler 1/3 af bidraget, mens de resterende 2/3 af bidraget betales af kommunen.

Til dækning af kommunens del af ATP-bidraget efter § 65, stk. 3, i lov om sygedagpenge, jf. ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af § 66, stk. 3 og 4, i lov om sygedagpenge.

Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves af fra arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 66, stk. 5 og 6, i lov om sygedagpenge.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af § 66, stk. 8 og 9, i lov om sygedagpenge.

Det følger af § 66, stk. 14, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Lov om sygedagpenge indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med etableringen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr. 1. januar 2018 indføres der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en ordning, der ikke alene indebærer mulige opkrævninger hos arbejdsgiverne i form af merbidrag, jf. denne lovs § 21 a, og underskudsdeling, jf. § 21 e, men også mulige udbetalinger til arbejdsgiverne i form af bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c, samt overskudsdeling, jf. § 21 d.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i medfør af § 3, stk. 6, overladt administrationen af ordningerne efter loven til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten, at Arbejdsmarkedets Tillægspension også vil skulle administrere det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag som nævnt for opkrævning af arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), og der kan opstå overdækning i de bidragsopkrævninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager via ”Samlet Betaling”, fx som følge af justerede indberetninger fra arbejdsgiverne.

Med indførelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil der være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har krav på ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og samtidig skal betale et ikke-bagatelagtigt, skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. Sådanne tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en arbejdsgiver har beløb til gode fra ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Der er ikke efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og de øvrige sektorlove, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver arbejdsgiverbidrag, særskilte bestemmelser om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”).

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”), herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger i ”Samlet Betaling”, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, Finansieringsbidrag og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.fl. Der er tale om ordninger, som alle ved lov eller med hjemmel i lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås samtidig, at der indsættes tilsvarende udtrykkelige hjemler til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via ”Samlet Betaling”) i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, samt følgende fem love på Beskæftigelsesministeriets område: Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, og lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, § 2, nr. 2, § 4, nr. 2, § 5, nr. 2, § 6, nr. 2, § 10, nr. 2, og § 11, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klagesager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn (dvs. ATP’s ankenævn).

Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes videre til ATP’s ankenævn.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må i dag i et relativt stort antal klager vedrørende lønrefusion, tilskud til befordringsudgifter m.v. bede ATP’s ankenævn om at hjemvise klagen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. på grund af oplysninger, som klager indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke hidtil har været bekendt med.

Med henblik på at effektivisere klageprocessen og undgå den ekstra sagsgang, foreslås det at ændre klageprocessen, således at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration. Dette forslag indebærer, at en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal sendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne myndighed vil så skulle foretage en revurdering af den trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle oplysninger som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt myndigheden ikke giver klager fuldt ud medhold, vil myndigheden skulle sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.

Det foreslåede vil desuden lette klagesagsbehandlingen, når det praktikpladsafhængige AUB-bidrag træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, idet der må forudses tilfælde, hvor data til brug for beregningen af det nye bidrag vil skulle berigtiges i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse efter loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet. Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.5. Rentebestemmelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det følger af § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indbetaling af bidrag efter lovens § 18 ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Den 1. januar 2018 træder § 1, nr. 21, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft. Den kommende ændring indebærer, at såfremt indbetaling ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen. Den kommende ændring har udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling”. Vejledningen angiver i kapitel 3 om morarenter, at myndigheder i mora skal betale 8 pct. plus referencerenten. Referencerente svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente, der pr. 20. januar 2015 er fastsat til 0,05 pct.

Efter § 21 f, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, dersom indbetaling ikke sker rettidigt. Dette svarer til den justerede rentebestemmelse i § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som træder i kraft den 1. januar 2018. § 21 f, stk. 2 trådte i kraft den 1. juli 2017 og har virkning fra den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 2 og 10, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

2.5.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Det følger af § 13, stk. 19, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herefter benævnt godtgørelsesloven), at arbejdsgiveren skal betale renter af finansieringsbidraget med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, hvis indbetaling af finansieringsbidraget ikke sker rettidigt.

For nærmere vedrørende regelgrundlaget for finansieringsbidraget i godtgørelsesloven henvises til afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

2.5.1.3. Barselsloven

Efter § 45, stk. 11, i barselsloven skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.4. Lov om aktiv socialpolitik

Efter § 80 a, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 85 c, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.6. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Det følger af § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at sker indbetaling af ordinært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

2.5.1.7. Lov om arbejdsskadesikring

Ifølge § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring kan sikringspligtige arbejdsgiveres bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om arbejdsskadesikring, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges renter og rykkergebyr efter lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Restancer for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., at såfremt ovennævnte bidrag ikke indbetales rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.

2.5.1.8. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)

Det følger af § 10, stk. 4, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.5.1.9. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

Det følger af § 9, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.10. Lov om sygedagpenge

Efter § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at rentebestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag justeres, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene efter loven med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014.

Der er i forhold til den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om 1 ½ pct. tale om en sænkning af morarenten, og den kommende ændring vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. både offentlige og private arbejdsgiver.

Forslaget har baggrund i et ønske om at sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i ”Samlet Betaling”.

Det foreslås derfor også at ændre rentebestemmelsen i § 13, stk. 19, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, samt rentebestemmelserne i følgende otte love på Beskæftigelsesministeriets område: Barselslovens § 45, stk. 11, § 80 a, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 55, stk. 3, 4. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, § 10, stk. 4, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), § 9, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge. Forslaget vil indebære, at alle arbejdsgivere, der ikke rettidigt betaler bidrag efter de nævnte love, vil blive pålagt den samme rentesats efter § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Det drejer sig om bidrag efter § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, barselslovens § 45, stk. 14, § 80 a, stk. 14 i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 23, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 3, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 56, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), § 9, stk. 14 i lov om Lønmodtagernes Garantifond samt § 66, stk. 14 i lov om sygedagpenge.

Med forslaget om at ensrette rentebestemmelserne i lovene for de respektive ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, sikres det, at arbejdsgiverne pålægges den samme morarente for bidrag til alle ordningerne, samt at rentesatsen altid vil være i overensstemmelse med den til en hver tid gældende rentesats i § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Ved at indsætte en henvisning til § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling i rentebestemmelserne på de enkelte ordninger, følger lovforslaget desuden Moderniseringsstyrelsens anbefalinger i ”Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling”.

Ud over en ensretning af reglerne ved forsinket betaling under en af de nævnte ordninger, vil arbejdsgiverne opnå større gennemskuelighed i forhold til rentesatserne under fællesopkrævningen (via fællesopkrævningen ”Samlet Betaling”), ligesom de foreslåede ændringer indebære en sænkning af morarenten til gavn for arbejdsgiverne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1 og 2, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 1, og § 11, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1 på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling af administrationen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension og ATP’s ankenævn, idet klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hhv. Arbejdsmarkedets Tillægspension, alt efter hvem der har truffet den oprindelige afgørelse. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos den klagebehandlende myndighed. Offentlige arbejdsgivere vil desuden blive påvirket på samme måde som private arbejdsgivere af det foreslåede § 1, nr. 6.

Lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om sygedagpenge vil have en positiv økonomisk konsekvens for det offentlige som arbejdsgiver, idet morarenten ved det foreslåede vil blive sænket.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1 på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både private og offentlige arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling for arbejdsgiverne, idet klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til den myndighed, her Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, alt efter hvem der har truffet afgørelsen. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos arbejdsgiverne samlet set.

Lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om sygedagpenge vil have en positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet, idet morarenten ved det foreslåede vil blive sænket.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling for borgerne, idet klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til den myndighed, her Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, som har truffet afgørelsen. Når borgeren henvender sig med en klage, vil den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er nye oplysninger, som giver grundlag for at ændre afgørelsen. I den forbindelse vil klager modtage vejledning og få mulighed for at stille spørgsmål til de forhold, der ligger til grund for afgørelsen henholdsvis klagen. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos borgerne samlet set, da færre borgere som følge af forslaget vil skulle indsende ekstra oplysninger til ankenævnet, udover det der følger af klagen. Baggrunden herfor er, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension har adgang til flere oplysninger om sagen, end ankenævnet har.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den 30. august 2017 til den 27. september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Studievalg Danmark og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser